3. At Tyskland, Frankrig, Italien og højtstående personer i EU ønsker traktatændringer, der også vil påvirke vetoretten inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken.
4. Om Venstre vil give en juridisk bindende garanti for, at Venstre stemmer imod traktatændringer, der vil begrænse Danmarks vetoret inden for forsvarspolitikken.
5. Om Venstre efter et evt. ja vil arbejde for en afskaffelse eller fastholdelse af Danmarks euro-forbehold og retsforbeholdet.
Lad os få en indholdsmæssig debat om forsvarsforbeholdet. Venstre har plakater med Dannebrog og ordlyden ”Pas på Danmark”, og på internettet har Venstre en annonce med et dannebrogsflag på en uniform. Men der er en lille fejl: Jaet burde være et nej. For vi passer bedst på Danmark ved at stemme nej, og kun et nej sikrer os imod, at der kommer et EU-flag på danske soldaters uniformer.
Et nej er desuden vores bedste garanti for, at magten over forsvarspolitikken forbliver i Danmark, og efter et nej kan vi stadigvæk deltage i fredsbevarende operationer for FN eller sende NATO-soldater til Baltikum. Dertil kommer, at vi også efter et nej er beskyttede af NATO. Der er derfor ingen god grund til at afskaffe forsvarsforbeholdet.