Winni Grosbøll er tilbage på Folkemødet: 'Der er sket et skifte i mit liv, men det har også været meningen'

Winni Grosbøll er tilbage på Folkemødet: 'Der er sket et skifte i mit liv, men det har også været meningen'
Det er rart at sidde og kigge på Folkemødet og tænke, at det dér er der andre, der må tage ansvar for, synes Winni Grosbøll. ”Jeg skal bare bidrage til at fylde det ud, være glad og sørge for, at det også bliver en god oplevelse for andre, siger hun. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 18. JUN 2021 • 06:52
| ABONNENT
18. JUN 2021 • 06:52

FOLKEMØDET

Momo fra Köln er her skam, hvilket man kan tolke som enten en tilfældighed eller som et udtryk for, at også das deutsche volk udviser interesse for Folkemødet på Bornholm. Lystjagten ligger i hvert fald her ved kajen i havnebassinet i Allinge, og skipper, som man kan formode er tysker, pusler rundt i bagenden af båden.

Lidt herfra på båden Elling fra Allinge sidder et par og nyder en sen morgenmad, og det noget større Iværksætterskibet fra Vækstfonden forsøger at råbe op om sin tilstedeværelse med et stort banner spændt ud mellem masterne, men ellers er det usædvanligt småt med skibe i havnen, det er vel for pokker folkemøde!

Ovre på den anden side af bassinet ligger DRs' store scene, og nok snurrer konkurrenten TV News' helikopter lige nu rundt og lægger et konstant bagtæppe af lyd over hele sceneriet, men alt ånder fred og ingen fare. Solen skinner over måger og mennesker, og her er intet stressende mylder, hvor man går skulder ved skulder ad Havnegade og konstant bumper ind i folk.

Det et tydeligvis en skrabet udgave af Folkemødet.

MEN!

Winni er her. Med efternavnet Grosbøll, kendt af enhver bornholmer ved sine fulde fem, eftersom hun ved årsskiftet, da hun forlod posten, igennem imponerende 11 år havde været socialdemokratisk borgmester i regionskommunen.

Ydermere var det hende, der i sin tid straks greb ud, da Venstres Bertel Haarder nævnte, at han syntes, det kunne være fint med et folkemøde i Danmark efter svensk tilsnit. I år har Folkemødet så 10 års-jubilæum, et år forsinket på grund af coronaaflysningen sidste år.

Bornholms Tidende møder Winni Grosbøll på havnen, hvor i øvrigt også hendes nye arbejdsgiver Friluftsrådet, som hun er direktør for, holder til i Folkemødets tre dage. Lige her er vi så ganske fri for sluser og registrering og viften med armbåndet på højre hånd eller presseakkrediteringen, som hænger i en snor om halsen, og som alt sammen skal bruges for at få adgang til Folkemødets forskellige sektioner.

De var i øvrigt ikke umiddelbart nemme at få fingre i, armbånd og adgangskort, man skulle i hvert fald først gennemskue, at de uden nogen logisk sammenhæng skulle erhverves i et telt, hvor der udtrykkeligt stod, at her kunne man kun afhente partoutkort, men fred være med det.

Den tidligere borgmester udstråler velvære og livsgnist i en grad, så man næsten kan blive så såret, som en forsmået elsker kan blive det ved mødet med sin tidligere udkårne, som lidt for hurtigt er kommet alt for meget videre.

Ærlig talt, her går man rundt og er borger på Bornholm, betyder de 11 år i borgmesterstolen nu ingenting?


Hov, der er statsministeren! Winni Grosbøll hilser på Mette Frederiksen på havnen i Allinge. Foto: Jens-Erik Larsen

Nej, pludselig betyder de tydeligvis ingenting, for dér står jo også statsminister Mette Frederiksen omringet af en håndfuld børn.

– Velkommen til, siger Winni, og de hilser på hinanden.

– Er du blevet indfanget, ler hun så.

– Ja, svarer statsministeren.

– Af en skoleklasse.

Men her har vi også en god mulighed for et fotosession, som sikkert vil glæde nogen. Det sanser både Winni og Mette straks, så de stiller næsten uopfordret op foran Friluftsrådets container, og statsministeren spørger rutineret, om der er flere, der lige skal med på billedet?

Ja, det skal åbenbart også Niels-Christian Levin Hansen, som er formand for Friluftsrådet. Han står da i hvert fald der på fløjen af billedet.

– Vi ses igen i morgen, siger Winni til Mette, som går videre ud i verden, mens vi sætter os på stensætningen ved havnen med havet i ryggen.

På samme scene

Statsministeren har en times tid forinden åbnet Folkemødet på den store scene, hvor også sangerinden Annika Aakjær gav sit besyv med.

– Og de to har jo gået på samme gymnasium, Aalborghus, siger Winni Grosbøll.

– Annika Aakjær fortalte, at hun havde mødt en tidligere lærer, som spurgte hende, hvad hun mener i sangen "Himlen over København", hvor hun synger, "Jeg var oppe i alle fag". Det er jo noget, man kommer, hvis man har haft for meget fravær, og hun sagde, at hun ikke regnede med, at Mette Frederiksen også var op i fag, og så tilføjede hun – og det var en god pointe – "men vi står nu på samme scene". Så det går nok alligevel.

Og nu er du selv tilbage her på Folkemødet. Hvis man siger, at Bertel Haarder er Folkemødets far, så er du vel Folkemødets mor ...

– Ja, haha, det har jeg hørt nogle gange før.

Og vi skal lige tilføje, at det er sket på en måde, som ikke nødvendigvis har krævet intimitet ...

– Ja, det må vi hellere i disse tider.

Men du er tilbage, det er tiende år, og du har været engageret i samtlige år. Nu er det på en anden måde, for nok er det din baby, men du har sluppet den lidt?

– Ja, men det er dejligt at have sluppet den lidt, og det er også dejligt at være tilbage, ler Winni Grosbøll.

– Og jeg synes, det er rigtig, rigtig dejligt, at der er et folkemøde i år. Det kunne man også mærke, da man sad ved åbningen, at nok er det anderledes og en anden ramme, og her er ikke så mange – faktisk kan man køre gennem byen i år – men det er bare ret fedt, at det mod alle odds er lykkedes holdet bag at stable noget på benene. Jeg har ingen problemer med, at vi har skabt et fantastisk arrangement, som blev så velskabt, kan man sige, at vi overdrog det til nogle andre, altså Foreningen Folkemødet, som er bedre til at køre det. Nu er jeg helt ude af det, og det er okay.

Er det mere roligt for dig at besøge det nu, end da du havde en aktie i det?

– Ja, dét må man sige, siger Winni Grosbøll og ler en latter fuld af lettelse bare ved tanken.

– Når man står i spidsen for et folkemøde – og især i de år, hvor det virkelig var anspændt med Geert Wilders, terrorsikring og så videre – da var det vildt, og bogstaveligt talt var enhver fiber i ens krop spændt i 24 timer i døgnet. Så er det meget rart at sidde og kigge på det nu og tænke, at det dér er der andre, der må tage ansvar for. Jeg skal bare bidrage til at fylde det ud, være glad og sørge for, at det også bliver en god oplevelse for andre.

Du kan bedre nyde Folkemødet?

– Ja, det må man sige.

Hvordan har forberedt dig på årets folkemøde?

– Jeg er her jo med mit arbejde, Friluftsrådet, og vi har arrangementer, vi har et partnerskab med Danmarks Radio, som hedder "Vores natur", og som er en stor kampagne, som har kørt i over et år. Den er vi her med, og vi har haft børn hele morgenen. Vi lancerer vores pulje til sociale fællesskaber i naturen, vi uddeler jo det, der hedder udlodningsmidler, i gamle dage tipsmidler, som går til at styrke foreningslivet, almennyttige formål, at skabe glæde og så videre. Vi uddeler dem, der er målrettet friluftsliv og natur, så vi lancerer en ny pulje til ensomme ældre og udsatte børn – og vi faciliterer også en debat her på Folkemødet om udelæring, altså udeundervisning i skolen.

Hvor meget er du på i forhold til arrangementer?

– Jeg har faktisk et vist program, for jeg skal blandt andet også deltage i panelet på tv i News & co. på eftermiddagsfladen, som jeg gør en gang om måneden. Jeg skal i Deadline og forskellige andre ting. Jeg skal for eksempel også indvie en ny digterrute om Martin Andersen Nexø i Nexø.

Spænder bredt

Hvad er dit succeskriterium i år? Tidligere har det vel været, at hele Folkemødet gik godt?

– Det er, at vi får luftet Friluftsrådets fane og fortalt, hvad vi er for en organisation. Naturen har aldrig været så eftertragtet, som den er nu, folk er væltet ud i den, de ligger i shelters, så der nærmest er kø uden for dem, de går på vandreruter og så videre. Det er jo det, vi arbejder for til dagligt, og vi skal vise, at vi kæmper for, at alle danskere har lige adgang til naturen, også hvis du bor i de store byer. Og for selve Folkemødet vil jeg sige, at succeskriteriet simpelthen må være, at det er gået i gang mod alle odds, så vi kan samles, grine lidt sammen, debattere og så videre. Det er supergodt, og jeg tror, vi har brug for det.

Det er jo 85 foreninger, Friluftsrådet repræsenterer, kan du lige remse dem op?

– Jeg kan remse en stor del af dem op, ler Winni Grosbøll.

– De spænder bredt, lige fra Dyrenes Beskyttelse og DOF (Dansk Ornitologisk Forening, red.) og til DIF (Danmarks Idrætsforbund, red.), DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, red.), spejderbevægelsen, jægere og sportsfiskere og alt derimellem. En del af øvelsen er at finde fælles fodslag mellem de forskellige positioner, så i virkeligheden er det bare en forlængelse af det, jeg har lavet de seneste 10 år.

11 år er det vel?

– Ja, det er rigtigt.

Du var borgmester i 11 år, og jeg har en erindring om, at man ringede til dig for at få en kommentar til et eller andet, og enten tog du telefonen, og så var alt jo godt, eller også gjorde du ikke, men så ringede du tilbage senere. Men da jeg ringede til dig for at få en aftale om det her interview, tog du ikke telefonen – hvorefter den tidligere journalist på TV 2/Bornholm Alexander Wils Lorenzen, som åbenbart nu er ansat i Friluftsrådet, i stedet for ringer tilbage og udfritter mig om, hvad jeg vil! Det var da pudsigt, tænkte jeg.

– Ja, haha, men det er, fordi jeg for første gang i mit liv har fået en pressemedarbejder, ler Winni Grosbøll.

Så nu er der sådan et entourage omkring dig, som man skal fægte sig vej igennem? Det er da anderledes.

– Jo, men der er mange ting, der er anderledes. Og ja, der er sket et skifte i mit liv, men det har også være meningen. Det har været rigtig dejligt. Jeg vil sige – og det skal man ikke misforstå på Bornholm – at jeg ikke har savnet bornholmsk politik i ét sekund. Jeg har ikke tænkt "æv, jeg kunne egentlig godt ha' tænkt mig at stå oppe på den scene i dag", overhovedet ikke. Jeg synes, jeg har haft 11 fantastiske år som borgmester, jeg har nået rigtig meget af det, jeg gerne ville, jeg har arbejdet med nogle fantastiske mennesker i kommunen og så videre. Men det er et afsluttet kapitel i mit liv.

Du var mættet af det?

– Ja, og jeg har det rigtigt godt med at være her, men det er ikke sådan, at jeg sidder og savner at gå op på scenen. Overhovedet.


Foto: Jens-Erik Larsen


Det er sjovt

Og landspolitik er heller ikke noget, du overvejer?

– Nej, overhovedet ikke. Jeg har ikke savnet politik et sekund. Hele det der politiske miljø har jeg været en del af, og det er rigtig godt nu at stå på den anden side. Men jeg er stadig i det på den måde, at vi i Friluftsrådet laver rigtig meget politisk interessevaretagelse og politisk arbejde. Så nok står jeg nu lidt på den anden side af det, men jeg er stadig i det samme system. Og det er også sjovt.

Har du mere frihed? Som borgmester var du vel på 24-7?

– Ja, det er noget andet nu, jeg bor hver anden uge på Bornholm og hver anden i København, og jeg har også ændret status på Bornholm, hvilket også er rigtig dejligt. Jeg bliver ikke længere stillet til regnskab for, hvordan de pakker bildækket, når jeg kører ombord på Express 1, og jeg behøver ikke svare på, hvorfor de sejler den forkerte vej og så videre. Det er faktisk meget rart.

Der mange spørgsmål, du er glad for ikke at skulle forholde dig til?

– Ja, også højden på græsset i rabatten, ler den tidligere borgmester med reference til en aktuel debat på Bornholm om netop det prekære emne.