Helt honestly: Hvorfor ikke bruge gode danske ord?

Vi skal have engagement angående sproget, mener Hans Agerbek Husted.

Engang var det ok eller okaayy. Nu er det super. Og det er helt okayy, for sproget er en levende organisme, der hele tiden udvikler og forandre sig. Lidt længere tilbage i tiden sagde man: Det er i orden. Det siger man stadigvæk. Hvis noget er helt i orden eller nøjagtigt, kan man også sige: Præcis eller lige præcis. Det er vældig brugt for tiden.

Før kunne man være forbundet til ét og andet, nu er der nogle unge, der kan finde på at bruge det engelske ord connected. Man kan være connectet til al muligt. I det hele taget er der mange engelske ord, der vinder indpas i vores sprog.

Det er nice, og er det ekstra godt, er det mega nice. Helt ærligt – eller som jeg fornylig hørte en person i tv sige: Helt honestly. Ja, den var storslem. Altså: helt ærligt: Hvorfor ikke bruge gode danske ord? Er det fordi, at det lyder smart med engelske ord?

Nogle vil måske sige, at jeg har en forkert approach til emnet. Nå, jeg vil nu hellere påpege, at jeg netop har den rette tilgang til emnet, og at jeg både kan tale og skrive det på mit eget sprog: dansk.

Nu håber jeg ikke, at jeg spoiler den smarte stemning? Indrømmet, den er også slem. Vi skal ikke ødelægge sproget.

Vi skal tværtom have engagement angående sproget. Her vil nogle unge måske sige, at vi skal have commitment.

Ja, vi skal være engagerede og omfatte og omfavne sproget – og ikke embrace sproget.

Det sidste som jeg lige har hørt et ungt menneske udtale var, at det var en struggle. For pokker altså: Det hedder det ikke på dansk. Det hedder: Det var en kamp. Og sådan kunne jeg blive ved.

Hvor har jeg hørt al den sprogbrug henne? Jamen, det hører jeg dels i medierne, men også på cafeerne i Rønne, når jeg tilfældigt overhører samtaler unge imellem. Men også tilkomne voksne kan nogen gange benytte den sprogbrug.

Jeg forstår det egentlig ikke. Da jeg og min kone for to år siden flyttede til Bornholm, forventede jeg, at på Bornholm ville der sikkert være en større sprogbevidsthed til stede end i resten af landet.

Bornholm er en ø – endda temmelig afsides. Her ville man sikkert værne om sproget på samme måde, som man passer på sproget på Færøerne.

På Færøerne har man et sprognævn og en klar sprogpolitik, der på bedste måde forsøger at forhindre, at for mange danismer og engelske ord kommer ind i sproget.

Man vil bevare og passe på det færøske sprog, som helt klart er et selvstændigt sprog med rødder i det oldnordiske norrøne mål. Ikke fordi man har noget imod hverken danskere eller englændere, men Færøerne er en lille øgruppe, der ligger langt mod nord og afsides.

Danske embedsmænds tilstedeværelse på øerne i fortiden betød, at mange danismer kom ind i sproget. Siden 1890érne har sprogfolk gjort et stort stykke “arkæologisk” sprog arbejde for at rense målet for fremmede elementer, så det i dag, så vidt mulig, fremstår som det oprindelige færøske sprog, som den indfødte befolkning taler og kendes ved. Selvfølgelig er der mange nye ord, der er kommet ind i sproget, så det er samtidssvarende, men på Færøerne gør sprogfolk en dyd ud af at finde gamle færøske/norrøne ord frem, der kan dække nye teknologiske fremskridt. For eksempel hedder en helikopter i dag en tyrla. Det norrøne ord for piskeris.

Det er vigtigt, for sproget bliver et kendemærke på identiteten og et sprog, som man er tryg ved. Vi synger jo også H.C. Andersens: “Du danske sprog, du er min moders stemme.”

Jeg har da også noteret mig, at Bornholms regional TV2 har en udsendelse “Sprogblomster”, der beskæftiger sig med gamle bornholmske ord. Det er interessant og givtigt at blive gjort opmærksom på sprogets etymologi/oprindelse.

Jeg mener dog ikke, at man skal genoprejse det gamle bornholmske mål i den skikkelse. Det ville være al for puritansk og utidssvarende, men der ingen grund til at bruge engelske ord, hvor vi på dansk har ganske udmærkede ord.

Der hvor vi ikke har dækkende ord på dansk, dér kan vi så bruge engelske udtryk. Det er helt okay.