Han satte Bornholm og Nexø på landkortet

Min drøm for øen og for Martin Andersen Nexø Museet er en opprioritering af kulturlivet.

HVOR DRØMMER VI OS HEN

Kulturen er indgangen til rækken af dem, der kæmper for fremtiden for udviklingen. Citat Martin Andersen Nexø.

Det lille gule hus i Ferskesøstræde i Nexø, Martin Andersen Nexø Museet (Mindestuerne) rummer dette citat. Her forsøger vi at holde liv i et af de mest betydningsfulde forfatterskaber (set med mine øjne) i Danmark.

Martin Andersen Nexø født 26. juni 1869 på Christianshavn, død 1. juni 1954 i Dresden, var medvirkende til, at folks øjne blev åbnet for en social uretfærdighed, og hvorfor er han så stadig værd at beskæftige sig med i dagens Danmark 2023? Det er han, fordi Martins budskab stadig er så aktuelt. Budskabet om, at vi skal behandle hinanden ordentligt, respektere hinanden.

Hvad gør vi i MAN-Huset for at holde liv i dette store forfatterskab?

Vi holder Martins barndomshjem åbent i al den udstrækning det kan lade sig gøre. Dette har nogle begrænsninger, idet alt er baseret på frivillighed, og derudover har vi ikke de økonomiske muligheder, vi kunne ønske os. Vores hus er eksempelvis meget dyrt at varme op, så dyrt, at det lille økonomiske tilskud vi modtager fra kommunen end ikke kan betale en lille del af vores elregning.

Vi ønsker at fremme kendskabet til Martin Andersen Nexøs forfatterskab, det forsøger vi på forskellig vis. I 2020 etablerede vi Danske Digterruter, vandring i Martins barndomsland.

Vandring i Martins barndomsland kan foretages 24/7. Her vil man i eget tempo kunne vandre, opleve naturens - litteraturens samspil med naturen, lytte til faktuelle ting fortalt af Henrik Yde, vores fremmeste Nexø-forsker og litteratur oplæst af Pelle Hvenegaard, bl.a. kendt fra sin rolle som Pelle i Pelle Erobreren .

Vi ønsker at gøre vores hus til Litteraturens Hus, dette søges gjort ved forskellige forfatterforedrag, og nu for andet år Litteraturens Folkemøde. Her vil man kunne møde unge danske forattere med social indignation, forfattere, der skriver i Martins ånd. I år vil man bl.a. kunne møde Morten Pape, der selv har udtrykt, hvordan læsning af Pelle Erobreren har påvirket ham. Også de, der vil fordybe sig i Martins forfatterskab vil med udbytte kunne deltage i Litteraturens Folkemøde – der vil være foredrag, samtaler og debatter, noget for enhver. Vores drøm er, at Litteraturens Folkemøde er kommet for at blive.

Har vores lille gule hus betydning for andre end Martin Andersen Nexø nørder? Ja, så absolut. Sammen med de øvrige kulturinstitutioner udgør vi et potentiale for turisterhvervet, dagens turist kommer ikke kun, fordi Bornholm er solskinsøen, de vil have oplevelser med hjem i bagagen, og her er kulturen så absolut en vigtig brik. Vi ønsker at være en del af kulturturismen – styrker vi kulturturismen, betyder det noget for hele Bornholm, får vi indtægter til kulturlivet, styrker det hele øen. Og det er en drøm.

Vores gæster er nok for 80 procent vedkommende turister. Mange tyske turister finder vej til museet, Martin Andersen Nexøs bøger var fra 1911 mere udbredt i Tyskland end i Danmark.

Her vil jeg i parentes bemærke, at en af mine drømme er, at også bornholmerne tager Martin Andersen Nexøs barndomshjem til sig og bliver stolte af vores store forfatter. Indimellem havde Martin et anstrengt forhold til bornholmerne, der ikke altid behandlede ham godt, men til trods for dette betragtede han sig som bornholmer, og det lille gule hus som sit barndomshjem, og han tog da også efternavnet Nexø. Han satte Danmark, Bornholm, Nexø på landkortet, det vil vi også. Det er vores drøm.

Martin Andersen Nexø er kanon-forfatter, vi har et godt tilbud til de bornholmske folkeskoler, som vi ønsker mange flere, end tilfældet er i dag, vil benytte sig af. De bornholmske folkeskoleklasser kommer gratis ind på museet, og vi har udvidet tilbuddet, idet jeg tilbyder at komme på øens skoler som gæstelærer inden et besøg for at forberede eleverne på et godt besøg. Det kunne være en god drøm, hvis flere skoler benyttede sig af dette tilbud. At en af Danmarks store forfattere har sine rødder på Bornholm, må vores unge være vidende om.

I regeringsgrundlaget for vores nuværende regering står at læse, at “kulturen udfordrer vores måde at tænke, at se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet og den fælles historie. Regeringen ønsker et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den smalle og den brede kultur skal ud i landet. Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen.” Videre står der, hvordan kulturen skal understøtte vores udsyn og modvirke fordomme og snæversyn, og at man prioriterer og styrker kulturen bredt i hele landet og på tværs af områder.

Jeg imødeser, at dette bliver bragt til virkelighed, et lille museum som Martin Andersen Nexøs Mindestuer lever, som tidligere nævnt, økonomisk med trange kår. Vi er heldige, vi har gennem tiden opnået støtte til renovering og fornyelse gennem fonde og foreninger, min drøm er en modernisering af formidlingen for herigennem at tiltrække et bredere publikum, ikke mindst den yngre generation.

Vores nye tiltag Litteraturens Folkemøde var ikke kommet i stand uden støtte udefra. Det beskedne beløb, som vi modtager fra Bornholms Regionskommune, rækker ikke til det, som vi gerne ville for at kunne leve op til det, vi kan læse i regeringsgrundlaget. Eksempelvis når vi bl.a. ønsker at kunne vise DRs snart gamle udgave, men stadig meget brugbare Lotterisvensken, bliver vi stoppet af store økonomiske krav for at få lov til at vise filmen. Det er ikke tilfredsstillende.

Vi eksisterer udelukkende på grund af frivillighed. Frivillighed er vigtig og betyder noget for det enkelte menneske. Det at kunne yde noget og føle glæden ved det, er nok uvurderligt og en del af mange menneskers liv, men hvad sker, når min generation af naturlige årsager ikke mere kan yde dette arbejde? Her bliver min drøm til “mareridt”.

Vores unge arbejder på en anden måde, der gør det vanskeligt for dem at deltage i alt det, som en stor flok frivillige i dag udfører.

Min drøm for øen - for museet er en opprioritering af kulturlivet. Gennem kulturen oplever vi en forståelse for os selv og den udvikling, som vi selv er en del af. Vi møder mennesker og bliver en del af fællesskaber. Det er vigtigt - ikke mindst i en tid, hvor vores liv i vidt omfang også leves digitalt, og hvor verden måske ender med at se anderledes ud, end den reelt er.