Udsnit fra nomineringen: "Hun har i sin tid som elev hos os vist stor nysgerrighed for faget, stor refleksion og er ikke bange for at prøve noget nyt. Hendes rolig sind og glade smil smitter på os andre. Hun møder borgerne med et positivt og åbent sind og er meget velset hos alle vores borgere. Luwan fortjener denne pris, da hun gør alt, hvad hun kan for at give borgeren det bedste".
Casper Naveen Jensen, social- og sundhedsassistent hos Rehabilitering Sønderbo
Udsnit fra nomineringen: "Casper tænker kreativt og løsningsorienteret, og han formår altid at finde alternative løsninger på udfordringer. Han er både tålmodig og fagligt stærk, hvilket gør ham til en værdifuld sparringspartner. Casper er desuden en imødekommende og positiv kollega, der altid er villig til at dele sin viden og støtte andre. Hans gode humør og evne til at skabe et stærkt samarbejdsmiljø smitter af på hele teamet".
Sara Munch Rasmussen, social- og sundhedsassistent hos hjemmeplejen Team Rønne Nord
Udsnit fra nomineringen: "Sara er uddannet social- og sundhedsassistent, men hendes bidrag til fællesskabet rækker langt ud over hendes titel. Hun er et levende eksempel på, hvordan faglighed, menneskelighed og engagement kan gå hånd i hånd – og være drivkraften bag både udvikling og arbejdsglæde. Hendes engagement, faglighed og kollegiale omsorg gør en konkret forskel – ikke bare for borgerne, men også for os, der er heldige at have hende som kollega".