Bevar Sydhavnen og stop den massive gældsætning af Rønne Havn

Fasthold den oprindelige tidsplan, så de næste havneudvidelser og udgifter tidligst kommer i år 2030. Så får Rønne Havn A/S lidt tid til at vise, at de kan tjene penge og forrente og måske tilbagebetale en god del af anlægsomkostningerne på 800 millioner kroner.

Jo, jeg indrømmer, at jeg som mange andre på min alder (50+) fra Rønne nok har et ømt punkt for Sydhavnen, hvis man oplevede det driftige Sydhavnen i 70’erne, 80’erne og start 90’erne med fiskeri, arbejdspladser og et livligt miljø. Sådan er Sydhavnen ikke længere. Ændring af fiskekvoter har gjort, at de fleste fiskerbåde er forsvundet og store dele af Sydhavnen er i dag afspærret med gitterhegn, så man ikke længere kan færdes frit på havnen. Det er også tydeligt, at Rønne Havn ikke har brugt mange penge på at vedligeholde Sydhavnen. Græstotter vokser på molerne, og de små selvplantede træer på havnearealet gør, at det hele ser slidt og forladt ud.

MEN Sydhavnen er stadig et charmerende sted på sin egen lidt rå og industriagtige måde med det store el-forsyningsselskab Beof i baggrunden i stærk kontrast til den gamle redningsstation ved siden af havnebassinets slæberampe, som naturligt ”fører op til” Sydhavnens Motorværksted. Ved siden af Sydhavnens Motorværksted ligger det gamle værft og bådebyggeri, hvor bl.a. Bornholms Museum nu udstiller gamle bornholmske træbåde. Det gamle værft har i mange år huset Bornholms Træbådelaug, som udover at holde det gamle håndværk med træbåde i hævd også underviser og videregiver håndværket til yngre mennesker. Nogle af de gamle bygninger i området huser virksomheder i forskellig størrelse, hvor de fleste er små. Det gamle/inderste havnebassin i Sydhavnen har en god størrelse og har smukke gamle granitbeklædte kajkanter og en smuk gammel mole, som opdeler det ”gamle” og det ”nye” bassin i Sydhavnen. Uanset hvor man står på Sydhavnen, kan man nyde den smukke by linje mod havnen med Sankt Nicolai Kirke i centrum. Jo, Sydhavnen har både historie, sin egen charme og nuværende kvaliteter, som jeg synes er værd at bevare.

I andre byer end Rønne ville man overveje, om det gamle havnebassin i Sydhavnen kunne integreres i byrummet. I Nexø har de været dygtige til at transformere deres gamle fiskerihavn om til en spændende ny ”bydel” fuld af små butikker og hyggelige spisesteder i de gamle industribygninger. Nexø Havn har den fordel, at den ligger i umiddelbar forlængelse af Nexøs centrum, hvorimod Sydhavnen I Rønne desværre ligger langt væk fra centrum. I Rønne har vi allerede Søndre Bådehavn og Nørrekås Lystbådehavn, men Sydhavnen ligger tæt på skov og strand, og der er gode veje til havnen. På sigt kunne det måske blive en havn for husbåde og lidt større skibe ”uden bopælspligt”, og arealet omkring havnen ville være oplagt for autocampere i kortere eller længere tid om sommeren, mulighederne er mange. Ulempen er, at havnen ligger i et industriområde, hvor man må forvente støjgener.

Rønne Havn er ikke enig i mit synspunkt. Ifølge ”Rønne Havns masterplan 2050” så er hele sydhavnsområdet udlagt til ”Røg, støj og møg”, hvilket tydeligt fremgår af den nye havneudvidelse foran kanondalen (Etape 1 og Etape 2) til krydstogtsskibe og offshore-arbejde med samling og udskibning af havvindmøller. Det nye havneområde er åbenbart ikke stort nok til offshore-projekterne og næste skridt i havneudvidelsen med Etape 3 er, at ”det gamle sydhavnsområde” også skal være offshore-område med montageplads for samling af flere havvindmøller. Derfor skal en stor del af det gamle Sydhavn-havnebassin opfyldes, og mange af bygningerne ved Sydhavnen skal rives ned, heriblandt bådebyggeriet og den fredede redningsstation, som er i en sørgelig forfatning, da den ikke er blevet vedligeholdt af Rønne Havn. Fredningsnævnet overvejer at ophæve fredningen og nævner bygningens dårlige stand, som en af grundene!! Den historie må da blive brugt i Bornholmerrevyen næste år.

Men hvad var den oprindelige plan i ”Rønne Havns masterplan 2050”, som blev præsenteret i 2016, og i hvilket tempo skulle denne ”fremtidssikring af Rønne Havn” ske? I introen i Rønne Havns masterplan fastlægges visionen og hovedopgaven: ”Rønne Havn A/S’ store udfordring er at fremtidssikre havnen, så selskabet i mange år frem kan leve op til sin hovedopgave, nemlig at bringe et stigende antal passager og stadigt større godsmængder sikkert til og fra havnen, med større og større skibe”. Derfor kan det undre, at man har valgt at udbygge Sydhavnen i stedet for at investere i Nordhavnen, hvor al passagertrafik med Molslinjen foregår?

Et andet gennemgående tema i rapporten bl.a. i afsnittet ”Udvikling af erhvervsvirksomhederne på Bornholm”, er en forventning om, at havneudvidelsen i sydhavnsområdet med offshore-industri vil kunne give arbejdspladser til fastboende bornholmere med ”helt unikke kvalifikationer og kompetencer, der kan anvendes langt uden for øen”.

Masterplanen beskriver, hvordan udvidelsen af havnen på kort og lang sigt skal foregå. Jeg tænker, at kort sigt og lang sigt var tænkt for at lave ”mindre” investeringer i havnen og se, om havnens økonomi kunne bære dem? Dette understøttes af Rønne Havns årsrapport fra 2018 i #8 Beretningen: ”Rønne Havn A/S kan ikke magte at forrente finansieringen af den fulde udbygning i et hug. Det er derfor nødvendigt selv med en optimal indtjening, at havneudvidelsen sker etapevis. Det forventes, at den snart gennemførte etape 1 vil skabe basis for, at selskabets investeringsevne gradvis øges, så det indenfor en overskuelig fremtid bliver muligt at gennemføre de næste etaper i overensstemmelse med Masterplan 2050.” Da masterplan 2050 blev fremlagt i 2016, var der trods alt afsat 34 år til denne havneomstrukturering.

I masterplanens udvidelse på KORT sigt er kun beskrevet havneudvidelse Etape 1 i Sydhavnsområdet foran kanondalen til krydstogtskibe og offshore-plads til montage og udskibning af havvindmøller. Denne licitation blev vundet af entreprenørselskabet Per Aarslev A/S med en samlet pris på 500 millioner kroner, som har færdiggjort arbejdet.

I masterplanens udvidelse på LANG sigt består havneændringerne kort fortalt af en fase 2, som indeholder mulighed for forlængelse af bølgebryderen på den nye krydstogtshavn med 750 meter og nedlæggelse af den eksisterende sydmole for at give plads til, at større skibe bedre kan manøvrere i havnen. I de senere faser skal krydstogtsskibene flyttes fra den nye krydstogtshavn i Sydhavnen til Nordhavnen (?), som er forbeholdt passagertrafik.

Det har været nødvendigt at igangsætte en mindre udgave af ovenstående fase 2. I Etape 2 forlænges molen på den nye krydstogtskaj med 450 meter, da store bølger tilsyneladende påvirker det nye havnebassin. Entreprenørselskabet MT Højgaard har vundet opgaven med en entreprisesum på cirka 300 millioner kroner.

Resultatet er, at seks år efter ”Rønne Havns masterplan 2050” blev præsenteret, så har Rønne Havn A/S fået en ny industrihavn til en anlægssum på cirka 800 millioner kroner. Den nye havns formål er at modtage krydstogtsskibe og kunne tilbyde en offshore-montageplads til havvindmøller og tilhørende udskibningshavn. Rønne Havn har ikke nogen bindende aftale med udlejningen af offshore-pladsen med vindmølleproducenter, men udlejer ”typisk” pladsen et halvt eller helt år ad gangen, hvis vindmølleproducenterne skal opsætte havvindmøller i Østersøen, og de vælger netop Rønne Havn som montage- og udskibningsplads. Offshore-arbejdet har været udført af rejsemontører/specialister fra vindmølleproducenterne og helt uden lokal arbejdskraft fra Bornholm.

