Lea Wermelin: Vi gør en grøn forskel ved skraldespanden

Den nye affaldssortering, der er ved at blive rullet ud over Bornholm og resten af landet, er et vigtigt slag at slå i forhold til klimakrisen og for miljøet.

Sidste år indgik et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet en ambitiøs klimaaftale for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som giver danskerne en mulighed for at gøre en grøn forskel ved skraldespanden.

På Bornholm har Bofa og kommunen haft ambitionen og målet om at blive en affaldsfirma-ø, så aftalen flugter med vores visioner om at være en grøn ø.

Når aftalen er så ambitiøs, kan det være svært at komme i mål med et enkelt fingerknips. Derfor er der taget hensyn til kommunerne i forhold til at sikre mere tid til at komme på plads. Der er ingen tvivl om, at det er en svær øvelse, men bundlinjen er, at det gavner vores miljø og klima – og så er det sund fornuft at sørge for, at vi genbruger og genanvender mere i fremtiden. Helt konkret svarer aftalen samlet set til at fjerne 280.000 benzin- og dieselbiler fra vejene.

Klimaaftalen for affald satte Bornholms Tidende fokus på i en leder forleden, men desværre har der sneget sig en række fejl ind, som jeg synes, er vigtige at få præciseret.

I lederen hævdedes det blandt andet, at den nye affaldssortering vil betyde 10 affaldsbeholdere til hver hustand. Det er ikke rigtigt. Det brede politiske flertal bag aftalen blev enige om, at et almindeligt parcelhus som udgangspunkt vil skulle have max fire affaldsbeholdere med flere rum til de ti fraktioner, som man nu skal til at sortere i. Også her har vi lyttet til kommunerne for at lave fleksible løsninger samtidig med, at vi fremover kommer til at sortere ens over hele landet, uanset om man er derhjemme eller på arbejdspladsen.

I forhold til affaldsgebyret, så er det vigtigt at understrege, at det brede politiske flertal bag aftalen har besluttet, at der skal findes omkostningsreduktioner, der som minimum svarer til de gennemsnitlige stigninger, der vil være som følge af mere affaldssortering.

Det er ikke korrekt, som der står i lederen, at den nye affaldssortering vil koste en 50’er mere om året, uden i øvrigt at forholde sig til, hvad den faglige beregning handler om. Miljøministeriet har vurderet, at den nye affaldssortering vil betyde en gennemsnitlig stigning i affaldsgebyret på cirka 55 kroner i 2030. Det vil altså sige, at gebyrstigningen varierer fra kommune til kommune. I de kommuner, hvor der hidtil ikke har været sorteret meget – som for eksempel Bornholm, hvor vi skal i gang med at sortere meget mere – vil man opleve en større stigning end i de kommuner, hvor der for eksempel allerede sorteres i plastik, madaffald, metal og kartoner. Det er i øvrigt ikke en politisk vurdering, men en faglig vurdering med bistand fra blandt andet COWI.

Sidst men ikke mindst sættes der i lederen spørgsmålstegn ved, hvorfor man i en tid med kunstig intelligens og teknologi skal have så manuel en løsning, når det kommer til affaldssortering. Den faglige vurdering var, da aftalen blev indgået, at teknologi ikke var et alternativ, men kunne fungere som supplement. Men hvis teknologi kan levere samme høje kvalitet, så står den politiske aftale ikke i vejen for det. Tværtimod. Til gengæld har dansk erhvervsliv entydigt peget på behovet for en strømlinet affaldsindsamling og sortering, hvis vi for alvor skal have gang i genanvendelsen.

Både når det gælder antallet af spande, gebyr og teknologi, så er det desværre misforståelser, der har været gengivet før. Derfor har jeg også forklaret og opklaret i mange medier før, og gør det selvfølgelig også gerne i interview med Bornholms Tidende, når jeg befinder mig i nærheden af samme tidszone, men lige nu er jeg på den anden side af jorden til et eksportfremstød for dansk vandteknologi. Derfor undrer det mig stærkt, at avisen kan konkludere, at jeg ikke vil stille op til interview. Det gør jeg hellere end gerne, men den fejl fra lederplads kan jeg så også præcisere.

Mange mennesker vil gerne sortere deres affald, fordi det er et sted i hverdagen, hvor man kan gøre en meget konkret forskel i forhold til den klimakrise, vi står i. Jeg er helt klar over, at vi beder danskerne om en rigtig stor opgave. Vi skal ændre vaner, og det kræver knofedt og investering i en grønnere fremtid. Og kommer vi i gang, kan vi for alvor rykke på klimaaftrykket fra vores affald. Det er ikke en tragedie, som lederen i Bornholms Tidende udtrykker det. Det er noget, vi gør i fællesskab sammen med resten af EU. Igennem mere end 15 år har der været talt om mere og bedre affaldssortering. Nu tager vi fat på det, forankret i en bred aftale i Folketinget.