Hvem skal eje jorden?

Bornholms Økojord arbejder på at skabe en ny model for fællesskabsstøttet landbrug.

Hvem skal eje jorden? Og hvad skal den bruges til? Det er emnet for en temadag, der afholdes i Proviantsalen på Christiansborg den 29. november.

Bornholms Økojord A/S er med til at arrangere temadagen i samarbejde med en bred vifte af landbrugsorganisationer, herunder Økologisk Landsforening, Familielandbruget, Regenerativt Jordbrug, Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur, LandboUngdom, Frie Bønder – Levende Land, Andelsgaarde, Økologisk Samsø, NOAH og Dansk Økojord A/S.

Baggrunden for temadagen er, at der er stor kamp om arealerne, og om hvem der skal eje og bestemme over vores landbrugsjord.

Landbrugsloven er i de seneste 10 år blevet ændret, og en række krav og reguleringer af ejerskabet til jorden er lempet, så det er muligt at eje jord, selv om man ikke er landmand. Det har ført til nye investorer i dansk landbrug, for eksempel selskaber og institutionelle investorer.

Center for regional- og turismeforskning, CRT, har i 2021 lavet et studie, der viser, at det betyder noget, hvem der ejer jorden. Ikke så meget hvordan, men hvorfor man ejer den.

Studiet fra CRT peger på, ”at investorer, der har et udtrykt mål om at bidrage til udviklingen i landdistrikterne, har flere positive lokale stedseffekter. Flere bundlinjer. Med andre ord opnår de meget af det, landbrugspolitikken fra EU og Christiansborg stræber efter: Multifunktionalitet.

Det angår:

• Jobs (hvor mange jobs der skabes eller bevares, og hvor mange hektar der går til at oppebære et job)

• Introduktionen af nye afgrøder eller afsætningskanaler

• Samarbejder i lokalområdet

• Foreningsaktiviteten lokalt

• Miljø og naturforbedringer

Mange af de positive stedseffekter opnår disse investorer gennem deres direkte involvering; andet opnår de indirekte, for eksempel gennem de forpagtere, de vælger, og de krav, de stiller til dem.

De institutionelle landbrugsinvestorer i undersøgelsen har alle en passiv investeringstilgang. De har en målsætning om et stabilt afkast og en langsigtet, sikker investering. Det afspejler sig i et højeffektivt og også landbrugsfagligt dygtigt storskala landbrug. De opererer med én bundlinje (økonomisk afkast), om end miljø- og samfundshensyn begynder at vinde indpas. Det medfører, at de foretrækker investeringer i moderne landbrug, som vi har kendt dem i mange år, bare endnu større. En investerings lokale stedseffekter har ingen markedspris og påvirker derfor ikke direkte ejerens (eller forpagterens) produktionskalkule. En finansielt orienteret, passiv og fjern investor har derfor et meget lille incitament til at involvere sig i at skabe eller sætte mål for positive stedseffekter.”

Bornholms Økojord A/S er et eksempel på en af de nye ejerformer, der er gjort mulig med liberaliseringen af landbrugsloven, og samtidig er selskabet et eksempel på en investor, som arbejder med flere bundlinjer.

Selskabets formål er at købe landbrugsjord og landbrugsejendomme på Bornholm med henblik på bortforpagtning til økologisk drift. Desuden skal Selskabet:

1, understøtte generationsskifte i landbruget og fremme tilflytningen til Bornholms, 2, fremme samarbejdet mellem lokale økologiske landmænd og forbrugerne, 3, fremme biodiversiteten og sikre rent drikkevand samt rene og sunde fødevarer, 4, fremme og sikre dyrevelfærden, 5, fremme diversiteten i dyrkningsformer som permakulturer/skovhaver, levefællesskaber og økologisk havebrug, og 6, fremme interessegrupper, der arbejder ud fra bæredygtighed og økologi.

Bornholms Økojord arbejder på at skabe en ny model for fællesskabsstøttet landbrug i form af et bornholmsk opstartsmiljø for økologer med adgang til jord, maskiner og fællesskab.

Vi synes, at jorden skal ejes af personer og investorer, der vil bidrage til en bæredygtig udvikling lokalt. Det kan man gøre på flere måder, Bornholms Økojord er en af dem.