Demokrati eller kaos

Har vi lighed? Det spørger Flygare om, der som socialdemokratisk folketingskandidat er en af vores kommentatorer.

I Danmark har vi lighed.

Det er et udsagn, som jeg som socialdemokrat ville elske at kunne sige med stolthed i stemmen, og som mit parti og land har kæmpet for længe.

Men hvor viser denne lighed sig? Lever vi alle længe? Føler vi alle ligeligt det statslige sikkerhedsnet, der griber os, når behovet er der? Har vi lige stor chance for at lykkes med vores uddannelse?

Meget peger på øget ulighed

Jeg kan ikke sige, at vi er lige. Tværtimod.

Jeg mener, at der er meget, der peger på øget ulighed og mindre frihed til at styre vores eget liv. Der er mange, der har fået råd til flere biler og større fjernsyn, men det er ikke den lighed, der er vigtigst for Socialdemokratiet og mig.

Når jeg har gjort min pligt, så kan jeg kræve min ret. Men kan jeg det i dag, altså kræve min ret? Jeg oplever ofte komplicerede processer, der gør det vanskeligt at kræve sin ret. Vores lovgivning er blevet så kompleks, og der er så mange regler... Man har ikke længere et overblik, og det er blevet sværere at leve op til krav, der stilles.

Der sker et skred

Når vi ser på forskellen mellem den privilegerede klasse og den gængse arbejder, så er der ved at ske et skred.

For de der er velhavende, er der i dag mange opgaver, som man kan betale sig fra. Tag som eksempel den helt simple sygeforsikring, hvor man med penge kan sikre en hurtig behandling, eller når man betaler en advokat eller revisor, hvis man skal afklare forhold med myndigheder og kræve sin ret.

Hvis vi ikke passer på vores velfærdssamfund, så vil den øgede mulighed for privatbetaling betyde, at de der har råd til at betale for bedre service, ikke har det samme incitament til at bidrage til den fælles betalte løsning.

Vi ser det allerede på skoleområdet, hvor folkeskolen er der, hvor alle mødes på kryds og tværs af indkomst og politisk ståsted. Men der er et stigende antal velstillede familier, der betaler for, at deres børn kommer i privatskole, for at sikre dem de bedste vilkår, hvilket direkte bidrager til den øgede ulighed.

Europa

I Europa ser man tydeligt utilfredsheden.

Englands gader er fyldt af protester mod indvandring, i Frankrig vinder Nationalisterne frem, og Italien er ledet af Giorgia Meloni, der startede sin politiske karriere i Mussolinis fodspor. Den samme utilfredshed ulmer ligeledes i Danmark, men hvad er problemet?

Det er for simpelt at pege på indvandring.

At bestemme over eget liv

For mig handler det i høj grad om ulighed, og om manglende mulighed for at bestemme over eget liv.

Det er gældende for en større andel af befolkningen, som ikke ser sig selv som hørt og set. Deres problemer er ikke relevante for magthaverne eller eliten, som i dag er toneangivende i debatter og beslutninger.

Når den almindelige dansker ikke kan spejle sig i de mennesker, der styrer landet, så er det vigtigt, at der er en mulighed for at blive set og hørt - hvor er den mulighed i dag?

Socialdemokratiets DNA

Skellet i Danmark er ikke så stort, fordi vi har været meget målrettet i vores beskatning af de rigeste indkomster, og fordelt pengene til de, der har mest behov, via velfærdsydelser.

Det er et kernen i vores Socialdemokratiske DNA, og det er vigtigt at synliggøre alle de goder vi har i Danmark, fordi vi omfordeler via SKAT.

Hvis vi beskatter de rige for meget, så vil de måske lave en “Lars Seier", der flygtede fra Danmark, for at slippe for at betale skat. Ja, det er en mulighed, men ærlig talt, hvis ikke man har større kærlighed til sit hjemland end penge, så lad mig citere nu afdøde Lars Larsen, stifter af Jysk ”Selvfølgelig vil man ikke betale mere end nødvendigt, men jeg føler, at de er nogle forrædere, dem, der tjener en masse penge i Danmark og så stikker af til udlandet”

Sundhed og frivillige foreninger

Sundhed er et af de vigtigste og mest aflæselige parametre på uligheds-skalaen, hvor gruppen af danskere med de laveste indkomster i gennemsnit lever ca. 10 år kortere end de mest velstillede.

Derfor er tiltag som Arne-pension essentielle for at sikre de, der er mest nedslidte, en værdig og tidlig god pension, da der er ikke lige så lang levetid i vente. Vi skal ikke acceptere den lave levetid. Derfor skal der sættes massivt ind for at gøre det lettere at undgå nedslidning, hvilket fordrer et stærkt samarbejde mellem de politiske led og fagbevægelsen.

Idrætsforeningerne i Danmark løfter en kæmpeopgave med at skabe sunde aktiviteter, som vi driver i fællesskab med et stort beredskab af frivillige. Det betyder, at man kan levere en aktivitet til en pris, som flere kan betale.

I dag skyder der flere kommercielle initiativer op på motions- og aktivitetsområdet. Det har vi til dels glæde af, men det betyder også at vores foreninger er pressede, og det er svært at skaffe folk til de frivillige foreninger. For de, der har penge nok, og de, der ikke kender til vores foreningskultur, er dette ikke et problem.

Men hvis vi ser det i en større sammenhæng, så er der mange udfordringer i vente, hvis foreningerne ikke eksisterer. I dag sikrer foreninger sport til en bred befolkning, men også ofte støtte til den lokale skole. I Sandvig, hvor jeg bor, har vi en hal drevet af lokale ildsjæle, og skolen benytter også denne hal for at kunne sikre gode rammer for en lille skole, der ikke har råd til at drive en stor hal.

På den måde, er der mange opgaver der kan løses i fællesskab, og det er jo netop solidaritet, og grunden til, at vi som socialdemokrater i høj grad skal sikre vores frivillige og foreningskulturen.

Vi har et ansvar!

Vi har selv et ansvar for at vogte om vores rettigheder og sikre ligheden i samfundet.

Gennem fagbevægelsen og egen deltagelse i politiske partier sikrer vi bedst mangfoldighed i repræsentation. Der er alt for mange, der forlader de politiske partier og siden 1960 er antallet af vælgere, der er medlem af et parti, faldet fra 25 procent til i 2016 at være fire procent.

Det kan godt være, at det er partiernes skyld, men det er vores demokrati, der kommer til at betale, og i sidste ende er det mest lighedsskabende i alle samfund et veletableret og sundt demokrati.