Pavas vigtigste ord

Poul Pava er hjemvendt fra Bangkok med knapt så meget fyrværkeri, men med forståelse af verdens vigtigste ord.

Efter Min hjemkomst fra Bangkok fik vi en samtale på kontoret på Tidende i Rønne. Vi blev enige om, at Bangkoks gader og miljø er et afsluttet kapitel.

Altså intet kontor til mig derude, hvor hver dag er en lørdag aften 24/7. Byen kan man sammenligne med et af verdens største og smukkeste koralrev. I den metafor og sammenligning kommer jeg så hjem til Bornholms koralrev..

Ja man må forestille sig, at man kommer hjem fra denne dykkerferie og dette smukke syn - hjem til et fire liter-akvarie med 20 gubbier indvendig, der er ved at dø af kedsomhed. Mens jeg sidder og glor på dem, hælder jeg de sidste fiskeflager ned i vandet.

Så stor forskel er der på byen, hvor næste gadehjørne og næste igen er en anden planet - Bangkoks puls er magisk. Og fyrværkeriet derude ligner Tivolis. Næste gadehjørne byder på endnu flere farver, og alt dette får Bornholms arsenal, lager og forudsigelighed til at ligne små 10-øres raketter. Men vi elsker at se dem fise ud i Østersøens intethed. Vi elsker alt ro.

Dagens ord handler om noget andet, som jeg har tænkt på tit. Alting i livet handler om, hvem der er afsender af ord/budskaber. For er det Fru Hansen, der med sin sorte håndtaske fisker en pen frem og skriver noget smukt, bliver det næppe trykt eller hørt – jo måske i den lokale avis, hvis hun er heldig.

Er det derimod Dronningen, der skriver de samme ord, ja så får de status og kommer på forsiden og i glas og ramme.

Sådan er det også med kunst. Det hele handler ikke om, hvem der er bedst til at male en bestemt stil. Det hele handler om, hvem der har ordet. Hvem der har status, magt og money talks til at føre det frem.

Hr. og Fru Hakkebøf kan godt male en sort streg. Men det bliver først til kunst, når der står Joan Miro i bunden af billedet. De andres sorte streger må nøjes med en udstilling på det lokale bibliotek.

Og sådan er det med alt.

Alt afhænger af hvilken historie, der kan føjes til værket eller maden for den sags skyld. Hvem

deler de rigtige stjerner ud, så det regner på de rigtige og ikke de forkerte. Ordene, der uddeles,

har stor betydning, hvis de kommer fra magten og dem, der sidder på det flæsk, de ikke selv vil spise

på en restaurant i hvert fald.

Når Helena Christesen engang var den smukkeste kvinde i verden, var det kun fordi hun forstod at omgive sig med de rigtige mennesker. Havde hun giftet sig med den lokale rørsmed, var hun aldrig nået ud over tønders landegrænse. Smuk er hun da. Men langt fra den historie hun og andre får bygget op omkring sig selv og som fortæller: Vi er de smukkeste. Vi er de bedste.

Så vil du være noget, have en stemme, så skal du omgive dig med de rigtige folk – uanset om det du fremkommer med er forkert Det skal de rigtige nok få vendt til noget væsenligt, smukt og dyrebart, som vi alle vil have – undtagen mig.

Og husk så alle de rigtige er dem, der styrer verden - også i den forkerte retning :)

Når det er sagt, vil jeg slutte af med et af mine egne citater:

– Det vigtigste ord i livet må være ’hvorfor’

Og måske også, hvorfor fik jeg ikke pressekort og kontor i Bangkok