I vores lille restaurant kører vi index 110 i forhold til Påsken 2019, som er det sidste normal år før Corona. Så vi har haft en fortrinlig Påske med masser af travlhed og glade gæster. Så vi kan slet ikke genkende menings-mogulens apokalyptiske analyser af den Bornholmske fremtid.
Så kære Martin; Tag en slapper, og gem nu alle de smarte udtryk lidt endnu. "Earn your spurs" kunne jeg fristes til at sige, da du selv glædeligt bruger engelske udtryk i dine analyser om "affordable luxury". Lad os tage en snak om 3-4 år, når du har haft hånden i materien, og mødt den lokalbefolkning, som reelt set er rygraden i din forretning, og som med fordel kan mødes i øjenhøjde. For uden deres hjælp, lykkedes det ikke.
For her vurderes man primært på evnen til at sætte brød på bordet til dem, som bor her fast. Og DET er en helt anden ragout!
PS: Og nu mens vi er ved Oraklet i Delphi, Martin. Ved indgangen står der de vise ord: KEND DIG SELV (og altså ikke alle andre). Og den næste sætning som er ligeså vigtig: ALT MED MÅDE.