Sol i weekenden – hvis du er tålmodig

Sol i weekenden – hvis du er tålmodig
Der venter primært en weekend med skyer, byger og relativt kølige temperaturer. Arkivfoto: Berit Hvassum
VEJR | BORNHOLM | 17. SEP 2021 • 07:35
VEJR | BORNHOLM
17. SEP 2021 • 07:35

Vi er på vej ind i det, man må kalde en fuldstændig gennermsnitlig septemberweekend.

På danske breddegrader regner det hveranden dag i september og temperaturen ligger typisk mellem 13 og 17 grader. Således også i den kommende weekend, hvor DMI varsler mest skyet med byger allerede i dag. Temperaturen når op mellem 14 og 17 grader, og svag til jævn vind fra nordvest og nord, der drejer til nord og nordøst og efterhånden tiltager til let til frisk. I nat skyet med enkelte byger. Temperaturen når ned mellem 12 og 14 grader, og vinden vil blive jævn til frisk fra nordøst.

Der venter primært en weekend med skyer, byger og relativt kølige temperaturer, men søndag kan der komme en lille smule opklaring til de solhungrende danskere.

Sådan lyder meldingen fra Martin Lindberg, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, fredag morgen.

Han fortæller, at det fredag primært er bornholmerne og måske vestjyderne, der kan gøre sig forhåbninger om at få solen at se kortvarigt.

– Der er risiko for regn eller lette byger i stort set hele landet, siger Martin Lindberg, der dog kun forventer mellem to og tre millimeter regn.

I forhold til temperaturerne så bliver det i løbet af dagen varmest at opholde sig i det østlige Danmark med temperaturer mellem 14 og 17 grader.

Det meste af lørdag vil det fortsat være temmelig skyet over hele landet, men der er ifølge meteorologen mulighed for et par enkelte solstrejf på Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster.

Temperaturen ventes at ligge mellem 14 og 17 grader, men da vinden samtidig aftager en smule i forhold til fredag, så kan det føles lidt varmere.

– Søndag kommer der mærkbart køligere luft end dagene før. Det giver temperaturer på 12-15 grader i hele landet, men til gengæld så bliver det mest tørt i hele landet, siger Martin Lindberg.

Søndag bliver der også bedre muligheder for at få solen at se med lidt til nogen sol i de østlige egne.

– Skyprognosen er ret usikker, men jeg tror, at de fleste har en chance for at få lidt til nogen sol søndag, slutter meteorologen.