Det handler ikke om 600 mennesker

For mig er essensen, at René Danielsson forsøger at give en sårbar befolkningsgruppe skylden for, at det går skidt på Bornholm, skriver SF'eren Jeppe Munk Rebsdorf.

Bornholms problemer forsvinder ikke ved at hjemsende 600 mennesker, men ved at vi styrker fællesskabet og tør finde de langsigtede og bæredygtige politiske løsninger.

I en kommentar her i avisen den 21. februar udtrykker René Danielsson (DF), at Bornholm står over for store og komplekse problemer, som ikke kan løses med nemme løsninger. Det er jeg fuldstændig enig i.

Derfra slutter enigheden så. René Danielsson tror på, at en del af løsningen på vores komplekse problemer er at hjemsende minimum 600 indvandrere fra Bornholm. Det tror jeg ikke på. I bedste fald vil det være økonomisk symptombehandling og moralsk forkasteligt, men mere sandsynligt vil det kun forværre Bornholms situation økonomisk og menneskeligt.

Lad mig forklare hvorfor og hvad jeg tror på.

Først tallene: Pr. 1. januar 2024 bor der 39.332 på Bornholm. Heraf er 8,5 procent indvandrere eller efterkommer af indvandrere. Af den gruppe er 4,2 procent ikke vestlige indvandrere, det svarer til cirka 1.362 mennesker på Bornholm, som er den gruppe, René Danielsson mener, at vi skal hjemsende minimum 600 af. (tallene er fra Danmarks Statistiks rapport ” Indvandrere i Danmark 2023”)

Bornholm er for øvrigt en af de kommuner, som har den laveste andel af indvandrere, mens vi samtidig er en af de kommuner, som får de største tilskud fra staten. Hvis det var så økonomisk ødelæggende at have indvandrere i en kommune, burde vi så ikke klare det noget bedre?

René Danielsson taler om systematisk repatriering, men hvad er det egentlig? Fra udlændinge og integrationsministeriets hjemmeside: ”Repatriering er frivillig tilbagevenden til sit hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på at tage varig bopæl.” Og en del af repatriering er, at kommunen betaler den enkelte op til 145.000 kr. for at vende hjem.

På www.integrationsbarometer.dk fremgår det, at i 2023 har 304 personer repatrieret, og seneste skøn fra 2021 siger, at på Bornholm er målgruppen for repatriering 123 mennesker. Dermed fremstår planen om at hjemsende minimum 600 mennesker fra Bornholm, for mig, som intet andet end populisme.

Alt dette er blot tal. For mig er essensen, at René Danielsson forsøger at give en sårbar befolkningsgruppe skylden for, at det går skidt på Bornholm. Ja, det er sikkert rigtigt, at mange ikke vestlige indvandrere er hyppige gæster hos vores fantastiske velfærdsinstanser. Ligesom mange af os etniske danskere er. Det er ikke problemet. Hvis Bornholm vil lykkes med at rejse sig igen, så har vi brug for alle.

I stedet for at give skylden til en gruppe af mennesker, så skal vi løfte hinanden. Vi skal uddanne os, lære nyt, skabe nye og stærke fællesskaber. For at gøre netop det, vil vi tiltrække andre

til Bornholm. Andre der har lyst til at være en del af en positiv kommune, hvor vi både stiller rimelige krav til hinanden og hjælper hinanden.

Selvfølgelig er det ikke let. For at løse komplekse problemer er ikke let. Nogle indvandrere ønsker at vende hjem, godt, det har vi et system til. Andre mennesker ønsker at indvandre til Bornholm, godt, vi har brug for mennesker der gerne vil. I min verden er det bare detaljer. Det, vi skal samles om, er, hvad Bornholm skal være nu og i fremtiden. For på Bornholm har vi rigtig mange muligheder, som i meget høj grad er værd at kæmpe for. Og det handler ikke om 600 mennesker. Det handler om 39.332 mennesker.