Hold jer til samtale og dialog

Mellemøsten gav ekko i Rønne, da højskolen marcherede.

Bornholms Højskole marcherer. Marcherer for de civile i Gaza... For alle, der er mærket af krigen... For børnene... For de levende, der lider, og for alle dem, der lige nu mister deres liv i krigen mellem Hamas og Israel."

Men hvad er det, man egentlig marcherer for?

De civile i Gaza? Ofrene for Hamas' jerngreb.

Hvor er da fordømmelsen af terrorgruppen Hamas' handling?

De civile i Israel? Ofrene for terrorgruppen Hamas' massakre?

Hvor er da fordømmelsen af terrorgruppen Hamas' handlinger?

"Det endte dog med en march, hvor den ene side af konflikten i Mellemøsten var både meget synlig og meget hørbar, mens den anden side ingen steder var".

Mens højskolen marcherede gennem svenskerkvarteret med vajende faner og jøje råb, meldte justisministeren om øgede trusler mod jøder i Danmark siden terrorgruppen Hamas' angreb på Israel den 7. oktober.

Mens højskolen marcherede gennem svenskerkvarteret, forsøgte den palæstinensiske biskop Munib Younan at råbe fra Jerusalem:

"Lyt venligst til mig, når jeg beder om ikke at være pro-Palæstina eller pro-Israel. Jeg beder i stedet om at være pro-sandhed, pro-life, pro-retfærdighed, pro-frihed, pro-fred og pro-forsoning.”

Alle der marcherer, har en ting til fælles. Alle har de ligget under en mors hjerte, diet hendes bryst og mærket varmen i hendes favn.

Alle de der marcheres for, er nogens børn, alle er de Abrahams børn.

Derfor er det ikke tid for at marchere for ven eller fjende.

I en krig er der aldrig vindere, kun tabere og mødre i sorg, som med deres tårer fugter vor jord.

I Mellemøsten er der bare to tabere, eller to vindere.

Derfor burde Højskolen hellere invitere til spændende højskoleaften med samtale og dialog i et forsøg på at belyse og forstå dynamikker om, hvordan man skaber fred og forståelse.