Bornholm, bombet og befriet?

Skribenten gennemgår i kronikken forløbet af bombardementerne samt baggrunden for disse. Afslutningsvist trækkes der nogle linjer op til situationen i dag.

Eksilbornholmer, forhenværende major i Flyvevåbnet

I anledning af 60 året for Bornholms befrielse redigerede den navnkundige chefredaktør Thomas E. Jensen en artikelserie i denne avis.

Artikelserien fokuserede på den tyske evakuering af primært Østpreussen i foråret 1945 og de begivenheder, der ledte frem til den sovjet-russiske ”befrielse” af Bornholm i maj 1945. Siden 60-års ”jubilæet” er fremkommet en ny viden om bombardementet af Nexø og Rønne den 7.-8. maj 1945 og den efterfølgende befrielse 9. maj 1945.

De første angreb

Det første af angrebne skete på Nexø den 7. maj klokken 12.15 og skete med en formation af russiske jagerbombere (cirka 12) uden forvarsel og rettet primært mod den centrale den af byen.

Dernæst fulgte yderligere et angreb, medens det sidste af de tre første angreb fulgte klokken 12.30. Senere samme dag (klokken 18.45) blev Nexø igen udsat for tre bølger af angreb. Rønne blev bombet efter samme mønster kort tid efter Nexø den 7. maj 1945 - dog med den tilføjelse at russerne nedkastede flyveblade med krav om tysk kapitulation klokken 10 den 8. maj.

Angrebene d. 8. maj

Kapitulationerne skete ikke, og der kom nye angreb på Nexø den 8. maj klokken 14.30 og 15.30 og også Rønne blev angrebet flere gange.

Bombningerne stoppede ved aftenstid og ophørte ved den endelige tyske kapitulation i Berlin den 8. maj klokken 24.00 Resultatet af bombningerne var, at de centrale dele af byerne nedbrændte i løbet af natten til den 9. maj. Da russerne ankommer til Rønne havn den 9. maj om morgenen var 75 procent af de to byer stort set ikke-eksisterende.

Hvorfor?

Hvad var årsagen til det sovjet-russiske terrorbombardement?

Årsagen til at anvende ordet ”terror” i denne sammenhæng er, at

1) angrebene have ikke noget militært mål. De skete overraskende på civile byområder.

2) Kort over bombenedslagne i Rønne og Nexø udarbejdet af Laurits Pedersen for krigsforsikringen i 1945 viser med tydelighed, at det langt fra var havneområderne, som blev ramt – bykernerne og vigtige samfundsinstallationer som elværker og centralsygehuset var også mål.

Bombeangrebene var med andre ord overflødige. De have ikke noget militært formål, og russerne måtte have vidst, at den fuldstændig kapitulation var nært foranstående (sidste bombardement afsluttet mindre end 12 timer inden kapitulationen i Europa).

Desuden er det påfaldende, at russerne ikke hjalp til med genopbygningen. Det måtte den danske stat (med god hjælp fra Sverige) selv tage sig af. Påfaldende var også den totale tavshed fra de danske myndigheders side - først efter et stykke tid blev det muligt at fortælle om det hændte (dog ikke på en kritisk måde!).

Årsagen

Sagen er, at Bornholm var blevet et knudepunkt for den tyske evakuering over Østersøen til havs.

Millionvis af tyske flygtninge (civile og militære) var på flugt over hals og hoved fra øst mod vest. Men Det Tredje Riges sidste leder – Storadmiral Karl v. Dönitz – havde en hemmelig plan - Operation ”Hannibal”, som skulle bringe så mange tyskere bort fra øst som overhovedet muligt med brug af den tyske flåde og alt hvad der i øvrigt kunne flyde. Planen blev iværksat i slutningen af januar 1945 og tilendebragt maj 1945 med det sidste skib til Flensborg. Operationen var hemmelig, fordi ortodokse nazister og Gestapo ikke måtte vide noget om dette, der kunne opfattes som en form for forræderi.

Dönitz måtte derfor omgive sig med folk i planlægningen, som han have absolut og 100 procent tillid til. En af dem var Gerhard von Kamptz – en konservativ nationalist og en betroet kollega til Dönitz i den tyske flåde, hvor de begge havde tjent i hovedkvarteret. Von Kamptz havde som ansvar at muliggøre logistikken for denne strøm af flygtninge med Bornholm som en central ”hub”.

Ikke chef for de operative styrker

Det er vigtigt at understrege, at von Kamptz ikke var øverstkommanderende for de operative styrker, der befandt sig på Bornholm.

Han var kommandant og ville ikke overgive øen til russerne, fordi han have lovet Dönitz det modsatte - at holde sig til planen ”Hannibal” så længe som muligt.

Det siger han klart og tydeligt i det filminterview der findes: ”Ich habe nur meine Pflicht getan“. Røbe noget om operation ”Hannibal” kunne og ville han ikke – hæderen for planen tilkom Storadmiralen (se det tyske folks taknemmelighed ved Dönitz bisættelse 1981).

Den operative chef

Derimod har den øverstkommanderede for de tyske styrker på Bornholm i maj 1945 ikke haft samme bevågenhed som kommandanten.

Den 6. maj ankom den tyske general Rolf Wuthmann for at koordinere de sidste evakueringsbestræbelser. Wuthmann havde en interessant karriere i den tyske værnemagt. Han var oprindelig artilleriofficer, men senere i karrieren ansvarlig for logistik på arme-niveau og kendt for flere modangreb på røde hær på østfronten 1944.

Han skulle egentlig have været til Bornholm tidligere, men styrede logistikken i operation Hannibal på afstand. Ingen tvivl om at han med sit logistiktalent var en god støtte for von Kamptz i de sidste dage på Bornholm. De gik begge i sovjetisk krigsfangeskab i Kolberg 9. maj 1945 og forblev i fangenskab i usædvanlig lang tid - 12 år.

Hvad var Sovjets motiv?

Noget kunne tyde på, at det ikke var det to danske byer, der i sig selv var interessante for russerne.

Det var bare steder, hvor der var tyskere (civile og militære), og fordi man ville stoppe evakueringen af tyskere med alle midler. Måske var der iblandet et hævnmotiv - en hævn over det tyske folk - en hævn over en general, der havde sat sig op mod den røde hær?

På vagt

Vi ved det ikke med sikkerhed. Vi ved dog, at russerne ikke skyr nogen midler for at opnå sine mål.

Dengang som nu må vi være på vagt for den russiske bjørn. Det er derfor kun glædeligt, at den danske regering endeligt har indset, at Bornholm behøver et forsvar, at man ikke kan forlade sig på andre, og at russerne altid har en hensigt med deres gøren og laden, der ikke nødvendigvis er helt kompatibel med en nordisk tankegang og levevis.

Lod Bornholm i stikken

Der er ingen tvivl om, at det danske udenrigsministerium lod Bornholm i stikken og slet ikke har haft Bornholms sikkerhed i tankerne siden.

Det fremgår desværre med alt for stor tydelighed med publikationer fra DIIS såsom "Russofobien er gået amok” og ”Rusland har næppe Bornholm på radaren”.

Ligesom i Sverige står det desværre nu tydeligt, at ved en russisk invasion af et eller flere baltiske lande, så kan Rusland bruge Bornholm/Gotland til at forsinke Nato i at nå balterne til undsætning.

Derfor kan det danske/svenske forsvar få brug for meget mere end blot nogle hundrede hærsoldater på Bornholm/Gotland. Sagt med andre ord – ALDRIG MERE EN 7. MAJ.