Folkepensionist skal redde Bo42

Nu er det tredje gang, Bent Frederiksen bliver hentet ud af sit otium og ind for at slukke brande i et kriseramt boligselskab.

Juleaften nærmer sig. Bent Frederiksen går rundt hjemme i Solrød Strand syd for København. Han er 68 år gammel og folkepensionist, hvilket i grunden passer ham aldeles udmærket. Så ringer telefonen. En repræsentant for Danmarks Almene Boliger (BL) er i røret. Der er opstået en krise på Bornholm i øens største almene boligselskab, Bo42. BL vil høre, om de endnu engang kan trække på den garvede boligselskabschefs evner; vil han holde sig klar til at tage over i Bo42, hvis problemerne i selskabet viser sig at være uoverstigelige? Bent Frederiksen svarer ja, og inden længe må han for tredje gang droppe sin pensionisttilværelse for at rykke ud og slukke en brand i et boligselskab.

For der er krise i Bo42. Tre større renoveringsprojekter er ramt af en række problemer med projektstyringen, og nu truer én af deres rådgivere om at trække sig. Bo42 har netop tabt et udbud om at bygge en række nye boliger. Formanden er raget uklar med kommunalbestyrelsesmedlemmer. Og på rådhuset bliver Landsbyggefonden enige med kommunens topembedsmænd om, at der skal gribes ind. Nu. Ifølge dokumenter, som DR Bornholm får fat i, er budskabet til Bo42 helt enkelt: Skaf jer af med direktør Ebbe Frank, eller også griber vi ind.

På pension for første gang

Den 6. januar bliver det meldt ud, at Ebbe Frank fratræder med øjeblikkeligt varsel. Den 9. januar hopper Bent Frederiksen ombord på en DAT-maskine i Københavns Lufthavn med kursen mod Rønne. For han er ifølge BL det bedste bud på at være manden, der kan skabe ro i butikken og få alle til at arbejde sammen igen.

– Da de bad mig komme med det samme, sagde jeg ja velvidende, at der er langt fra Solrød Strand til Bornholm, siger Bent Frederiksen.

Frederiksen er nordjyde med så meget ”n”, at den sidste konsonant nogle gange har det med at forsvinde, når vokalerne bliver trukket helt ud. Han er også, som nordjyder er flest. Rolig. Smilende. Lun.

– Vi fandt hurtigt en aftale, hvor jeg er her på Bornholm tre dage om ugen, og så kan jeg klare resten hjemme fra Solrød Strand, forklarer han.

Bent Frederiksen er uddannet økonom og beskæftigede sig med investeringer. For 30 år siden vælger han at hoppe over i en ny verden i erhvervsmæssig forstand og har sidenhen arbejdet med almene boliger som vicedirektør og administrerende direktør i nogle af landets største boligselskaber. Det har været mange og lange arbejdsdage. Derfor synes han i grunden ikke, det er helt urimeligt, da han som 62-årig i starten af 2019 beslutter sig for, at nu har han gjort det godt nok på arbejdsmarkedet. Så Bent Frederiksen siger op som regionsdirektør i selskabet Domea, tager hjem til Solrød Strand og beslutter sig for at koncentrere sig om et par bestyrelsesposter.

Udsigten over Store Torv i Rønne er ikke den ringeste, Bent Frederiksen kan få. Foto: Søren Strandman-Møller

Uro i systemet

Men den går ikke, Granberg. Eller rettere sagt, Frederiksen. I hvert fald ikke særlig længe. Et halvt år senere ringer telefonen. Én af BLs topfolk er i røret. Der er krise i et boligselskab i Helsingør med nedsmeltning på flere fronter og akut behov for hjælp, så vil det mon være muligt for Bent Frederiksen at sætte sig i bilen, køre nordpå til Helsingør; altså bare lige et halvt års tid, indtil der er styr på sagerne? Frederiksen siger ja. I BL kører man dog tilsyneladende med et lidt alternativt kalendersystem, for det er først i vinteren 2024, at Bent Frederiksen atter vender retur til pensionistlivet.

– Det var et selskab med 6.200 boliger i Helsingør Kommune, som stod overfor en ledelsesmæssig udfordring. Direktøren var stoppet. Der var uro i systemet. Bestyrelsen sloges lidt, og der var også uro i personalegruppen, for de var var en del af sådan en krig og kamp. Desuden stod man med en bebyggelse, der var i akut krise, siger han.

