Et styrket forsvar og beredskab

Det er en ny og vanskelig situation.

Ingen danskere kan være i tvivl om, at sikkerhedssituationen er forandret.

Med Ruslands ulovlige angreb på Ukraine er balancerne omkring Østersøen ændret, og vi ser desværre russiske fly, der ofte tester vores årvågenhed i Østersø-regionen.

Ruslands angreb på Ukraine har også ført til nyskabelser i Nato, hvor vores medlemskab er hjørnestenen for Danmarks sikkerhed. Når der i år har landet både finske og svenske kampfly på Bornholm, så viser det værdien af, at Norden nu – med Finland og Sverige om bord – står samlet i Nato. Det gør os stærkere.

Kan vi passe på os selv?

Men en ting er bevægelserne, når det gælder de internationale forhold. Noget andet er Danmarks evne til at tage vare på sig selv.

Her har vi alt for længe hængt i bremsen. Det er desværre meget tydeligt, at vi står med et stort efterslæb efter, at der er blevet sparet på Forsvaret og Beredskabet igennem mange år.

Massivt løft af Forsvaret

Det er netop derfor, at vi med forsvarsforliget 2024-2033 tilførte forsvarsområdet 190 milliarder, hvilket er et historisk løft. Bevillingerne til forsvarsområdet er således steget med 3,8 milliarder kroner fra 2023 til 2024.

At vi har flyttet os markant, ses ud fra vores indmeldinger til Nato. I 2022 brugte Danmark 1,37 procent af BNP – i 2023 rundede vi de to procent. Nu fremgår det af Natos seneste offentliggjorte rapport Defence Expenditure of Natos Countries (2014-2024), at Danmarks forsvarsudgifter i 2024 forventes at udgøre cirka 68,7 milliarder kroner eller 2,37 procent af BNP inklusiv vores støtte til Ukraine.

Løftet vil komme soldaterne til gode. Det er blandt andet sket med vedtagelsen af Akutpakken til Forsvarets bygninger, som tager hul på opgaven med at sikre ordentlige etablissementer landet over. Det gælder også på Bornholm, hvor for eksempel faciliteter på Almegårds Kaserne får et tiltrængt løft. Det gælder også redningsstationen i Nexø.

Dernæst følger en mere langsigtet genopretning af de fysiske rammer for Forsvarets soldater.

De nye midler er også første skridt på vejen til flere kollegaer og bedre materiel. Alene siden årsskiftet er der kommet cirka 800 militære medarbejdere mere. Der er med andre ord hverken tale om medarbejderflugt eller generelt ansættelsesstop på Forsvarsministeriets område.

Et Forsvar som leverer

Og Forsvaret leverer.

Det gælder selvfølgelig lokalt på Bornholm, men også landet over. Lige nu har vi tilmed en styrke i Letland, som er en del af beredskabet ved Natos østgrænse, hvor vi har brug for at vise styrke.

Med bred opbakning i Folketinget prioriterer regeringen støtten til Ukraine højt, og mange af vores soldater har gjort en ekstra indsats i arbejdet med at træne de ukrainske soldater.

Et godt eksempel er den kæmpeopgave, som det danske flyvevåben har påtaget sig i forbindelse med træning af ukrainske piloter og donation af kampfly til Ukraine. Nu er der F-16 i Ukraine.

Flere penge, men besparelser?

Men hvordan kan fortællingen om besparelser så fylde så meget, når bevillingerne til Forsvarets organisation er vokset markant?

Det skyldes blandt andet, at man nogle steder i forsvaret har planlagt for optimistisk i forhold til budgettet, der er til rådighed. Så selv med et stigende budget vil der - som alle andre steder i den offentlige sektor – være behov for at afstemme aktiviteterne, så de matcher de penge, der er til stede. Det kan lokalt opleves som en besparelse, men samlet set er det ikke tilfældet.

Det er ærgerligt, at det giver frustration blandt medarbejdere i Forsvaret. Soldaterne kan fortsætte det vigtige og gode arbejde med viden om, at forbedring er undervejs.

Men intet kommer over natten.

Spørgsmålet om Forsvarets økonomi handler om rettidig omhu. Hele forsvaret skal blive bedre til at lægge kloge og realistiske budgetter. Skattekronerne skal bruges bedst muligt. Det skylder vi danskerne.

Men det skylder vi ikke mindst hensynet til vores fælles sikkerhed – vi har ikke råd til andet.

Beredskabet skal også styrkes og løftes

Med forsvarsforliget er der sat ambitiøse politiske mål og igangsat en historisk genopbygning og styrkelse af Forsvaret. Men vi skal også tænke på det andet ben, der hænger sammen med det militære: Nemlig vores beredskab.

For også på den front er truslerne forandrede – desværre i en kedelig retning. Det er ikke kun den voksende risiko for voldsomme naturhændelser grundet klimaforandringerne. Det er også en øget risiko for hybride angreb, som eksempelvis kan sætte dele af vores forsyningssektor under pres. Læg dertil udfordringer med cybersikkerhed, som også er øget.

Alt det skal vi være bedre klar til at tackle. Vi skal i endnu højere grad kunne forebygge, modstå og håndtere større hændelser, der kan ramme os.

Vi har allerede i dag et dygtigt lokalt redningsberedskab, som er styret kommunalt. På toppen af det kommer den statslige beredskabsindsats, som er tydelig på Bornholm med Beredskabsstyrelsens tilstedeværelse i Allinge. Her skal vi fortsat udvikle samspillet.

Koordination er afgørende

Faktisk er der brug for en langt bedre koordination af vores beredskab på mange andre områder. Det er derfor, at regeringen har valgt at oprette et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, som skal stå i spidsen for det arbejde.

Der er en bred kreds af ansvarlige partier, som har anerkendt, at det arbejde er nødvendigt. I de kommende måneder vil det blive en væsentlig, politisk forhandling, hvordan det bedst gribes an. Men målet er klart – vi skal have styrket og forbedret vores beredskab markant.

En samlet opprioritering

Verden er i forandring på mange måder, og det stiller samlet set store krav til, hvordan vi går til opgaven med vores eksterne og interne sikkerhed.

At regeringen og Folketinget tager den udfordring alvorligt er uomtvisteligt – og vi vil fortsat prioritere store mængder ressourcer til det arbejde.

Forsvarsforliget medfører store og tiltrængte forandringer for Forsvaret. Den genopbygning og styrkelse, som er i gang, vil tage tid at føre ud i livet. Men det er nu, vi skal forberede os for at opbygge et stærkere forsvar i fremtiden.

Som en udløber af forliget skal også beredskabsområdet gentænkes og styrkes. Det arbejde er i gang og skal nu finde sin stærkere form med et decideret ministerium for området.

Hverken på det ene eller det andet felt er der nogen lette løsninger. Men et langt, sejt træk er nødvendigt – og det tager vi gerne ansvar for at sætte i gang. Så det mærkes ikke bare på Bornholm, men i hele rigsfællesskabet.

Det har Danmark brug for i den aktuelle situation.

Debatredaktørens bemærkning

Vi har bedt Peter Juel-Jensen om et indlæg omkring Forsvarets situation. Fra ham og de to ministre har vi meget venligt modtaget dette indlæg.