Skytte om forsvaret: Bornholm ligger ikke ved Anholt

Bornholm har fået en ny sikkerhedspolitisk og strategisk betydning, som er tydelig for alle beslutningstagere, og de ved godt nu, at Bornholm ikke ligger i Kattegat.

Mange af os kan fra vores skoletid huske det gamle skoleatlas, hvor Bornholm af pladsmæssige hensyn var midt i Kattegat. Men det er snart gået op for de fleste danskere, at Bornholm ligger Østersøen, og at vores dejlige ø ikke kun er et yndet feriemål for mange danskere.

Da Rusland den 24. februar i fjor invaderede Ukraine, skete der meget i vores nærområde. Vi har oplevet brud på søkablet, uforklarlige gps-udfald på færgen, og helt uden for kategori var vel bruddene på gasledningerne Nordstream 1 og 2.

Noget af det kan tilskrives den nuværende konflikt, mens andet formodentligt ikke kan. Uanset hvad, udstiller de mange hændelser vores sårbarhed og afhængighed.

Det danske samfund er robust og særdeles velfungerende, men frem for alt meget effektivt drevet. Det sidste er der meget godt at sige om, men der er også en sårbarhed. En sårbarhed som tydeliggøres, når et søkabel rives over af et anker, eller når færgen ikke kan sejle, fordi gps’en ikke virker.

Den særlige bornholmske ånd, hvor alle hjælper alle, virker langt hen ad vejen, men som den sikkerhedspolitiske situation ser ud i øjeblikket, er der nok behov for en øget robusthed.

Næste år fylder Hjemmeværnet 75 år. Lige siden oprettelsen i 1949 har Hjemmeværnets formål været at styrke forsvaret af Danmark og at mobilisere borgerne i tilfælde af krise eller krig. Siden oprettelsen har Hjemmeværnet løbende tilpasset sig de skiftende sikkerhedspolitiske situationer og løst samfundsmæssige og militære udfordringer.

Danmark er ikke i krig. Men Hjemmeværnets evne til at mobilisere og forsvare landets grænser har fået fornyet fokus, efter at Putins Rusland invaderede Ukraine. Den 24. februar 2022 vågnede vi op til en ny virkelighed, og det har gjort, at Hjemmeværnet fylder mere i danskernes bevidsthed, men især hos rigtig mange bornholmere. For ukrainernes ukuelige kamp for fred, demokrati og frihed, har vist, at effekten af et organiseret, udrustet og uddannet folkeligt forsvar, ikke kan undervurderes. Hjemmeværnet er derfor mere relevant som en frivillig militær beredskabsorganisation i forhold til Danmarks sikkerhed, end vi har set i mange år. Vi har siden Ukrainekrigens start set en årlig nettotilvækst på 10 procent til det Bornholmske Hjemmeværn.

I hele Europa ser vi nu et ekstra fokus på den sikkerheds- og forsvarspolitiske dagsorden. I Danmark har krigen i Ukraine betydet, at der både fra politikere, befolkningen og medierne har været intensiveret opmærksomhed på Forsvaret og på Hjemmeværnet.

Ikke mindst i lyset af det nationale kompromis om at investere i Forsvaret for at imødegå fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer.

Betyder det så, at Hjemmeværnet skal omstille sig og efteruddannes for at kunne støtte Forsvaret i fremtidens opgaver?

Hjemmeværnets kerneopgaver har siden oprettelsen været militær bevogtning og sikring af strategisk vigtige områder. Og netop militær bevogtning har været i centrum og udgjort et vigtigt fundament i forbindelse med de såkaldte værtsnationsstøtteopgaver, hvor allierede styrker har brug for at få transporteret militært udstyr og personel sikkert gennem landet.

