Forsvaret har hen over weekenden været til stede øst for Bornholm med to forskellige fregatter.
Først var det fregatten Iver Huitfeldt, der fredag cirkulerede rundt i farvandet tæt på Bornholm, mens det lørdag og søndag har været krigsskibet Niels Juel, der har været til stede.
Det fremgår af hjemmesiden Marinetraffic, hvor man kan følge de forskellige skibes færden.
Forsvarskommandoens pressevagt bekræfter søndag til Tidende, at man er til stede, men man vil fortsat ikke oplyse om, hvad ærindet er. Det er derfor uvist, om der blot er tale om en øvelse.