Ystad Havn ser frem til genåbning af grænsen

Ystad Havn ser frem til genåbning af grænsen
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 6. MAJ 2021 • 08:28
Henrik Nielsen
Journalist

6. MAJ 2021 • 08:28

TRANSPORT

I Ystad bliver situationen ved den svensk-danske grænse fulgt med opmærksomhed. Inden den svenske regering lukkede grænsen og indførte rejserestriktioner, rejste rekordmange mennesker til Bornholm via den skånske færgehavn, og forventningen er, at det vil ske igen, når grænsen genåbner, og det igen bliver muligt at rejse frit.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ystad Havn, der glæder sig til, at det sker.

"Vi tror, at trafikken til Bornholm vil fortsætte med at stige og igen sætte rekorder i årets løb", skriver havnen.

I det hele taget har pandemien påvirket aktiviteten i Ystad Havn. Rejserestriktioner og den fortsatte spredning af virussen er en konstant udfordring. Dog kan havnen konstatere, at fragtmængden er begyndet at stige igen.

 


Udviklingen i 1. kvartal sammenlignet med 1. kvartal 2020

Fragt 782.319 ton (+8,7 procent)

Lastbiler/trailere 59.518 (+9,1 procent)

Busser 411 (-29,3 procent)

Biler 83.317 (-5,9 procent)

Passagerer 257.960 (-10,9 procent)

Anløb 737 (-0,9 procent)