I både A- og B-rækken var det blot ét point, der adskilte vinderen fra tredjepladsen, mens forskellen i C-rækken var noget større.
Da årets slutstilling skulle gøres op, viste det sig dog, at der var et stykke vej fra top til bund. I hvert fald i A- og C-rækken. B-rækkens nummer ét og to blev dog blot adskilt af to point.
Udover honnør, kulør, konvention og knibning har årets bridgeaftener også budt på meget andet.
Der er ifølge klubben et godt socialt sammenhold, så alle har glædet sig til næste runde og næste runde og næste runde igen – uanset om stikkene blev taget hjem.