Energiø Bornholm bliver mål i hybridkrigen

Vores folketing har valgt en energiøkonstruktion, der gør, at milliardstore investeringer af afgørende betydning for Bornholm og for elforbrugere i Danmark og Tyskland, kan saboteres ved en ganske begrænset indsats.

Hvordan skal Bornholms fremtid, sikkerhed og forsvar se ud, spørger Bornholms Tidende.

Det bedste forsvar af Bornholm er forebyggelse af angreb – også i hybridkrigen.

Energiøen på Bornholm udgør en afgørende trussel for Bornholms sikkerhed og fremtidige udvikling af infrastruktur tilknyttet energiøen. Det skyldes den måde, projektet er skruet sammen med kæmpe vindmølleanlæg over et stort område, som alt sammen skal igennem omformerstationen i Sose, før det kommer ud til aftagerne. Et angreb her vil derfor kunne sætte Energiø Bornholm, med alle tilknyttede anlæg til vands og til lands, ud af funktion. Det er kedelige overvejelser, som der tilsyneladende ikke er taget højde for i projektet.

Regeringer bør derfor tage Energiø Bornholm op til fornyet overvejelse på grund af risikoen for sabotage med katastrofale konsekvenser. Sikkerheden for Bornholm bliver alt andet end "fremtidssikret", hvis planerne for energiøen bliver realiseret.

Energiøen vil tværtimod, som kontreadmiral Nils Wang skriver til sidst i sit grundige indlæg i Bornholms Tidende den 3. juni, udgøre "den største potentielle risiko for Bornholm i den nye sikkerhedspolitiske situation i Østersøen". Ikke ved at russerne truer med at invadere Bornholm, men ved, påpeger Wang, "den hybride trussel, som vi allerede har set udfoldet i forskellige sammenhænge".

Vores folketing har valgt en energiøkonstruktion, der gør, at milliardstore investeringer af afgørende betydning for Bornholm og for elforbrugere i Danmark og Tyskland, kan saboteres ved en ganske begrænset indsats. De mange kæmpemøller skal alle levere strøm til omformerstationen på Bornholm, hvorfra strømmen sendes videre. Bliver omformerstationen ødelagt, står vindmøller for x milliarder i Østersøen nytteløse hen. Det samme gør eventuel power-to-x, brintproduktion, Rønne som bunker hub, tilknyttede nye produktioner med overskudsvarme, inklusive billig fjernvarme til bornholmerne.

Har regeringen overvejet sikkerheden ved denne konstruktion? Har den overvejet konsekvenserne for Bornholm og for aftagerne af strømmen i Danmark og Tyskland, hvis det sker? Har den overvejet konsekvenserne for de andre produktionsanlæg, der måske kobles på energiøen? Power-to-x, brintproduktion og andre lokale industrier? Har den konsulteret sin egen efterretningstjeneste? Har den overvejet erstatningskrav i milliardstørrelse fra vindmølleinvestorerne, hvis deres møller ikke kan komme af med strømmen? Har den overvejet og undersøgt alternative måder at producere grøn strøm, som kan være mindre sårbare?

At svaret er nej, nej og atter nej, var måske forståeligt i 2020, da planerne for energiøen blev meldt ud. Nu ser verden anderledes ud. Putin har overfaldet Ukraine. Gasrør for milliarder blev sprængt i stykker på Østersøens bund tæt ved Bornholm. DR har afsløret russisk kortlægning af danske infrastrukturer.

Er det begivenheder, som øger tiltroen til, at konceptet er fremtidssikret? Og tiltroen til at placeringen ved netop Bornholm, det sted i Danmark, der er nærmest Kaliningrad, er et godt sted at lægge "verdens første energiø"?

Er det ikke bedre at forebygge sabotage ved, at vindproduktionen ikke gøres afhængig af energiøen? Det er muligt, at ingeniørers beregninger af stor skala effektivitet ved energiøen ser lovende ud, men det er da også muligt at producere vindkraft uden energiøen – måske endda billigere. Er der ikke grund til, at planerne for Energiø Bornholm tages op til revurdering på allerhøjeste plan? Hva' Mette Frederiksen?

Så hvis vi står i 2033, og det kæmpe energiøprojekt med tilbehør bliver lagt med, så skal I – politikere og erhvervsfolk – ikke sige, at I ikke var advaret. Så er mange milliarder investeret. Og vi står tilbage på Bornholm med store anlæg i det bornholmske åbne land og natur.

Fortæl mig venligst, at jeg tager fejl.

 

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den tredje er med temaet Forsvar og handler om Bornholms fremtidige sikkerhed. Temaet afsluttes med en debatsalon tirsdag den 21. juni klokken 16.30.

Det fjerde tema i serien bliver om Byggeriet med debatsalon i Folkemødehuset i Allinge den 24. august klokken 16.30, mens Kultur og Identitet er emnet for det efterfølgende tema. Her afvikles debatsalonen den 3. oktober.