Turismeskat - fakta og følelser

Danskernes og bornholmernes opbakning til turisme er stor.

Mandag den 19. maj besøgte SFs Formand Pia Olsen Dyhr Bornholm. Stor ros til Olsen Dyhr for at tage turen. Men forslaget om turismeskat er ikke velkomment.

I Dansk Erhverv tager vi virksomhedernes parti, og dermed også beskæftigede i turismeerhvervene og gæsternes parti.

Og gør man det, så tager man danskernes parti. Det bliver nemlig Hr. og fru Nielsen, der skal til lommerne på Bornholm, hvor 60 procent af turistovernatningerne foretages af danskere.

Færre gæster? Ikke ifølge fertallet

Man må forstå, at baggrunden for forslaget er et ønske om færre gæster.

Det er naturligvis rigtigt, at hvor der er turister, så er der friktion. Hvor der er mennesker, er der friktion. Det er der på en banegård, i supermarkeder, i svømmehallen og i enhver skoleklasse.

Debatten er dog desværre skæv. Det suverænt store flertal høres sjældent. Heldigvis er danskernes – og bornholmernes - opbakning til turismen i Danmark massiv. 74 procent mener, at der er flere positive end negative konsekvenser for hele Danmark. Kun to procent mener, at der er flere negative konsekvenser for Danmark og deres lokalområde.

Måske overraskende for nogle, så er det borgerne i de mest turismeprægede områder, der er mest positive. Danskerne oplever, at turisme bidrager positivt til den lokale økonomi, det lokale handelsliv og beskæftigelsen i lokalområdet.

Turismen bidrager også til udvalget af restauranter og spisesteder, udvalget af kultur og aktiviteter samt stemningen/livet i lokalområdet.

Hvad var Bornholm uden turismen? Mange besøger og elsker Bornholm af gode grunde.

Hvorfor oplever nogle borgere overturisme?

Der kan være flere grunde til, at enkelte oplever overturisme.

Ved kysterne er der en massiv trend, hvor danskerne benytter naturen mere og mere. De løber, cykler, vandrer, lystfisker og dyrker vandsport mere end nogensinde før. Det bør vi glæde os over.

Går vi faktabaseret til værks, så er der i Danmark i international sammenligning meget lidt turisme.

Målt både på intensitet (antal turister i forhold til indbyggere) og densitet (antal turister i forhold til areal) er Danmark i Europa langt nede på listen. København, Bornholm eller Skagen tåler ingen sammenligning med Amsterdam, Barcelona, Kreta eller Mallorca.

Økonomisk betydning

Det er uopfindsomt bare at skrue på skatten. Den skat vil der kun være én til at betale, og det er kunden eller måske rettere gæsten.

Vi minder stilfærdigt om, at mere end 53 milliarder kroner, som gæster bruger i Danmark, ender i offentlige kasser i form af moms, skatter og afgifter. De 53 milliarder kroner finansierer blandt andet børnehaver, grøn omstilling og kollektiv trafik.

Turismen på Bornholm skaber 3.700 turismeskabte jobs og 4,1 milliarder kroner i turismeomsætning.

Skat?

Ud fra økonomisk teori vil man typisk sige, at der er to primære årsager til at pålægge skatter.

Det er dels tilvejebringelse af offentligt provenu. Skatter som moms, indkomstskat og selskabsskat er primært designet til at generere indtægter til staten uden nødvendigvis at tage sigte på at ændre adfærd.

Dels kan skatter og afgifter bruges som et instrument til at ændre adfærd og reducere negative eksterne effekter, der skader samfundet. Det klassiske eksempel er tobaksafgifter.

I kontekst af forslaget om turistskatter vil argumenter for førstnævnte for eksempel være finansiering af infrastruktur og renhold. Sidstnævnte – den adfærdsregulerende del – vil som konsekvens betyde færre turister.

Det kræver planlægning

Selvfølgelig er der også på Bornholm tidspunkter, hvor der er mange mennesker på samme sted og tid.

Det skal håndteres med planlægning, nudging og alle de andre midler i værktøjskassen. Der vil altid være dage og tidsrum med ekstra tryk på de mest populære steder, men måden, som man håndterer trykket, er afgørende. Det er her, at adfærdsdesignere, byplanlæggere og arkitekter kommer ind i billedet.

Endelig glæder vi os over, at turismens minister Morten Dahlin på Christiansborg er en effektiv stopklods for uigennemtænkte skatter.