Anita Bay: Gudhjems dilemma

Måske har Gudhjem brug for at finde en bedre balance mellem at være en fungerende by med et lokalt liv og en populær turistby.

Jeg har holdt sommerferie hjemme – staycation, som det hedder nu om dage – og har været turist på egen ø. Der er mange steder, jeg endnu har til gode eller ikke har besøgt længe, så det har ikke været svært at opleve noget nyt og samtidig vende tilbage til de samme, gode steder og oplevelser, som en rigtig ferie også består af.

Et sted, som jeg bevidst har fravalgt, er Gudhjem – og det til trods for at byen er øens smukkest beliggende, og at der er mange gode grunde til at komme der. Min Gudhjem-sæson stopper ved sankthans og begynder igen henimod slutningen af august. Jeg synes, der er for mange mennesker, for mange biler og for meget kluns og tingeltangel til, at jeg kan få øje på de kvaliteter, som Gudhjem har så mange af. Det autentiske Gudhjem forsvinder i mængden af tøjbutikker, restauranter og cafeer, der kun henvender sig til mig som forbruger. At jeg ikke kommer til Gudhjem i et par måneder om sommeren, er ikke noget stort tab for hverken mig eller Gudhjem. Vi har vores øjeblikke på andre tidspunkter.

Jeg kan bare blive væk og vente på bedre tider. Samme mulighed har Gudhjem-boerne ikke, hvilket sommerens debat i Bornholms Tidende har vidnet om. De lokale beboeres ønske om ikke at have et udendørs værtshus i baghaven står overfor hotel- og barejerens plan om at skabe et nyt udskænkningssted En konflikt, der ikke er enestående for Gudhjem, men udspiller sig i de fleste turistbyer i Danmark. Hvem skal tage hensyn til hvem?

På den ene side er der argumenterne om, at man skal opmuntre initiativer, investeringer og nye ideer. Dem er der brug for, hvis Bornholm skal være en attraktiv turistdestination. Dertil kommer, at der jo kun er fest og ballade i nogle få uger om året, og hvis man har valgt at bosætte sig et sted som Gudhjem, så ved man, hvad man går ind til og må leve med støjen og generne. Kan man ikke det, må man rejse.

På den anden side står argumenterne om, at en udendørs bar med spriritusbevilling i en privat have medfører gener og støj for Gudhjems helårsbeboere, som også har et liv om sommeren og gerne vil have deres nattesøvn. Fra deres synspunkt må der være en grænse for, hvor mange spiritusbevillinger der gives i et område og til hvilke formål.

Hvilke argumenter vejer tungest? Det er en konkret afvejning fra sag til sag, og heldigvis har man et bevillingsnævn, der ud fra nogle vedtagne principper træffer afgørelse i hver enkelt sag. Det er også sket i den konkrete sag i Gudhjem, inden nævnet kom frem til et afslag. Som formanden, Benny Schou, sagde her i avisen, ønsker nævnet både at tage hensyn til de lokale beboere og være opmærksom på koncentrationen af bevillinger i et område. Principperne er skrevet ind i den strategi, der ligger åbent og offentligt tilgængelig på regionskommunens hjemmeside, så alle kan orientere sig i den.

I modsætning til den enkelte ansøger, som oftest har sin egen interesse for øje og ikke evner at se ud over den, skal bevillingsnævnet, der består af medlemmer fra hotel- og restaurationsbranchen, politiet og kommunalbestyrelsen foretage en samlet vurdering og tage hensyn til det, man i gamle dage ville kalde almenvellets interesser. I dag vil vi nok sige samfundet eller fællesskabet. På den baggrund har nævnet formentlig stillet sig selv spørgsmålet, hvordan flere spiritusbevillinger harmonerer med andre prioriteter for Gudhjem og Bornholm, blandt andet at Gudhjem er en by med bopælspligt, hvor der skal være rart at bo hele året. Måske har man vurderet, at grænsen faktisk er nået og endnu en bevilling i Gudhjem ikke ligefrem er et uundværligt – og slet ikke nyskabende – initiativ. Måske har Gudhjem snarere brug for at finde en bedre balance mellem at være en fungerende by med et lokalt liv og en populær turistby.

Som man har set andre steder både i Danmark og i udlandet, mister steder, der ser stort på den balance, magien og tiltrækningskraften på turisterne.

Helheden og fællesskabet rækker langt ud over barejeren, helårsbeboerne og Gudhjem til også at handle om Bornholm. Helårslivet – det lokale liv – er hele forudsætningen for at det er attraktivt at besøge Bornolm som turist – og derfor langt vigtigere end om en enkelt bar får en spiritusbevilling eller ej. Det er jo blandt andet også derfor, man har valgt at opretholde bopælspligten i byer som Gudhjem, Allinge og Svaneke. Og for at gøre et bornholmsk helårsliv attraktivt og kunne tiltrække flere skatteborgere, hvilket er et selvstændigt politisk mål for kommunen, er der nødt til at være en balance.

Sommerens kontrovers i Gudhjem handler kun på overfladen om en spiritusbevilling. Den er et symptom på noget større og vigtigere, nemlig at balancen er ved at tippe i Gudhjem. Den afslørede, at de har noget at tale om i byen, når turisterne er rejst. Hvis ikke helårs- og sommerlivet trives side om side, bliver der helt sikkert flere sager for bevillingsnævnet, som heldigvis er gode til at give en hjælpende hånd. Men risikoen er, at flere gør som jeg og bliver væk om sommeren, eller at ingen vil bo hele året i Gudhjem. Dét er hele Gudhjems dilemma.

 

Anita Bay

er født og opvokset i Tejn. Hun er tidligere udviklingsminister (R) og redaktionschef på Dagbladet Politiken. I dag er hun EU-direktør for Save the Children, bosat på Bornholm og skriver kommentarer i Tidende.