Hvad med sommerhuse og fleksboliger?

SYNSPUNKT | DEBAT | Onsdag 6. november 2024 • 19:00
Af:
Jette Mogensen
Allinge
SYNSPUNKT | DEBAT | Onsdag 6. november 2024 • 19:00

Skribenten mener, at Bofa svigter disse områder.

På Bornholm findes rigtig mange sommerhusområder og flexboligområder, hvor beboere har oplevet, at deres betaling for affaldshåndtering allerede for to et halvt år siden steg med cirka 50 procent, og som med den nye ordning har mistet al service fra Bofa.

Man skal selv investere i indendørs affaldsspande og plastikposer og er frataget udendørs affaldsspande samt frataget afhentning, selvom man er helårsbeboer og bor i et hus ud til en af øens mest trafikerede veje.

Uforståeligt

Det er en fuldstændig uforståelig procedure, som kan ødelægge og komplicere et ellers samfundsnyttigt tiltag med sortering og genbrug.

Vi ser allerede nu overfyldte privatspande og poser, der ligger og flyder efter sommerhus- og weekendgæster, selv om det er uden for sæsonen. Vi gruer for hvordan affaldsophobning skal eskalere med rotteplager og uhumske områder til følge, når turistsæsonen nærmer sig.

Det er helt uacceptabelt, at man ikke afhenter affald i områder, der er let tilgængelige.

DET ER BESTEMT EN OMMER!!

FÅ ABONNEMENT