Mindeord: Hun efterlader et stort savn

Solvejg Rosenkilde Nielsen arbejdede i mange år for udsatte børn og familier.

I anledning af Solvejg Rosenkilde Nielsens død skriver Geert Olsen og Anette Stæhr, Pedersker, følgende mindeord:

Solvejg er her ikke mere. Hun døde, 75 år gammel, af efterveerne fra en blodprop i januar måned og efterlader et stort savn hos sin familie og sine mange venner.

Som vennepar skriver vi et eftermæle, blandt andet ud fra de fortællinger, vi husker. Hun var den yngste af en søskendeflok på seks piger og voksede op på Kratly i Østermarie og Højvang i Rønne.

Tidligt mistede hun sin mor, men faderen gjorde et stort arbejde med pigerne, og Solvejg talte altid om ham med kærlighed, beundring og respekt. Da hun i teenageårene viste stor interesse for at komme ud at opleve verden, havde hun hans fulde opbakning, og hun arbejdede både i Skotland, England, Island og Norge, ligesom hun også havde et længerevarende ophold i Israel i kibbutz.

Flere uddannelser

Efter dette uddannede Solvejg sig som pædagog og arbejdede med udsatte børn på børnehjem, både i København og på Bornholm. For at få lagt et lag på sin kunnen tog hun derefter uddannelsen som socialrådgiver i Esbjerg, og her blev hendes store interesse for familiebehandling grundlagt.

Efter få år som kommunal socialrådgiver tog hendes erhvervsforløb fart, og blandt andet kan nævnes: Amtskonsulent, centerleder på Familiebehandlingscenteret Møllebakken, uddannelsesleder i Baltisk Uddannelsesø, kultur- og socialchef i Hasle kommune, børne-og familiechef i Nexø kommune, og afdelingsleder i regionskommunen vedrørende handicap, socialpsykiatri og misbrug.

Sideløbende uddannede Solvejg sig til familieterapeut i Systemisk terapi, hvilket igen dannede den faglige baggrund for starten af og forløbet i hendes selvstændige firma, Svaneke Kurser & Rådgivning, som hun drev siden 1991.

Philipsfonden

Spekteret af aktiviteter var bredt, for eksempel undervisning af kommunale medarbejdere, arbejde med bestemte udsatte familiegrupper, ledelsesundervisning- og rådgivning med mere. Et særligt hverv, som stod hendes hjerte nær, var arbejdet som bestyrelsesmedlem i Philipsfonden med forbedringer af forholdene for handicappede.

Vi har kendt Solvejg i 50 år, siden uddannelsen i Esbjerg, og da hun vendte tilbage til Bornholm til sin Kjeld, var det naturligt at genoptage forbindelsen. Og her indledte vi et venskab resten af livet, fik første barn samtidigt og fulgte hinandens familier med regelmæssige sammenkomster og tilbagevendende traditioner såsom nytårsaftener, julebagning, melodi grandprix og utallige børnefødselsdage.

Efter børnene var flyttet hjemmefra, blev det til kortspil og spisning sammen og dejlige udlandsture. Børn og børnebørn er selvfølgelig blevet drøftet, altid med Solvejgs store interesse og medleven. Og mange har beretningerne været om Maries børn, Karl-Laurits og Mathias, og Andreas’ Selina.

Stor venneflok

Vi er jo kun to ud af en meget stor venneflok. Det var vigtigt for Solvejg at holde forbindelse til alle, hun havde kendt især fra sine yngre år, og der var julekort og opringninger fra en stor del af verden til højtiderne.

Hun var en oprigtig og interesseret ven-veninde, og hendes bortgang efterlader et stort savn hos mange.

Tak for alt, kære Solvejg.

Æret være Solvejgs minde.