Bornholms Havvind bygger på andelstanken

LÆSERBREV

Nogle gange kan det være godt lige at genopfriske historien, og Benny Elmann-Larsen har med sit debatindlæg (Bornholms Tidende den 4. december 2023) om det idemæssige og det tekniske grundlag, som Bornholms Havvind hviler på, givet en anledning til at gøre netop det.

Så den griber vi med kyshånd.

Og fordi der ikke bare bliver spurgt til det idemæssige, men også til det tekniske grundlag, er det her Udviklingskonsortiet Bornholms Havvind, der svarer. Udviklingskonsortiet består af repræsentanter fra Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind, Energi Øst og Nexø Havn.

Bornholms Havvind bygger på andelstanken – og den har mange fædre og mødre

Det er jo helt korrekt, at Bornholms Havvind i sin essens bygger på andelstanken – en god og sund tanke, der har mange fædre og mødre.

Da den første danske brugsforening blev grundlagt for godt 150 år siden, skete det for at sikre ’almindelige mennesker ordentlige varer til ordentlige priser’. Og én af de drivende kræfter var den bornholmske præst Hans Christian Sonne.

For Bornholms Havvind er det ikke smør og sæbe, der er i fokus, men derimod ’ordentlig grøn strøm til ordentlige priser og på ordentlige vilkår’ for bornholmske borgere og virksomheder.

Så ja, grundtanken bag Bornholms Havvind har mange år på bagen og er blevet genopfundet mange gange siden da. Og bestemt også inden for energiproduktion. Tænk for eksempel på hvordan mange af de bornholmske landvindmøller, vi ser i dag, kom op at stå, eller på Middelgrunden ud for København. Bornholms Havvind er bestemt ikke de første til at tænkte lokalt og folkeligt ejerskab, hvor alle kan være med.

Det er også helt korrekt, at intet parti har patent på hverken den grundlæggende tanke bag eller på Bornholms Havvind som projekt. Og det er med velberåd hu. Da vi tilbage i 2019 etablerede den lille 12-personers initiativgruppe for Bornholms Havvindmøllepark, så var tanken, at den skulle spænde bredt. Derfor talte gruppen også medlemmer med sympatier for forskellige politiske partier på tværs af det politiske spektrum og fra forskellige dele af Bornholm, såvel geografisk som i forhold til erhverv.

Fælles var ønsket om at tage ansvar for den grønne omstilling ved hurtigt at etablere en produktion af vedvarende grøn strøm til at dække Bornholms forbrug nu og fremover, og at gøre det på en måde, så det ville blive til gavn for udviklingen på Bornholm. Ud over sikkerhed for ordentlig strøm til en ordentlig pris er det en klar forventning, at en kystnær havvindmøllepark ud for Bornholm vil skabe ekstra aktivitet i vores havne og blandt de mange, der arbejder med at udvikle fremtidens energisystem. Det er også de ønsker og forventninger, der samler os i dag.

Derfor er det også med syn for regeringens ønske om folkeligt engagement i klimadagsordenen og den grønne omstilling også ganske uforståeligt, at selvsamme regering spænder ben for videreudviklingen af vores initiativ. At Bornholms Havvind langt fra er det eneste projekt, der bliver ramt af regeringens politik for udbygning (eller mangel på samme) af vedvarende energi i Danmark, gør det jo blot endnu mere uforståeligt.

Nok til Bornholm og ikke mere end at overskuddet kan eksporteres

Med havvind gælder det, at indtil en vis grænse i hvert fald, så vil det være lettere at opnå en god økonomi i et større end i et mindre projekt, simpelthen fordi bare det for eksempel at skulle ud på havet og foretage de indledende forundersøgelser koster, ilandføringen af strømmen koster og så videre. Samtidig så er omkostningerne til for eksempel at sejle ud til møllerne jo alt andet lige lavere til kystnære møller end til møller længere ude på havet. Da vi startede initiativet, satte vi os derfor for at gøre projektet så stort, så det ville kunne forsyne Bornholm med den mængde strøm, der ville være brug for og samtidig ikke gøre det større, end at den eventuelt overskydende strøm ville kunne eksporteres væk fra Bornholm gennem søkablet eller ville kunne lagres. Det har vi fået regnet på nu for forskellige kalenderår og begge beregninger viser, at vi med en kapacitet på 100 MW vil ligge inden for dette spænd pånær en 3-9 procent af den årlige strømproduktion, som vi – eller andre – skal finde en måde at lagre på.

