Siden da er der sket ting og sager. Ikke mindst efter Ruslands uprovokerede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine er det sikkerhedspolitiske fokus ændret i Østersøområdet. Det har også haft konsekvenser for Bornholm. Indtil 1989 lå Bornholm som en enlig Nato-ø i et hav, der var domineret af den sovjetisk ledede militæralliance, Warszawa-pagten. Fra Dueodde var der kun 99 kilometer til den nærmeste Wapa-strand i Østtyskland. Det var en position, der på mange måder var utryg, men som også var interessant for Nato. Og selvom der ikke lagde Nato-skibe til i Rønne og Nexø, så kom der alligevel avanceret radar- og lytteudstyr hertil, som dels blev opstillet i Radarhovedet på Rytterknægten, dels i det "hemmelige" lyttetårn, der knejsede ved Dueodde gamle fyr og lyttede med på Wapa-kommunikation helt ind til Karpaterbjergene.
Bornholm har naturligvis ikke flyttet sig geografisk, alligevel ligger vi nu i 2023 et helt andet sted på det sikkerhedspolitiske landkort over Østersøen. Med Tysklands genforening og Polens og de baltiske staters tilslutning til Nato befandt bornholmerne sig med et i et langt mindre omstridt farvand. Samtidig var forholdet til Rusland i en årrække præget af ikke blot afspænding men også direkte samarbejde. Den årlige BALTOPS-øvelse, som i 1971 var begyndt som en amerikansk ledet demonstrativ Nato-sejlads ind i Østersøen for at vise, at det ikke var det Warszawapagts-indhav, som Kreml gerne kaldte for "Fredens Hav", fortsatte efter Murens fald i OSCE-regi nu med deltagelse af svenske, finske og russiske enheder. Ved øvelsen i august 2008 lagde det store russiske landgangsfartøj "Kaliningrad" til i Rønne og landsatte russiske marineinfanterister, som øvede sammen med de danske soldater på skydeterrænet ved Raghammer. Hvis man fra russisk side nogen sinde for alvor havde ment, at noten fra 1946 betød, at der ikke måtte være udenlandske tropper på Bornholm, så havde man nu endegyldigt gjort op med den – skulle man tro. Men siden Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, ved flere lejligheder mindet om "1946-aftalen". Han ved godt, den ikke holder i byretten, men ved at nævne den, prøver han at drive en kile ind i den danske sikkerhedspolitiske debat i et spændingsfelt, hvor han godt ved, at der stadig findes danskere, der går ind for en demilitarisering af Bornholm. Barbin har direkte talt om, at det vil øge spændingsniveauet i Østersøområdet, hvis der for eksempel kommer amerikanske soldater til Bornholm. Her må man påpege, at det først og fremmest er Rusland, der har øget spændingsniveauet ved at føre krig i vores nærområde.
Den 24. maj 2022 landede et amerikansk C17 Globemaster-transportfly i lufthavnen i Arnager. Ud rullede to såkaldte HIMARS-systemer (High Mobility Artillery Rocket System) og demonstrerede en simuleret affyring på under ti minutter fra flyet satte hjulene på landingsbanen. Deres raketter ville teoretisk kunne ramme russiske baser i Kaliningrad. Øvelsen markerede et tektonisk skift i den sikkerhedspolitiske tænkning omkring Bornholm. Fra forsigtig snak om afspænding og bestræbelse på at sænke konfliktniveauet ved delvist at demilitarisere Bornholm, var det danske forsvar nu aktivt i samarbejde med USA om at bruge Bornholm i operationer i Østersøen. Tidsmæssigt faldt HIMARS-øvelsen sammen med annonceringen af, at Danmark agtede at indgå et bilateralt militærsamarbejde med USA. Da statsminister Mette Frederiksen ikke havde konkretiseret, hvad samarbejdet konkret ville indebære, gættede flere på, at der måske ligefrem skulle være en amerikansk militærbase på Bornholm. Det viste sig siden, at der primært var tale om udbygning af logistiske støttepunkter i de store havne i Esbjerg og Frederikshavn – og altså ingen base på Bornholm. Men det interessante var nok, hvor svært det var at få øje på nogen nævneværdig modstand i Danmark generelt og på Bornholm i særdeleshed. Ukraine-krigen har sat en ny dagsorden.