'Vi kæmper for at bevare læreruddannelsen på Bornholm for enhver pris'

'Vi kæmper for at bevare læreruddannelsen på Bornholm for enhver pris'
De forudgående seks års optag på de velfærdsuddannelser, der udbydes på Bornholm. I år er antallet af optagne lavere end i 2021 for både lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen. På læreruddannelsen har kun fem fået tilbudt en plads, men frem mod studiestart kan der nå at komme flere til, hvis sene ansøgere opfylder kravene for at blive optaget. Illustration: Københavns Professionshøjskole
NYHED | ABONNENT | 28. JUL 2022 • 16:11
NYHED | ABONNENT
28. JUL 2022 • 16:11
Jakob Nørmark
Journalist

Blot fem ansøgere får tilbudt en plads på læreruddannelsen på Campus Bornholm. Institutchefen for Københavns Professionshøjskoles læreruddannelser håber, at det frem mod studiestart vil lykkes at hæve antallet af studerende på 2022-holdet.

 

En håndfuld studerende er blevet tilbudt en studieplads på den bornholmske læreruddannelse. Udsigten til et lille hold "er selvfølgelig bekymrende", siger institutchefen for Københavns Professionshøjskoles læreruddannelser, Lis Madsen, som håber, at det frem mod studiestart vil lykkes at tiltrække flere studerende.

– Vi håber, at der kommer lidt flere i efteroptaget, og så skal vi finde ud af, hvordan vi kan tilrettelægge det på en fornuftig måde med en så lille gruppe studerende, siger hun til Tidende.

– Vi kæmper i hvert fald for at bevare læreruddannelsen på Bornholm for enhver pris, fastslår hun.

Er der en smertegrænse for, hvor få studerende man kan optage på et hold?

– Hvis der slet ikke er nogen studerende, så er der ikke nogen uddannelse, men lad os nu lige slå koldt vand i blodet og se, om vi ikke kan få nogle flere til. Og så må vi jo lave nogle tilrettelæggelsesformer, hvor det kan lade sig gøre med få studerende. Det kan være at koble det op med de andre, der er i huset på Bornholm og med et tæt samarbejde med København.

Du er ikke nervøs for, at læreruddannelsen på Bornholm kan være nødt til at lukke i fremtiden?

– Nej, det synes jeg, er drastisk. Vi har jo haft læreruddannelse på Bornholm i mange år – også på vilkår, hvor vi ikke har haft så mange studerende. Vi har fundet nogle løsninger og udviklet nogle modeller blandt andet for parallellæsning, hvor studerende sidder i et undervisningslokale på Bornholm og online følger undervisning, der foregår samtidig på en af adresserne i København.

Et tæt studiemiljø

Sidste år blev der optaget syv studerende på den bornholmske læreruddannelse. Institutchefen mener ikke, at de små hold forringer den sociale oplevelse af studielivet på Campus Bornholm.

– Jeg er ikke så bekymret for studiemiljøet. Vi har i forvejen et tæt studiemiljø på tværs af de uddannelser, vi udbyder på Bornholm, fordi vi jo altid har forholdsvis få på hver årgang. Jeg tror, der er en ret god relation mellem de studerende på de forskellige uddannelser. Derudover er der også en god relation på tværs af årgangene. Vi gør i højere grad noget ud af at lave noget for studerende på tværs af årgangene på Bornholm, end vi gør på de store steder, siger Lis Madsen.

Hun minder samtidig om, at skolen ud over de faste studerende på holdene også underviser eksterne studerende, der kommer ind og læser ekstrafag, så det er ikke sådan, at der kun sidder fem i et undervisningslokale.

– Men jeg er da enormt ærgerligt over, at vi ikke har fået flere studerende, tilføjer hun.

Myter om fastlåst karriere

Siden 2016 er der hvert år blevet optaget omkring ti ansøgere på læreruddanelsen, plus/minus tre-fire studerende. 2019 og 2020 var gode år, men ligesom på landsplan er optaget faldende.

– Vi har før været, hvor det ikke så så godt ud, og så er det kommet op alligevel, siger Lis Madsen, der gerne vil punktere nogle af myterne om mulighederne for uddannede lærere.

– Der florerer lidt nogle myter om, at det er en uddannelse, der ikke kan føre andre steder hen. Det er jo ikke rigtigt. Der er masser af eksempler på folk, der videreuddanner sig på universitetet eller får job i kommuner, hvis de gerne vil skifte karriere undervejs. Først og fremmest skal vi selvfølgelig sikre, at de bliver i professionen så længe som muligt, men vi skal også være tydelige på, at det ikke lukker for mulighederne.

Syv i snit

For få år siden skærpede politikerne adgangskravet til læreruddannelserne. Man skal nu have gennemført en ungdomsuddannelse med et karaktergennemsnit på mindst 7,0 for at få en plads gennem kvote 1. Faktisk havde otte ud af i alt 11 ansøgere læreruddannelsen i Rønne som deres førsteprioritet, men tre har tilsyneladende ikke opfyldt kravene.

Hvad forklaringen er, ved Lis Madsen ikke med sikkerhed, men karakterkravet kan have været en hindring. Døren er ikke nødvendigvis endegyldigt lukket for disse ansøgere, for i august vil Københavns Professionshøjskole afvikle optagelsessamtaler med folk, der er interesseret i læreruddannelsens ledige pladser.

– Hvis de ikke har syv i snit, kan det være, at de godt kan klare samtalen og komme ind ad den vej, siger Lis Madsen og tilføjer, at unge, der ikke har fået adgang til deres drømmestudium, også er i søgelyset.

– Vi udbyder jo til dem, der er blevet afvist andre steder eller dem, der hen over sommeren har fundet ud af, at de alligevel gerne vil i gang med en uddannelse. Vi annoncerer allerede nu, at der er ledige pladser.