Jeg sad i bestyrelsen for Billig VVS, da finanskrisen kom i 2008. Lige før det solgte man spabade, dyre toiletter og hele badeværelser. Da finanskrisen satte ind, stoppede det salg fra den ene dag til den anden. Men Jesper, der havde forretningen dengang, sadlede om og fokuserede på "affordable luxury". Altså dyre fittings, dyre toiletrulleholdere og dyre greb til låger. Folk ville gerne have et nyt badeværelse, men havde ikke råd til det. Til gengæld havde de råd til en Vipp-spand og nogle nye greb, så de for 3.000 kroner fik en følelse af, at de fik noget luksus. Den omsadling betød, at Jesper holdt bundlinjen.
Det kan turistbranchen have i baghovedet. Middelklassen har ikke råd til at tage til Rom, men den kan godt købe en kop kaffe til 50 kroner. Den har ikke råd til at rejse til Japan, men den kan godt spise sushi. Turisterne fra middelklassen vil fortsat gå ud og spise et par enkelte dyre frokoster og spise is til 50 kroner. Pointen er derfor, at man skal lade være med at sætte prisen på de små luksusting ned. Så kan folk stadig føle sig rige, selvom de er blevet fattigere. Dem i erhvervet, der går efter middelklassen, skal sørge for at give turisterne få rigtig gode luksusting, der er "good value for money".
Det tredje segment
Det tredje segment er segmentet under middelklassen. De har ikke råd til at tage til Bornholm.