På pension for anden gang

Især hvad det sidstnævnte angår, haster det i den grad med at få grebet ind.

– Hvis vi ikke fik løst problemerne der indenfor et år, ville vi ryge på regeringens hårde ghettoliste. Det ville betyde, at der så skulle ske en kæmpeomlægning af mange institutioner og skoler i kommunen. Det vil få nogle kæmpeimplikationer, udover at vi ville miste 500 boliger. Det gik vi så i gang med at løse, og det kom vi også i mål med, så vi undgik at komme på den ghettoliste, siger Bent Frederiksen.

Han konstaterer dog, at det halve år nok i virkeligheden ender med at blive et meget langt halvt år. For der er meget, der skal styr på. Men i sommeren 2022 meddeler han bestyrelsen i boligselskabet, det er på tide at finde en varig løsning senest i starten af 2024.

– Der ville jeg fylde 67 år, og så ville jeg stoppe for at gå på pension, siger Bent Frederiksen. Igen.

Det halvandet år bruger han må at hjælpe bestyrelsen med at få alle ender til at hænge sammen og ikke mindst få påbegyndt en rekrutteringsproces, så der er en ny direktør på plads, inden han stopper.

Det hele kommer på plads. Bent Frederiksen takker af og gør klar til at tøffe hjem. Men rygtet om, at han nu for anden gang er gået på pension, har bredt sig.

– Det gik ikke værre eller bedre, end at jeg dårligt nåede at stoppe der, og så fik jeg et nyt opkald, siger han.

En tur vest på

Det er BL, der er i røret igen. For der er knas et helt andet sted i landet. Mon Frederiksen dog ikke kan overtales til bare at tage en enkelt tur mere?

– Det var et boligselskab i Vestjylland, der stod med en ledelsesmæssig udfordring. Så der tog jeg ud, var et halvt år og hjalp dem i en tilsvarende situation. Forretningsføreren var langtidssyg, og de stod med en række af de samme problemer, som man har her i Bo42, siger han.

Denne gang viser det sig dog, at et halvt år faktisk er et halvt år i den længde, som er Maylandkalender-standard. Så da det bliver sommer 2024, sætter Bent Frederiksen atter kurs mod Solrød Strand. Hjem. For nu er det altså tid til at blive pensionist. Hvilket også går som det skal. I et halvt år.

– Op mod julen i 2024 er det så, at der kommer den her føler fra BL, om jeg kunne…altså hvis nu…altså der var ingen, der vidste, hvor det her ville ende i Bo42, men der var kommet det her tilsynsbrev lige op til jul. Så hvis nu, BL igen skulle yde ledelsesmæssig assistance, om jeg så kunne tage over og hjælpe?, siger Bent Frederiksen.

Ingen bagkant

Brandslukkeren fra Solrød Strand siger ja igen. Han pakker tasken. Og tre dage senere er Bent Frederiksen atter engang forretningsfører i et nødlidende boligselskab; altså øverste chef.

– Jeg flyver over om torsdagen klokken ni, har et møde med kommunen, mødes med bestyrelsen, og så derefter med personalet, siger han.

Det er bestyrelsen, der træffer den formelle beslutning om, at Bent Frederiksen skal tage over. Bo42 har bedt BL om hjælp til at finde den rette person, der kan træde til med dags varsel, og her er BL ikke et sekund i tvivl. De skal entrere med Frederiksens enmandsrejsehold.

– Nu hjælper jeg så til, indtil der er fundet en fremtidig løsning, siger han. Og det er så her, kalenderen endnu engang viser sig en smule uforudsigelig, når det kommer til Bent Frederiksens pensionisttilværelse.

Hvor lang tid regner du med at skulle være i Bo42?

– Pas, lyder det.

Har du selv nogen bagkant?

– Vi går altid ind i sådan noget her med det for øje, at vi skal hjælpe, indtil problemerne er løst, siger Bent Frederiksen.

Og hvad er det så for nogle problemer, der skal være løst, og hvordan skal det gøres? Det er der faktisk ikke fuldt overblik over lige nu, hvilket netop er grunden til, at man har revet Bent Frederiksen ud af hans pensionisttilværelse. For tredje gang.

