Debat: Thorborg til Ekkodals-Christian: Lad os drikke en øl sammen

Bølgerne går højt i debatten om udviklingen af den bornholmske turistkultur. Thorborg roser Ekkodalshuset og foreslår en øl. 

Kære Christian

Det var ellers noget af en svada.

Mange har sagt, at jeg skal passe på med at stikke snuden frem i det bornholmske, da man let kan få nogle dask over den. Det har jeg indtil nu ikke mærket noget til, men det var til i dag, så.

Nå, men tak fordi du da, om ikke andet, ansøgte om venskab på Facebook, det tager jeg som en form for forsoning 😉

Først virker det ikke helt som om du har læst kommentaren, eller forstået hvad jeg prøvede at sige, og det er så i givet fald min fejl. Din forretning er netop i kategorien "luksus", som folk kan betale (Ja jeg turde jo ikke bruge det engelske udtryk, af frygt for at få endnu et dask). Dine tarteletter er fremragende og til en rigtig fin pris, og det er jo derfor du næsten altid har fulde huse. Du sælger en rigtig god vare, til en fornuftig pris, og det kan folk lide i alle tider. Jeg er stor fan, godt gået!

Årsagen til mine klummer i Tidende, er, at de har spurgt om jeg ikke vil gøre dem den tjeneste, at lave dem til dem. Jeg havde egentlig ikke tiden, men ville rigtig gerne hjælpe, da jeg ved, at avisen har det hårdt, og jeg synes, det er vigtigt at Bornholm har et godt medie. Så det er ikke fordi, jeg vil være berømt på Bornholm, det har jeg ikke det store ud af ,og har derfor aldrig kontaktet noget bornholmsk medie for omtale.

Med hensyn til det at være restauratør er vi helt enige, og det er derfor, vi ikke selv åbner en restaurant. Det har vi ikke forstand på. Om vi har det med hoteldrift må tiden vise. Men jeg har kastet mig ud i mange forretningseventyr i mit liv, da jeg bare synes, det er så sjovt at prøve noget nyt. Men nej, det er ikke alt, der er gået godt, jeg er for eksempel gået konkurs to gange, da jeg var yngre, og det var ikke sjovt.

Årsagen til min kærlighed til Bornholm, startede da jeg for 20 år siden blev spurgt af min farbror Karsten Thorborg, der dengang var forstander på Bornholm Højskole, om jeg ville holde et foredrag for deres pensionisthold. Det sagde jeg ja til og fik som tak lov til at låne deres hus i Aarsdale. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg købte hus i Gudhjem året efter, som jeg har haft siden (og nej, det har ingen bopælspligt).

I dag er det min søde og dygtige kusine Solveig Thorborg, der er forstander, og jeg var lige på højskolen forleden, da min faster Helle Thorborg udstillede sine billeder på sin 95 års fødselsdag.

Nå, nok om det. Min kone og jeg elsker Bornholm og ved, at der venter os mange udfordringer, og vi er helt klar over, at vores penge og bopæl i Nordsjælland er imod os. Men vi er ikke nået dertil i livet hvor vi er, hvis vi var bange for, hvad folk synes om os på grund af ting, der intet har med vores personer at gøre. Så længe vi opfører os ordentligt og behandler andre godt, lægger vi hver aften vores hoveder roligt på puden og glæder os til en ny spændende dag.

Må du Christian og alle jer andre, der læser med, få al den succes I har fortjent, og lad os drikke en øl sammen en dag, det kunne være hyggeligt 🙂