Det lykkelige møde mellem baltiske elever og højskolen

Bornholms Højskole som et åndehul og en udkigspost midt i Almindingen, hvor vi kan åbne for større tanker og fordybende møder med hinanden.

Som bekendt blev muren mellem Øst- og Vestberlin revet ned i slutningen af 1989. I 1990 stiftede Folketinget den såkaldte Demokratifond med det erklærede formål at støtte den demokratiske udvikling primært i Central- og Østeuropa og den tidligere Sovjetunion. I ’91 blev en af Bornholms Højskoles lærere sendt til Estland for at sondere muligheden for, at højskolens udenlandsrejse kunne gå dertil i fremtiden.

Det store gennembrud for Bornholms Højskoles elevtal og økonomi var retrospektivt set vinterskolen 1994-95, skriver tidligere forstander Karsten Thorborg. ”Her var balterne via Projekt baltisk Uddannelsesø og Demokratifonden af vital betydning,” skriver han. ”Højskolen blev et mødested for elever fra Østersøens lande”. Thorborg noterer sig, at herigennem genopdagede bornholmerne også, at de havde en højskole på øen. Det var kulturelt og kunstnerisk inspirerende møder, og der blev knyttet både personlige og faglige fællesskaber mellem bornholmerne og de mange gæstende baltere. Mange af disse relationer holder den dag i dag.

Allerede på vinterskolen 1991-92 havde højskolen to elever fra Tallinn, og der blev søgt midler i Demokratifonden til deres ophold på skolen. Karsten Thorborg skrev dengang: ”… De fik mange danske venner blandt eleverne og ude på øen, og der er dermed knyttet varige kontakter mellem vore lande. På den kommende vinterskole får vi fire estiske elever – den ene er allerede ankommet.”

De kommende 10 år og mere blev baltiske elevers rejse og ophold betalt igennem Projekt baltisk Uddannelsesø og Demokratifonden. Det var de danske kulturinstitutter i de baltiske lande, som havde udvalgt deltagerne fra deres respektive aftenskolehold i dansk, så man sikrede sig, at eleverne havde kontakt med Danmark i deres erhverv, og at de kunne tale og forstå noget dansk. Sådan fortsatte det lykkelige møde mellem elever fra de baltiske lande og den bornholmske højskole med kursister støttet af Projekt Baltisk Uddannelsesø til midt i 2000’erne.

Nu 20 år efter disse erfaringer på Bornholms Højskole genopstår Baltisk Bro i et internationalt politisk klima, hvor Bornholms position i Østersøen igen får betydning. Krigen i Ukraine har ikke blot bragt ukrainske flygtninge til Bornholm med også et øget militærberedskab. Fra kontoret, hvor jeg sidder, ser jeg danske soldater i træningsøvelser på vej mod Ekkodalen, bevæbnede og klædt i kamuflage. I højskolens forhave, på den anden side af skolen, står en smukt udskåret stele i træ, skåret af en litauisk træskærer fra dengang Karsten Thorborg var forstander på skolen.

Et sted imellem dengang og nu ligger tankerne om, hvordan en ny baltisk bro vil kunne støtte inspirerende mellemmenneskelige møder på tværs af de baltiske landes grænser og stimulere til gensidig nysgerrighed og til fællesskab i arbejdet for folkeoplysning, kunstnerisk udvikling og bæredygtige, fredelige løsninger på både delte og nationalt specifikke udfordringer. Her på Bornholms Højskole kan vi godt se, hvordan vi som central folkeoplysningsinstitution kan være et samlingssted for debatarrangementer, kulturmøder og mellemmenneskelig udveksling. Som et åndehul og en udkigspost midt i Almindingen, hvor vi kan åbne for større tanker og fordybende møder med hinanden. Vi ønsker at bornholmerne skal betragte højskolen som et sted for kreativ vækst, netværk og kontakter mellem mennesker. Døren står åben.