Eller skal man som tilrejsende sørge for at have gyldig test, før man rammer broen fra Sjællandssiden? Og ved vi, om disse testcentre har åbne i weekenden, så man er sikker på at have en test, der ikke er ældre end 48 timer, hvis man – som mange – skal gennemføre turen søndag aften?
Og ved du, kære læser, hvilken dokumentation du skal stille med i Ystad, så politiet lader dig rejse gennem Sverige. Så de kan se, at du er på gennemrejse og dermed må bruge korridoren?
Og ved du, kære læser, om korridoren også er åben efter den 14. februar, hvor alle svenske rejseregler skal fornyes eller forlænges. Noget er allerede forlænget – nemlig indrejseforbuddet, som nu gælder til 31. marts. Men fulgte undtagelserne med, herunder transit til Bornholm via Ystad?
Og kan du svare på, hvorfor man skal vise test på transit gennem Sverige, når man ikke må gå ud af bilen undervejs? Den største risiko du udgør er, når du rækker testen ud ad vinduet. Det virker næsten paradoksalt.
Og ved du, kære læser, hvornår man har status af pendler – der angiveligt ikke behøver at vise test, der maksimalt er 48 timer gammel?