Bevar Madskolen

Den er en investering i vores børn og hele øen.

Jord-til-bord, madmod og fællesskaber er med til at danne hele mennesker og kommer hele samfundet til gode.

Jeg er mor til en elev på Paradisbakkeskolen, og jeg har praksiserfaring med at lave skolehave og mad med elever samt en baggrund i fødevarevidenskab, så Madskolen har været et stærkt argument for at have min datter i den lokale folkeskole. Nu mister vi den og samtidig tilliden til, at politikerne kan tage langtidssikrende, bæredygtige beslutninger for vores ø.

Mætte børn lærer bedst

På den korte bane kender de fleste argumenterne for en sund, varieret kost, der er rig på grønt, fibre og de essentielle næringsstoffer.

Det er et tilbud, som Madskolen helt unikt giver vores børn på Paradisbakkeskolen hver dag. Det er undersøgt og dokumenteret, at de længere skoledage har rykket ved og udfordret en god ernæring for de danske børn i grundskolen.

Hvorfor tilbuddet på Madskolen også er fremhævet positivt i BRKs folkesundhedsstrategi for 2023-25.

Madskolens tilbud udligner ikke bare risikoen for social ulighed og ernæringsmæssige udfordringer, men giver god næring til ALLE børn. For på trods af undertegnedes teoretiske baggrund og erfaring i at undervise i mad, maddannelse og jord-til-bord, så kæmper jeg selv med at lave en nogenlunde spiselig, grøn madpakke, som barnet rent faktisk indtager efter fire timer i skoletasken.

Glade børn lærer bedst

Det er videnskabeligt dokumenteret, at undervisningsrammer som Madskolen skaber et unikt fællesskab.

Madskolen er et vigtigt afbræk fra klasselokalet, hvor der dannes relationer på kryds i klassen. Når elever laver mad til elever, så øger det deres motivation for at gå i skole. Fra grundskoleforskning ved man, at det er motiverende, når undervisningen er praksisnær, foregår i et fællesskab med kammeraterne, og når der er et konkret formål med undervisningen. Madskolen understøtter således faglig motivation og trivsel for det enkelte barn og for klassen som helhed.

Maddannelse kommer ikke af sig selv

På den lange bane bliver børnene introduceret til forskellige smage, fødevarer og retter, som en madpakke med leverpostej ikke vil kunne hamle op med.

Det styrker madmod, evnen til at vænne sig til varieret mad og skaber fællesskab omkring mad. Det er min erfaring fra flere år i skolehaven, at maden og fællesskabet styrker hinanden begge veje. Børnene er mere madmodige på grund af fællesskabet, og fællesskabet styrkes over maden. For nogle børn er det primært i Madskolen, at de oplever et fællesskab omkring måltidet. Eleverne får også erfaring med at lave varieret mad. Det er alt sammen investeringer, der giver maddannelse for resten af livet.

Investering og politisk mod

Investering i folkeskolen og vores børn er en langtidsinvestering.

Det to cifrede millionbeløb, der er brugt på etablering af Madskolen, har potentiale for at komme godt igen på den lange bane. Det flugter med den bornholmske folkesundhedspolitik og indsatsen for bedre sundhed for børnene. Det flugter med (mad)dannelsen i folkeskolens formålsparagraf og er bannerfører for to tendenser på grundskoleområdet; styrkelsen af den praksisnære læring udenfor klasselokalet og et sundt, grønt madtilbud i skoletiden.

Og bare fordi Madskolen er en succes, så er det ikke det samme som, at det er flødeskum i en skolehverdag for vores børn. Madskolen er i praksis en del af løsningen på problemer med lange skoledage, trivsel, dårlig ernæring, umotiverede udskolingselever, dårligt indeklima - listen kunne sikkert forlænges.

Kommunalbestyrelsen skal holde fast i langtidsinvesteringer og stoppe med de kortsigtede – især for vores børn. Jeg ville ønske, at politikerne stoppede med at spille lærernes tid ud mod Madskolen og skolerne ud mod hinanden.

Politikerne skulle i stedet stå på mål for deres beslutninger. Økonomisk prioritering er vigtigt. Madskolen er værd at investere bornholmernes skattekroner i - den skaber langsigtede effekter, der kommer alle bornholmere til gavn.

Trivsel - men også tilflytning

Initiativer som Madskolen er på positiv-listen, når man overvejer at flytte til Bornholm som børnefamilie.

Det er et risikabelt fyrtårn at fjerne, og det vil gøre kommunen mindre tillokkende for de tilflyttere, som vi alle sammen håber på – netop for at styrke lokalsamfundet, økonomien og øen som helhed.

Det sidste argument om sammenhængen mellem potentielle skattekroner og bevarelse af Madskolen er spekulation. Men mine argumenter, der handler om næring, maddannelse, skoletrivsel og motivation – det har jeg belæg for at skrive om igennem erfaring og teori.

Derfor kæmper jeg for, at Madskolen bliver bevaret for mit barn og for hele Bornholm!