Og samtidig går forbrugerne altså på sushirestaurant og forventer billige hakkebøffer i køledisken i de lokale supermarkeder.
Men vi skal jo ikke særlig lang tid tilbage i tiden for at finde eksempler, som vi burde efterfølge: Vores (bedste)forældre spiste langt mere bæredygtigt, end vi gør i dag, og vi burde i høj grad have deres madvaner for øje, når vi sammensætter madplanen for næste uge.
De forstod at spise lokal og sæsonbestemt mad. De spiste sparsommeligt, hjemmelavet. Og så spiste de meget mere grønt og korn og mindre kød. Det er jo én til én, hvad mange eksperter mener, at vi bør gøre i dag.
Tænk, hvis de bornholmske fødevareprojekter kunne få vind i sejlene. Tænk, hvis et stort, bornholmsk rejeanlæg, som allerede er støttet med godt fem millioner kroner, kunne producere rejer i en skala, som kunne hjælpe naturen godt på vej andre steder i verden.
Vi ville som forbrugere nok skulle nøjes med nogle få rejer på tallerkenen i aften i stedet for et helt bjerg, men med lidt ekstra grønt – og måske en bornholmsk bælgfrugt – kunne vi vel også sagtens det?