– Det første, der sker i sådan en situation her, der er at skabe ro. Så man starter altså ikke med at lede efter en ny direktør fra dag ét. Vi skal have ro omkring de ting, der har været et problem, og få dem løst. Først derefter tager vi fat på det næste step og finder en direktør, siger han.

Når det kommer til at finde en ny direktør, sker der det, som allerede er sket to gange. Bent Frederiksen skal være med til at finde sin afløser sammen med BL.

– Det er vigtigt at finde ud af, hvad det er en profil, vi skal have, siger han.

Hvad er de største problemer, der er i Bo42 lige nu?

– Jeg tror, mit billede af Bo42 er, at selvom man kan sikkert kan finde masser af eksempler på noget, hvor man ikke har fået den bedste service eller oplevelse med Bo42, er driftsorganisationen grundlæggende god. Man har styr på driften i Bo42. Men der, hvor vi bliver udfordret, er, når vi har de her store byggesager. Der har vi ikke organiseringen, og det kræver noget specielt, siger han.

Udfordring med finansieringsmodel

Bo42 har haft en vækststrategi. De vil ganske enkelt være større. Derfor har selskabet også budt ind på flere nybyggerier, men har dog ikke haft held med at hive aftalerne hjem. Og sidste gang vælger man da også at trække sit bud på at bebygge den gamle DGI-grund. Fokus på at bygge nye boliger er ikke længere i fokus.

– Nu skal vi have styr på det her, og vi kommer ikke til at sætte gang i noget andet. De næste par år regner vi ikke med at byde ind på noget som helst, siger Bent Frederiksen. Men nede i hjørnet af det strategitårn, han er ved at rejse, gemmer der sig dog alligevel en lille kattelem.

– Dukker der ét eller andet op, så kan det da godt være. Men så kommer vi til at søge hjælp hos nogen i stedet. Det vil være måden at gøre det på, for det er ikke noget, vi kan klare alene her og nu, siger han.

Der er knas med renoveringsprojekter i flere afdelinger, og det er det, som lige nu optager Bent Frederiksen mest.

– Vi har Afdeling 56 (NordParken i Rønne, red.), som er i gang med anden etape. Den er delt op i flere etaper, fordi afdelingen er så stor, og det kommer til at løbe over yderligere et par år. Det skal vi have styr på og gøre færdig, men det skal vi nok komme i mål med, siger han.

Afdeling 56 er dermed det af de tre renoveringsprojekter, som Bent Frederiksen er mest tryg ved, kommer sikkert i mål. Det kommer til at ske i samarbejde med Landsbyggefonden og rådgiveren Kuben.

– Men så har vi de to andre sager i Svaneke og Søndergården. Det er dem, vi skal have styr på, så vi kan få det behandlet i løbet af foråret. Her den største udfordring finansieringsmodellen og få pengene til at slå til. Der er vi i gang med de sidste deludbud på Søndergården, og så har vi også stadigvæk nogle knaster i Svaneke, siger han.

Hvad med fjerde pension?

Bent Frederiksen er sikker på, at enderne i sidste ende vil komme til at mødes i økonomisk forstand, men det kræver vel at mærke, at beboerne i afdelingerne siger ja.

– Jeg håber selvfølgelig, at de vil stemme ja til det. For gør de ikke det, vil de få svært ved at gennemføre de her renoveringer uden betydelige huslejestigninger, forklarer han.

Når Bent Frederiksen ikke sidder på Store Torv eller render til møder rundt om og forsøger at få enderne til at mødes, så Bo42 atter igen blive en velkørende boligmaskine, har han indlogeret sig på Det Lille Hotel i Rønne de tre dage om ugen, hvor han fysisk er til stede på Bornholm og ikke arbejder hjemmefra i Solrød Strand.

– Der har jeg foreløbig reserveret et værelse ind til sommer, siger han.

Om 11 måneder fylder boligselskabsbrandslukkeren 69 år. Men hvorvidt han fortsat er ansat i Bo42, atter folkepensionist eller blevet lokket ud til det helt fjerde nødlidende selskab, har hverken tarotkort, spåkugler, kaffegrums eller Mayland svaret på.

Bent Frederiksen

Midlertidig forretningsfører i Bo42

Gift med Karina

Én datter

Tre børnebørn

Uddannet cand.oecon fra Aalborg Universitet