Andelsbanken, Store Torv, Rønne. Fredag den 23. marts 1958 kunne Bornholms Tidende fortælle, at Andelsbanken på Store Torv indvies trods strejke og lockout. Forud lå to års byggearbejde, og indvielsesdagen måtte endda udskydes på grund af sne og is. Det gamle billede er da også taget midt i februar, hvor der endnu lå sne på torvet. Den dramatiske overskrift skyldes en generel uro på arbejdsmarkedet, efter at en socialdemokratisk regering i 1956 for første gang havde gennemført et politisk indgreb over for en storkonflikt. Artiklen beskæftiger sig dog ikke med dette, men gennemgår minutiøst nybyggeriet fra top til bund. Andelsbanken fusionerede i 1990 med Sparekasses SDS og Privatbanken og indgik i Unibank. I dag holder Netto til på adressen.
Foto: Algot Lindau