Energiøen vil tværtimod, som kontreadmiral Nils Wang skriver til sidst i sit grundige indlæg i Bornholms Tidende den 3. juni, udgøre "den største potentielle risiko for Bornholm i den nye sikkerhedspolitiske situation i Østersøen". Ikke ved at russerne truer med at invadere Bornholm, men ved, påpeger Wang, "den hybride trussel, som vi allerede har set udfoldet i forskellige sammenhænge".
Vores folketing har valgt en energiøkonstruktion, der gør, at milliardstore investeringer af afgørende betydning for Bornholm og for elforbrugere i Danmark og Tyskland, kan saboteres ved en ganske begrænset indsats. De mange kæmpemøller skal alle levere strøm til omformerstationen på Bornholm, hvorfra strømmen sendes videre. Bliver omformerstationen ødelagt, står vindmøller for x milliarder i Østersøen nytteløse hen. Det samme gør eventuel power-to-x, brintproduktion, Rønne som bunker hub, tilknyttede nye produktioner med overskudsvarme, inklusive billig fjernvarme til bornholmerne.
Har regeringen overvejet sikkerheden ved denne konstruktion? Har den overvejet konsekvenserne for Bornholm og for aftagerne af strømmen i Danmark og Tyskland, hvis det sker? Har den overvejet konsekvenserne for de andre produktionsanlæg, der måske kobles på energiøen? Power-to-x, brintproduktion og andre lokale industrier? Har den konsulteret sin egen efterretningstjeneste? Har den overvejet erstatningskrav i milliardstørrelse fra vindmølleinvestorerne, hvis deres møller ikke kan komme af med strømmen? Har den overvejet og undersøgt alternative måder at producere grøn strøm, som kan være mindre sårbare?
At svaret er nej, nej og atter nej, var måske forståeligt i 2020, da planerne for energiøen blev meldt ud. Nu ser verden anderledes ud. Putin har overfaldet Ukraine. Gasrør for milliarder blev sprængt i stykker på Østersøens bund tæt ved Bornholm. DR har afsløret russisk kortlægning af danske infrastrukturer.