Bevillingsnævnet: Derfor blev det et nej til Thorborg

NOTITS | ABONNENT | 5. JUL 2022 • 17:43
NOTITS | ABONNENT
5. JUL 2022 • 17:43

Formanden for kommunens bevillingsnævn, Benny Schou, forklarer, at de i deres afgørelse har lagt vægt på flere ting.

– Vi har ment, at i og med at det kun drejer sig om nogle få måneder, så er der rigeligt med spiritus- og serveringssteder i Gudhjem, forklarer han og tilføjer, at Martin Buch Thorborg ligesom alle andre er velkomne til at drive forretning uden spiritusbevilling.

Bevillingsnævnet gik sidste år ind i en ny periode i forbindelse med kommunalvalget, hvor de gik i dialog om, hvad deres strategi skal være i forhold til bevillinger.

– Der har vi blandt andet diskuteret koncentrationen af bevillinger men også antallet af de her såkaldte pop-up steder, og hvor mange af dem, der skal understøttes med en spiritusbevilling, siger Benny Schou.

Han fortæller, at deres afgørelse i Minipenny-sagen ikke bunder i klager fra lokale borgere, men at der i nævnets nye strategi samtidig blandt andet er fokus på netop lokalbefolkningen.

– Vi ønsker at understøtte erhvervslivet, og at der sker noget på Bornholm, men det skal heller ikke være til gene for bornholmere og de fastboende.

Hvad mener du med gener? Støjgener?

– Det kan du lægge i, hvad du vil. Man kan godt antage, at når der er et sted med spiritus, så er det typisk med højere lydniveau, end hvis det ikke havde været der.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT