Leder: Selvskabt plage

Hvis sommeren giver kedsomhed på landets nyhedsmedier, skal ingen snart bebrejde Bornholms politikere. To gange nu har nogle iblandt dem gjort deres til dels at holde redaktionerne i gang, dels at give resten af landet noget at undre eller græmme sig over, altsammen efter temperament.

Der har været lidt for enhver smag. For en måneds tid siden først kommunens spærretid, der førte borgmester Thomas Thors (S) helt ind i den bedste sendetid i selveste TV-Avisen. Og i torsdags så fortsættelsen: Nye Borgerliges nu tidligere spidskandidat Philip Brandts stærkt ærekrænkende og helt ubehæftede ytringer om Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på først Facebook, dernæst hurtigt kolporteret vidt omkring landet over.

Philip Brandts præcise ordvalg er ikke værd at gentage her. Sandsynligvis har De allerede set, hvad han skrev. Der er tale om grove injurier, for sådan hedder det, når man påstår eller kalder nogen noget, som han ikke kan bevise, at de har gjort eller er, og at Søren Brostrøm er og har gjort, som Philip Brandt skrev, vil Philip Brandt få såre svært ved at føre et bevis for. Formelt kan også den, der viderebringer injurier, dømmes for det, så lad os også her gøre loven gældende og simpelthen forbigå Philip Brandts præcise ordvalg i tavshed.

Nye Borgerliges nu tidligere spidskandidat Philip Brandts ord om Sundhedsstyrelsens direktør er grove injurier.

Just tavs var Nye Borgerliges ledelse ikke, da den hurtigt hørte om sit løbske missil af en spidskandidat fra Bornholm. Så nu er Philip Brandt blevet frataget kandidaturet til både det kommende kommunalvalg og næst følgende valg til Folketinget.

Nye Borgerlige havde intet valg. Alt andet end at fjerne Philip Brandt fra valgplakaten havde med lynets hast forvandlet problemet fra noget rent bornholmsk til en belastende sag for partiformand Pernille Vermund og hele partiet, og så meget minder Nye Borgerlige trods alt heller ikke om sin åndelige forgænger, Fremskridtspartiet. Hos liste Z kunne en sag som Philip Brandts såmænd nok godt have fået lov at passere, simpelthen ved at glide ind i resten af det glade anarki, der prægede Mogens Glistrups politiske projekt. Men verden er trods alt forandret en del siden da.

Vil Philip Brandts raptus få følger på Bornholm? Muligvis. Nye Borgerlige har aldrig rigtig fænget herovre, men partiet har fremgang på landsplan, og de bornholmske NB’ere mere end drømte allerede om en plads i kommunalbestyrelsen, flere regnede faktisk ret sikkert med det. De drømme bør nu være helt sønderskudte.

Kan nogen profitere af Philip Brandts påtvungne farvel til bornholmsk politik, er det Konservative og Dansk Folkeparti, de to partier, der politisk står Nye Borgerlige nærmest, om end de gør det på vidt, vidt forskellige måder.

For Venstre bør Philip Brandt-episoden tjene til endegyldigt at indse, at et kommunalvalg uden valgforbund er bedre end et valg i forbund med Nye Borgerlige. For selv uden Philip Brandt vil sagen her klæbe til partiet i en grad, der vil give også Venstre lim på både jakke og bukser, skulle det komme til et valgforbund med NB. Og selvom selvskabt plage efterhånden står tilbage som det store sommertema i bornholmsk politik, bør galskaben trods alt få en ende.