Energipolitisk uenighed består

Svar til Helle Munk Ravnborg, Enhedslisten.

Den energipolitiske uenighed mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten består, hvad fremgår af Helle Munk Ravnborgs indlæg 14. januar 2024.

De ønsker ikke en erhvervspark

Enhedslisten ønsker ikke, at der skal være en erhvervspark i tilknytning til et landanlæg til Energiøen, og slet ikke en grøn brændstofproduktion (PtX).

Og det er om at gøre, at det ikke skal lykkes.

Der er end ikke en åbenhed i forhold til at se om situationen omkring Energiøen og PtX ændrer forudsætningerne. Der er lige nu et dødvande i beslutningerne herom. Men jeg skønner, at det løses. Her er det konstateret, at den store grønne energiomstilling ikke kun kan drives af markedskræfterne og private virksomheder, men at staten må stærkere på banen. Det lyder nærmest som, at det er EL imod.

Nuværende teknologi

Helle Munk Ravnborg har ret i, at det med den nuværende teknologi giver et stort energitab at skulle lave el til grønne brændstoffer.

Om teknologien kan ændres, så tabet bliver mindre, ved jeg ikke, men det må kloge folk arbejde med, og så er det jo hensigten, at når el produceret ved vindkraft ikke kan anvendes, så kan det bruges til at lave grønne brændstoffer med, så det ikke går tabt. Det giver god mening.

Det giver også god mening, fordi fly, skibe og tunge køretøjer ikke kan drives med el, så der skal produceres og bruges grønne brændstoffer i stedet for fossile.

Disse muligheder ønsker Helle Munk Ravnborg ikke.

Bankes i hovedet

Når man er uenig med Helle Munk Ravnborg, så bankes man i hovedet med rapporter, som EL mener bekræfter deres synspunkt, og får sådan en lidt belærende bemærkning, at det, som man som politisk modstander mener, er håb og drømmerier, mens Helle og Enhedslisten står for virkeligheden.

Det er lidt uklædeligt med den form. At have visioner for fremtiden og en tro på, at de kan realiseres, kolliderer da ikke med, at vi også her og nu skal gøre alt muligt for at fremme grøn energiomstilling. Men initiativerne her og nu må bare ikke spærre for de langsigtede mål, men snarere lægge op til dem.

Fremtidige udviklingsmuligheder skal ikke blokeres på forhånd, og her skilles vejene tilsyneladende.