Så stor forskel er der på byen, hvor næste gadehjørne og næste igen er en anden planet - Bangkoks puls er magisk. Og fyrværkeriet derude ligner Tivolis. Næste gadehjørne byder på endnu flere farver, og alt dette får Bornholms arsenal, lager og forudsigelighed til at ligne små 10-øres raketter. Men vi elsker at se dem fise ud i Østersøens intethed. Vi elsker alt ro.
Dagens ord handler om noget andet, som jeg har tænkt på tit. Alting i livet handler om, hvem der er afsender af ord/budskaber. For er det Fru Hansen, der med sin sorte håndtaske fisker en pen frem og skriver noget smukt, bliver det næppe trykt eller hørt – jo måske i den lokale avis, hvis hun er heldig.
Er det derimod Dronningen, der skriver de samme ord, ja så får de status og kommer på forsiden og i glas og ramme.
Sådan er det også med kunst. Det hele handler ikke om, hvem der er bedst til at male en bestemt stil. Det hele handler om, hvem der har ordet. Hvem der har status, magt og money talks til at føre det frem.
Hr. og Fru Hakkebøf kan godt male en sort streg. Men det bliver først til kunst, når der står Joan Miro i bunden af billedet. De andres sorte streger må nøjes med en udstilling på det lokale bibliotek.