Det, der jo nok gør forskellen til de overvejelser, som man gjorde sig i forbindelse med udbuddet af kystnær havvind i 2015-2016, som Benny Elmann-Larsen refererer til, er, at vi i dag ser, at omstillingen fra fossil energi til vedvarende strøm er i gang. Flere og flere får elbiler, varmepumper med mere, og den udvikling vil fortsætte. Dermed stiger efterspørgslen på strøm.

Samtidig er der også kommet gang i udviklingen af batterier og andre teknologier til lagring af strøm. Det indgår naturligvis også i vores overvejelser, og vi er således også i dialog med relevante parter på området. Og så skal man jo heller ikke glemme, at man har opbygget en langt større erfaring med etablering af havvindmølleparker, der fundamentalt ændrer økonomien, så de ikke længere behøver offentligt tilskud for at være rentable.

Projektøkonomien og fremtidens elpris

En forudsætning for at kunne træffe en investeringsbeslutning i et projekt som Bornholms Havvind er, at der bliver udført grundige forundersøgelser af miljømæssige og tekniske forhold, samt at man har så højt et niveau af information som muligt om fremtidens elpris og renteudvikling. Det, Bornholms Havvind har ansøgt Energistyrelsen om, er netop at få tilladelse til at udføre de nødvendige forundersøgelser på den placering, hvor vi ønsker at opstille møllerne. Det er først, når disse undersøgelser er udført, og vi realistisk kan begynde at indhente priser på møller, kabler med videre, at vi kan udarbejde et endeligt prospekt og altså træffe en endelig investeringsbeslutning.

I forhold til indføring af strømmen fra Bornholms Havvind til det bornholmske elnet har vi i projektoverslaget indregnet, at elnettet ved Nexø ikke er stærkt nok til at modtage strømmen, hvorfor der indgår en omkostning til at føre strømmen fra Nexø til Rønne, hvor strømmen så kan føres ind i det bornholmske net.

I forhold til forventede strømpriser er forventningen, at de vil ændre sig i takt med udbygningen af den billige sol- og vindenergiproduktion over hele Europa. Det er ikke bare et vilkår for Bornholms Havvind, men også for projekter som Energiø Bornholm, for alle sælger jo ind på det samme energimarked. Som man vil kunne læse i vores tekniske rapport, baserer vores projektoverslag sig på en gennemsnitlig strømpris på 30 øre fra 2030 og frem, hvorimod Energistyrelsens forventning til den gennemsnitlige strømpris ligger et stykke over, nemlig på 42 øre i 2030, faldende til 36 øre i 2050. Altså et forsigtigt skøn fra Bornholms Havvinds side.

Dertil kommer, som man kan læse i vores tekniske rapport, at vi har foretaget nogle indledende følsomhedsanalyser, der anslår, hvad konsekvensen vil være, hvis nu strømprisen ligger 5 eller 10 øre lavere, 5 øre højere, osv. Resultatet er, at der på nuværende tidspunkt ses en tilstrækkelig fornuftig projektøkonomi til at det er meningsfuldt at fortsætte udviklingen af projektet. Såfremt vi altså får lejlighed til det.

Åben-dør ordningen og EU ret

I november 2022 foretog Energistyrelsen en vurdering af de EU retlige aspekter af åben dør ordningen og kom frem til, at åben dør ordningen ikke indebar ulovlig statsstøtte. Det fremgår af et notat, som Energistyrelsen udarbejdede i marts i år og som kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. Samme konklusion er også flere advokatkontorer kommet frem til, blandt andet Gorissen Federspiel, som udgav et såkaldt ’white paper’ om emnet i marts 2023. Siden da har man fra politisk hold været i dialog med EU-kommissionen om spørgsmålet, men indtil videre uden at resultatet af denne dialog er kommet til offentlighedens kendskab.

Det er denne indsigt, vi – og rigtig mange politikere, ikke bare fra Enhedslisten men også for eksempel fra Konservative – presser på for at få. Og vi håber naturligvis, at det lykkes. Ikke bare for Bornholms Havvinds skyld, men også til fordel for de mange andre kystnære og lokalt forankrede havvindprojekter, som heldigvis blomstrer op rundt omkring i Danmark.