I Tidende fra den 11. april 2022 fremgik det, at ”Rønne Havn i 2021 havde et stort millionoverskud på 17,7 millioner kr. med en årsomsætning på knap 86 millioner kroner... omsætningen blev hevet i vejret på grund af havvindmølleparken Kriegers flak”. Hvis jeg sammenligner med Rønne Havns årsregnskab fra 2016 inden havneudvidelsen til 800 millioner kr. blev iværksat, så var omsætningen på 55,5 millioner kr. med et overskud på 14 millioner kr.

Jeg erkender, at jeg ikke er økonomiuddannet, og jeg kan ikke vurdere, om Rønne Havns regnskab fra år 2021 kan godtgøre en investering på 800 millioner kroner, og hvis de næste mange årsregnskaber ligner 2021, vil det så kunne tilbagebetale et lån på 800 millioner kr. indenfor en rimelig tidshorisont? På grund af manglende regnskabsteknisk forståelse, så bliver jeg nød til at stille ”dumme spørgsmål” til Rønne Havn for selv at forstå størrelsen af anlægsprisen på 800 millioner kr. i forhold til havnens indtjening:

• Hvor mange år forventer Rønne Havn at tilbagebetalingstiden for et lån på 800 millioner (Etape 1 og 2) bliver?

• Hvor mange år bliver tilbagebetalingstiden på et lån på 800 millioner kr. hvis det baseres på offshore udlejning af nuværende anlæg og vi lidt optimistisk antager at det er udlejet 6 måneder hvert år?

• Hvor mange år bliver tilbagebetalingstiden på et lån på 800 millioner kr. hvis det skal finansieres af indtægterne fra krydstogtsskibene og vi antager at der er 50 besøg af krydstogtsskibe per år?

• Hvor mange år bliver tilbagebetalingstiden på et lån på 800 millioner kr. hvis begge fornævnte betingelser er tilstede samtidig?

• Hvor mange nye arbejdspladser for fastboende bornholmere vurderer Rønne Havn, at etableringen og driften af den nye havn giver/har givet og i hvilke brancher?

• Hvad er Rønne Havns nyvurdering af samlet anlægspris, hvis ”Rønne Havns masterplan 2050” fuldt ud gennemføres?

Rønne Havn A/S er et aktieselskab, som primært er ejet af Bornholms Regionskommune, som har givet Rønne Havn A/S ”de nødvendige frihedsgrader” til at ”agere på et kommercielt grundlag” (Uddrag fra ”Rønne Havns masterplan 2050”).

Jeg synes, at de ”økonomiske” frihedsgraderne har taget overhånd. Rønne Havn har brugt 800 millioner kr. på 6 år og vil nu fremrykke Etape 3, som var planlagt til år 2040. Det er på tide, at vores kommunalpolitikere og lokale avis Tidende stiller ”dumme spørgsmål” eller ”skarpe spørgsmål” til Rønne Havns økonomi og en realistisk forventet indtjeningsevne over en 15-20 årig periode. Det er kun et år siden, at et andet kommunalt selskab Bornholms Energi og Forsyning (Beof) måtte erkende, at deres gæld på cirka en milliard kroner var blevet så stor, at Beof ikke kunne fortsætte som selskab på daværende vilkår. Dette resulterede i, at Beof måtte sælge det bornholmske el-net til Energikoncernen EWII for 657 millioner for at nedbringe gælden.

Og hvad bør man lære af det? At en fremtidssikring af bornholmske kommunale selskaber også indebærer, at deres gæld ikke bliver for stor!

Fasthold den oprindelige tidsplan, så de næste havneudvidelser og udgifter tidligst kommer i år 2030. Så får Rønne Havn A/S lidt tid til at vise, at de kan tjene penge og forrente og måske tilbagebetale en god del af anlægsomkostningerne på 800 millioner kr.

Bevar sydhavnsbassinet og miljøet omkring det! Dette område skulle ifølge planen først ”omstruktureres” i år 2040, og det kan være til den tid, at nye øjne kan se muligheder i en gammel industrihavn med en fredet redningsstation, et gammelt skibsværft med et arbejdende træbådelaug og de små virksomheder i gamle bygninger, som skaber rigtige arbejdspladser for fastboende bornholmere!