Buschauffør om vanvidsanklage: Er det virkelig rimeligt?

Vedrørende færdselsuheldet ved Finlandsvej.

Ved uheldet blev en kvinde ramt af en bus da hun var på vej over et fodgængerfelt. Den 26-årige blev efterfølgende overført til Rigshospitalet. Kvindens tilstand kendes ikke, vi håber selvfølgelig det bedste.

Chaufføren anklages efterfølgende for vanvidskørsel.

Uheld eller Vanvidskørsel.

Når man hører ordet ”vanvidskørsel”, så tænker man typisk på ekstreme tilfælde, hvor føreren med fuldt overlæg overskrider fartgrænserne markant og opfører sig på en måde, der udsætter andre for alvorlig fare.

At en ulykke med lav hastighed under et 180 grader højresving skulle kategoriseres som vanvidskørsel er ude af proportioner. En anklage om vanvidskørsel indebærer ikke blot hårde straffe, men også en alvorlig stigmatisering af den anklagede, og i dette tilfælde føles det som en overreaktion.

Det er tankevækkende, at en sådan anklage overhovedet kunne rejses. Vores retssystem bygger på objektive vurderinger, således at anklagen står i rimeligt forhold til forseelsen. Forholdene på uheldsstedet blev i øvrigt ændret efterfølgende, hvilket kan give indtryk af, at der burde have været bedre foranstaltninger fra starten.

Denne anklage påvirker ikke blot mit syn på retssystemet, men også mit forhold til mit arbejde. Det giver mig anledning til at overveje hvor meget, der er på spil. Det er en påmindelse om, at uanset hvor forsigtig man er, så kan uforudsete hændelser hurtigt føre til alvorlige anklager. Dette har i hvert fald fået mig til at tænke over mit fremtidige arbejde som buschauffør og de potentielle konsekvenser, som det kan få.

Dybtgående konsekvenser både økonomisk og menneskeligt.

Udover det umiddelbare tab af indtægt kan chaufføren også opleve en følelse af fiasko og skam - skam overfor de implicerede og fiasko, da de er blevet frataget deres primære arbejdsredskab og ofte føler, at de har svigtet deres passagerer og ikke mindst deres familie.

For mange chauffører er deres arbejde mere end bare et job - det er en del af deres identitet. At miste retten til at køre kan påvirke deres selvværd og mentale helbred.

Vi chauffører skal stille større krav til sikkerheden. Der er behov for en bedre balance mellem højere sikkerhedskrav og en mere menneskelig tilgang til de udfordringer, som buschauffører møder.

Vi må stille større krav til de ansvarlige myndigheder og virksomheder om at forbedre sikkerheden og reducere risici, især ved større vejomlægninger.