Gravgaard: Demokratiet koster – nogle får mere end andre

Det er et tab for demokratiet, at kommunalpolitikere risikerer at gå ned i løn, når de engagerer sig i lokalsamfundets vigtigste beslutninger.

Rettelse: Jacob Trøst er ikke bestyrelsesformand for Rønne Havn. Sammenligningen mellem de to havneformænd fungerer derfor ikke og er fjernet.

Der er stor forskel på, hvad politikerne får for deres indsats for Bornholm. Specielt er timelønnen i de kommunale selskaber langt højere end i kommunalbestyrelsen og dens udvalg. Vi har eksempler på, at nogle politikere får langt mere end uden stor forskel på arbejdsbyrden.

Man kan naturligvis pege på, at Nexø Havn, Rønne Havn og Beof er kommunale aktieselskaber, som selv bestemmer deres honorarer. Men logikken kan føles absurd for både politikere og borgere. Især når man ved, at mange kommunalbestyrelsesmedlemmer rent faktisk mister indtægter – og dermed noget af deres økonomiske tryghed – for at gøre en indsats for vores fællesskab. Ved seneste budgetaftale besluttede politikerne sågar at finde ekstra midler ved at sænke deres honorar.

Vi burde tværtimod øge incitamentet for, at flere velkvalificerede mennesker stiller op og lægger tid og kræfter i at styre Bornholm sikkert gennem en turbulent nutid og fremtid.

Forestil jer et system, hvor de kommunale selskabers “politiske poster” reelt købes af kommunen. På den måde ville de ekstra midler kunne overføres til kommunekassen og fordeles bedre blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Dermed ville vi fjerne den paradoksale situation, at en post i et datterselskab, der reelt løser en beslægtet opgave for fællesskabet, pludselig honoreres mange gange højere end arbejdet i kommunalbestyrelsen. I stedet for at ende i en “armlængde”-problematik, hvor de folkevalgte ikke må “detailstyre” selskaberne, kunne de ekstra honorarer faktisk bidrage til at finansiere demokratiet og sikre, at politisk engagement ikke straffer lønmodtagere.

For det er og bliver sundt for et demokrati at tiltrække bredt. Hvis lønnen ikke engang dækker nogle politikeres løntab, risikerer vi, at kun de økonomisk sikrede eller pensionister har mulighed for at engagere sig i vores lokale demokrati. Det er en glidebane, som ingen af os ønsker, for mangfoldigheden i kommunalbestyrelsen er altafgørende for, at de mange perspektiver i samfundet kommer til orde.

Lad os derfor tage snakken om, hvordan vi kan skabe bedre balance. Bornholm fortjener et stærkt, repræsentativt demokrati, hvor alle har mulighed for at stille op – uden at få et uforståeligt løn-tæskehold i nakken.