Lidt over det hele

Lidt over det hele
Foto: Klaus Holsting
DELUXE | Mandag 7. juli 2025 • 19:00
Af:
Klaus Holsting
DELUXE | Mandag 7. juli 2025 • 19:00

 

Dem, der tager skraldet.

En portræt serie af fotograf Klaus Holsting.

Anders Lars Friis

36 år, ansat i Bofa som pladsmedarbejder på genbrugspladsen i Rønne i to dage

Anders var egentlig fisker, først fra Bornholm, men da torskefiskeriet sluttede, rykkede han til Hirtshals og fiskede hummer. Men priserne gik ned, så det sluttede sidste år, og siden har Anders ledt efter arbejde.

– Det er hårdt at være hjemmefra i halvanden måned ad gangen, så jeg er glad for at have fundet et lidt mere roligt job, hvor jeg kan blive på Bornholm, siger han og fortæller, at han er helt ny på pladsen.

– Folk har været søde til at hjælpe mig i gang, man mærker hurtigt, at her er et godt sammenhold. Det er rart.

Anders skal være lidt over det hele, feje og hjælpe kunderne, der kommer med affald og vise dem, hvor det skal ligge.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT