Virksomheden blev i årene herefter brugt ved flere store byggerier på Bornholm – blandt andet Olsker Centralskole, Rådhusteatret og Andelsbanken i Rønne samt Utzons vandtårn i Svaneke.
Volmer Jensen-Gaard solgte i slutningen af 1960'erne fabrikken til entreprenør Paul Larsen, og fabrikken skiftede navn til PL Beton.
Volmer Jensen-Gaard, der flyttede tilbage til København, døde i 1983.
Den bornholmske virksomhed har siden den blev en del af entreprenør Paul Larsens virksomheder leveret elementer til mange store byggerier udenfor Bornholm. Som eksempler blandt mange kan nævnes Thyco Brahe Planetarium og Tivolis fatamorganatårn. I mange år har det været sådan, at langt størstedelen af produktionen i Muleby er til andre steder i landet.
PL Beton har i de senere år dog også blandt andet leveret til Campus Bornholm-byggeriet i Rønne.