Danmark er med sin strategiske placering et knudepunkt i østersøregionen, og derfor skal vi forvente, at opgaver som værtsnationsstøtte kun vil vokse i fremtiden. Hjemmeværnets frivillige soldater har allerede vist, at de har en evne og kapacitet til at planlægge, koordinere og udføre de mange opgaver, som den nye sikkerhedspolitiske situation har ført med sig.

For eksempel har mange af Hjemmeværnets frivillige soldater løst opgaver med bevogtning under den spektakulære Defender 22-øvelse, hvor mange for første gang hørte om HIMARS raketaffyringsplatform. Flyvevåbnets afvisningsbredskab har været her i længere perioder. Der har været radarer opsat i Paradisbakkerne. Bevogtning af Rønne Havn under en øvelse med US NAVY. Alle disse opgaver, blev løst af det Bornholmske Hjemmeværn.

Det kræver stor fleksibilitet og engagement af de frivillige soldater at varetage opgaven – særligt når det handler om værtsnationsstøtte. Det er en opgave, som ikke er begrænset til weekenden eller efter klokken 16. Det trækker derfor store veksler, ikke kun på den enkelte soldat, men også hos pårørende og arbejdsgivere.

Hvis den nuværende situation med krig i Europa fortsætter, vil antallet af miltære opgaver til Hjemmeværnet ikke blive mindre. Det kræver mange flere hænder, end vi er i dag, samt øget uddannelse og træning. Men frem for alt kræver det opbakning og forståelse. Fra familien, arbejdsgiveren og samfundet, som skal lide afsavn, løbe stærkere og vise den anerkendelse, som motiverer frivilligheden.

Så i det helt nære passer Hjemmeværnet på os i hverdagen.

Bornholms særlige placering i Østersøen medfører, at vi ligger som en prop, derfor har vi en strategisk vigtig placering. Bornholm er med andre ord afgørende for at sikre indsejling til Østersøen med forstærkningsstyrker til de baltiske lande.

Hvad det kommer til at betyde i de kommende forsvarsforligsforhandlinger, ved kun Folketingets politikere. Men at dømme efter den nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi, vil der være fokus på Østersøen og udbygning af grøn energi.

Det militære perspektiv i Østersøen er kendt, men det nye er sikkerheden med grøn energi. Eksempelvis skal Energiø Bornholm fremover indtænkes som en del af sikkerhedspolitikken. En ny situation, som ganske sikkert bliver en del af drøftelserne før det nye forsvarsforlig.

Vi danskere og bornholmere står naturligvis ikke alene. Bornholm er en del af Danmark og Danmark er en del af Nato.

Om et år kan Hjemmeværnet fejre 75 års jubilæum, i øvrigt samtidig med Nato.

Udviklingen i samfundet gør, at pensionsalderen for alle, også de bærende konstruktioner i samfundet som eksempelvis Hjemmeværnet eller Nato, er voldsomt stigende. Hverken Hjemmeværnet eller Nato kan tillade sig at gå på pension.

Det er nye tider. Og bag kulissen sker der mange ændringer, som vi først kan se konturerne af, når forsvarsforliget er på plads. Men det Bornholmske Hjemmeværn, alle soldater på Almegårds Kaserne, det samlede danske Forsvar og Nato, står klar til at passe på alle bornholmere, så man kan stadigvæk godt sove roligt.

Bornholm er ligesom Anholt en dejlig ferieø, men her holder lighederne op. Bornholm har fået en ny sikkerhedspolitisk og strategisk betydning, som er tydelig for alle beslutningstagere, og de ved godt nu, at Bornholm ikke ligger i Kattegat.

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den tredje er med temaet Forsvar og handler om Bornholms fremtidige sikkerhed. Temaet afsluttes med en debatsalon tirsdag den 21. juni klokken 16.30.

Det fjerde tema i serien bliver om Byggeriet med debatsalon i Folkemødehuset i Allinge den 24. august klokken 16.30, mens Kultur og Identitet er emnet for det efterfølgende tema. Her afvikles debatsalonen den 3. oktober.