Stolt
Jeg er i hvert fald stolt af at være dansker/bornholmer, glad for at være kvinde, glad for jeg kan tro på hvad jeg vil (da der er religionsfrihed i Danmark) og ikke mindst stolt af at være homoseksuel.
Det sidste prøver jeg på bedste vis at være repræsenteret i Fria Fâula (den bornholmske gruppe for LGBT+ miljøet) og suppleant i bestyrelsen for Pride Bornholm. Der er brug for det på denne ø, hvor der er mange, som går fortvivlede rundt og ikke aner, om de er til det ene eller det andet.
Stå ved jer selv - det kommer der kun gode mennesker ud af. Jeg sprang ud for snart 25 år siden i en alder af 31 år, og jeg har bestemt ikke fortrudt eller tvivlet på mig og min seksualitet siden.
Mine ord og holdning
Det var så bare mine ord omkring det at være skeptisk, men også at være et fornuftigt og rationelt menneske, og i høj grad reflekterende over mange ting.
Jeg har kun fået god feedback på det forrige synspunkt, så der er altså nogle mennesker, der holder med mig. Jeg havde nu også tvivlet på, at der ikke var nogle - men jeg er skeptisk overfor den højrebølge, som vi "rider" på - blandt andet i Ungarn, som vil gøre alt for, at børn ikke bliver undervist i forskellige køn og seksualiteter.
Ærlig talt - min holdning er, at vi er alle seksuelle mennesker og er født som biseksuelle.
Når vi bliver gamle nok til at forstå, hvad vi er - så finder vi vores rette seksualitet/identitet. Længere er den ikke; og somme tider er det sådan, at folk der har noget imod en del af befolkningen, ja, så er de det mange gange selv - altså under devisen: "det man siger, er man selv".
Det er der en vis sandhed i, uanset om du og andre vil det eller ej. Det er noget af det, som jeg læste til skyggevejleder for lidt over to år siden - slutteligt vil jeg sige: