Kaas: Folkemødet er åbenbart flyttet hjemmefra

Den demokratiske festival er blevet så stor en succes, at den simpelthen er nødt til at blive styret fra København, må man forstå på direktøren. Pas nu godt på lokalsamfundet og fællesskabsfølelsen i og omkring Allinge.

Det er i en tidlig alder, men ikke desto mindre ser Folkemødet ud til at være fløjet fra reden.

Vores kærlighedsbarn (hvis sande forældre ganske vist er Bertel Haarder og Winni Grosbøll, men som vi andre har kunnet være en slags stolte bonusforældre for) er vokset ud af sine rammer og styres i dag fra København.

I hvert fald hvis man skal forstå foreningens direktør, Peter Christiansen, som i de bornholmske medier i går satte ord på noget af den polemik, som Folkemødet for tiden er genstand for.

Efter Folkemødets fødsel i 2011 er mange folkemøder dukket op rundt omkring i Danmark, og derfor kræver det, at foreningen er på omgangshøjde med udviklingen og hele tiden formår at sikre, at netop vores folkemøde er det sande folkemøde.

Direktøren, der i øvrigt fortsat er bosat i København ligesom flere af medarbejderne i foretagendet, satser benhårdt på nytænkning, og "det har kastet noget modstand af sig", som han formulerer det. Det har blandt andet betydet endnu et par udskiftninger i en organisation, som har været en regulær svingdør, siden kommunen slap tøjlerne.

Det er bekymrende, at der ikke er ro på de indre linjer, for ikke før der er dét, kan Folkemødet for alvor skabe en stærk og sikker base, som vi bornholmere kan se os selv i og have en fælles stolthed over.

Der er ofte lokal hovedrysten over de beslutninger, som træffes inden for Folkemødets rammer, og ved sidste års demokratifestival var der sågar røster om mafiametoder fra erhvervsdrivende i Allinge. Det er ikke godt nok, at Folkemødet ikke formår at skabe en ordentlig relation til det samfund, som foreningen er en del af.

Husk nu, at Folkemødet er bornholmsk. Det havde ikke været så stor en succes, hvis det havde ligget i Ringsted. Punktum.

Ja, vi skal selvfølgelig henvende os til et større publikum, og ja, vi skal hele tiden snakke med de rigtige mennesker og gøre vores hoser grønne, men det skal gøres i respekt for den historie og det ophav, som Folkemødet er en del af. Ellers bliver det aldrig hele Bornholms – ej heller hele Danmarks – folkemøde.