Trefor-formand: Vi får svært ved at tjene lige så mange penge de næste år

Ejerne af den bornholmske el-infrastruktur planlægger at investere mange millioner i at renovere og udbygge elnettet de kommende år, men Trefor El-net Øst kan ikke af den grund automatisk hæve nettariffen, som forbrugerne betaler.

I halvandet år har det bornholmske elnet nu været ejet af Ewii-koncernen, og onsdag offentliggjorde selskabet årsrapporten for 2022, der dækker det første fulde år med bornholmsk el-infrastruktur som en del af porteføljen. Regnskabet viser, at Trefor El-net Øst på Bornholm gav et overskud før skat på 18 millioner kroner (og knap 14 millioner kroner efter skat). I årsrapporten bemærker Ewii, at resultatet for Trefor på Bornholm og i Trekantområdet, hvor koncernen har sin hjemmebane, har ”præsteret bedre end forventet”.

– Vi startede med en risiko og en meget stor usikkerhed om, hvordan vi kunne styre det fra Kolding. Den del er lykkedes bedre, end vi havde forventet, forklarer bestyrelsesformanden for det bornholmske selskab, Charles Nielsen.

Samtidig understreger han, at de nye ejere ikke har øget fortjenesten i voldsom grad, når man sammenligner med Bornholms Energi og Forsynings (Beof) overskud.

– Overskuddet ligger på det niveau, som El-net Øst havde, mens Beof ejede det, siger bestyrelsesformand Charles Nielsen til Tidende.

Dette er korrekt, hvis man betragter 2020 og forventningerne for 2021, som fremgår af tidligere regnskaber. Årsresultatet på plus 14 millioner kroner efter skat er dog bedre end de forudgående år frem til 2019. Det var i denne periode, at Beof forberedte frasalget, og daværende bestyrelsesformand Lars Goldschmidt har for nylig oplyst, at Beofs prognoser for økonomien i elnet-selskabet var meget lavere end det overskud, som Trefor nu har realiseret.

– Da vi solgte elnettet, lå indtjeningspotentialet i Beof på et sted mellem fire og otte millioner kroner om året. Bornholm fik tilført 651 millioner kroner kroner med salget af elnettet. Som indtjeningspotentialet var på det tidspunkt, ville det tage Beof mellem 82 og 164 år at tjene de penge, som Bornholm nu fik tilført på én gang, sagde Lars Goldschmidt til Tidende i februar.

I interviewet understregede Goldschmidt samtidig, at Beof med salget fik frihed til at udnytte indtægterne fra elnettet til andre forretningsområder, blandt andet ved at afvikle gammel gæld i trecifret millionskala, som tyngede den kommunalt ejede energikoncern.

I Ewiis årsrapport kan man desuden læse, at Trefor El-net Øst sidste år skruede kraftigt op for investeringerne i elnettet. Forbruget voksede fra 16 millioner kroner i 2021 til 37 millioner kroner sidste år, og der er flere dyre projekter i støbeskeen. Blandt andet står flere forældede transformerstationer foran en udskiftning. Den statslige regulering af elnet-selskaber tilskynder Trefor til at lave renoveringsprojekter, fordi dårligere leveringskvalitet – altså flere strømafbrydelser af længere varighed – fører til, at indtægtsrammen bliver beskåret. Det vil gøre et indhug i overskuddet. Udgifterne til vedligeholdelse kan Trefor dog ikke automatisk hælde over på kunderne, forklarer Charles Nielsen. Groft sagt skal udbygningen af elnettet medføre, at antallet af elkunder øges:

– Hvis ikke der kommer nye målere, får jeg ikke udvidet indtægtsrammen, siger Charles Nielsen.

Med tanke på det store behov for at poste penge i det eksisterende elnet, der har adskillige årtier på bagen, regner Trefor ikke med, at det er en selvfølge, at forretningen på Bornholm vil forblive lige så god, som den var i 2022.

– Elnettet skal vedligeholdes og udbygges nogle steder. Så min forventning er ikke et bedre resultat i de kommende år, men snarere at der kan blive tale om en lille tilbagegang. Det er min frygt, at vi ikke kan holde niveauet, fortæller Charles Nielsen.

Nettab holdes udenfor

Trefor har været udsat fra stor kritik for prisniveauet på Bornholm på det seneste. Siden nytår har taksterne været beregnet ud fra en antagelse om, at Trefor i gennemsnit skal betale 3,9 kroner per kilowatt-time for den energi, der går tabt i ledningsnettet, selvom den reelle markedspris for strøm i hele perioden har været langt lavere. Som modsvar på beskyldningerne om, at Trefor skulle lade forbrugerne på Bornholm agere som bank, som borgmester Jacob Trøst (K) har skrevet i en henvendelse til Forsyningstilsynet, har Charles Nielsen anført, at netselskabet i sidste del af 2022 led et tab på omkring 30 millioner kroner, fordi reglen om, at prisstigninger skal varsles fire måneder i forvejen, forhindrede Trefor i at hæve priserne før januar 2023.

Hvis man som læser af Ewiis årsrapport havde forventet, at dette store milliontab kunne aflæses på bundlinjen i regnskabet for Trefor El-net Øst, tager man imidlertid fejl. Nettab-beregningerne holdes isoleret fra Trefors øvrige udgifter og de aktiviteter, som reguleres gennem en indtægtsramme, forklarer bestyrelsesformanden, der også indtager posten som direktør for Trefor Infrastruktur A/S, som det bornholmske elnet hører ind under.

– Nettabet er en 1:1-omkostning, som kunderne skal betale. Det er bare en gæld, som kunderne har. Det indgår ikke i vores omkostninger i regnskabet, siger Charles Nielsen.

Hvis kunderne i en periode – som det ifølge Trefor skete i sensommeren og dele af efteråret – samlet set betaler mindre end de reelle udgifter, som Trefor har til indkøb af strøm for at dække nettabet, vil pengene blive opkrævet med forsinkelse. Dette kaldes en underdækning, som også kendes fra fjernvarmeselskaber. På tilsvarende facon vil Trefor skulle refundere penge (i praksis ved hurtigst muligt at sænke taksterne), hvis selskabet opkræver for meget. Det ville være blevet resultatet, hvis Trefor ikke havde besluttet at sænke nettariffen med 30 procent fra 1. maj, har Charles Nielsen tidligere fortalt Tidende.

Trefor El-net Østs separate regnskab blev onsdag godkendt på en generalforsamling, og det ventes at blive offentliggjort inden for få dage.