Debat: Åbent brev til borgmesteren – hvor er demokratiet blevet af?

SYNSPUNKT

Hvor er demokratiet blevet af? Godt nok er det repræsentativt, men når I politikere ikke lytter til befolkningen, hvem er det så, I repræsenterer?

Vi er en del borgere, som er trætte af, at vi alle bliver kørt rundt i manegen af kæmpeprojekter til Rønnes forandring, når vores ønsker alligevel ikke tilgodeses. Behovene kommer nedefra, løsningerne oppefra. Javel, men I politikere skal ikke dække jer ind under "eksperter", der ikke behøver lytte til os, den brede befolkning, men holder møder med formændene for diverse foreninger, som heller ikke er valgt til at køre debatten videre.

Når en rådgiver i avisen citeres for at mene, at man kun behøver at parkere en halv time for at gå på biblioteket i bymidten, og at der er uhyggeligt omkring vores lyse og luftige bibliotek, hvor ældre mennesker trygt kommer selv på vinteraftener, så vidner det om et totalt ukendskab til byens liv. Er det på den baggrund, du vil flytte et velfungerende bibliotek, eller kun på grund af øremærkede penge? Fra fonde, som er det, vores politikere lytter til i stedet for folket? Det duer jo ikke.

Hele havnefrontprojektet er mindst tre år gammelt. Men hvad er sket? Ligeså med midtbyen. Intet sker. Heldigvis! For hvis pludselig en fond giver penge, så rives huse, eksempelvis biblioteket måske ned på en nat. Vi har stadig en dårlig smag i munden ved tanken om lindetræets endeligt – og se, hvilken fondsbetalt pap-erstatning!

Vi vil lyttes til, før planlæggerne kommer, og mens de er her. Det er vores behov, der skal opfyldes. Ikke deres. Vi vil have transparens i beslutningerne – ikke hovsa-løsninger på baggrund af skjulte dagsordener.

Folkelighed

Husker du det leben, der var det år, da det stadigt tomme gamle Elværk i Lille Madsegade blev åbnet for folket – vistnok i 2006?

I det fantastiske uslebne rum kunne der drømmes og fås ideer. Og det praktiseredes i nogle dage vha. kulturskolerne, som spontant samarbejdede om et event med boder og optræden. Et sted for ungdommen. Senere samme år kom kulturugeprojekter, så nytårskoncerten. Men så var det pludselig slut. Hvorfor?

En uopvarmet indendørs skaterbane har været foreslået. Fantastisk for vores vintre. Med tilstødende opvarmede lokaler for unge med andre interesser. Det er der alligevel ikke plads til i Dams Gård. Der snakkes så meget om de unge, og de er jo lige så forskellige som os andre,

Før i tiden var Centrumgården fritidsklub om eftermiddagen, og på Landemærket lå et ungdomshus. Hvorfor blev de nedlagt og aldrig erstattet?

Åbn Dams gård for alle os, der ser os selv bruge stedet, som det er. Lad os komme ind og mærke atmosfæren og lyset, inde og ude. Og overveje, hvilken kultur vi ønsker at tilbyde andre medborgere, unge og gamle. Lad os se, hvad der er tilbage, når kulturskolerne har taget den bid, de har brug for. De bliver måske nødt til at udvide med både drama og værksteder for kreative voksne. Og vi skal huske, at der skal være plads til et fælleskøkken eller spisested! Og udstillingsfaciliteter. Og og og…

Og bagefter kan vi mødes med planlæggerne og diskutere, hvad der kan lade sig gøre. Uden at bygge ud og ødelægge udendørsfaciliteterne, eksempelvis midtbyens grønne park.

Om lidt er det sommer, og vi kan allerede bruge udendørspladsen, som det før er sket med koncerter, mad-, lege- og kunstevents og andet, som opstår i takt med mulighederne. Derved kan vi alle få fornemmelsen af, hvad vi kan – eller ikke kan – bruge vores kulturcentrum/medborgerhus til. Lad spontaniteten råde, lad os komme i gang med at fylde huset, inden de forkromede planer hælder cement om fødderne på os.