Tidligere vicedirektør i Søfartsstyrelsen Niels Wammen-Jensen oplyste den 20. november sidste år til Bornholms Tidende, at da Søfartsstyrelsen besluttede at gå hele sagen efter igen, kunne den konstatere, at der var nogle farvandsovervågningsdata, som burde være indgået i vurderingen i første omgang, som ikke gjorde det. Hvordan kunne det ske, at Søfartsstyrelsen ikke inddrog alle nødvendige data til den første rapport?
Dertil svarer styrelsen pr. mail:
"Som tidligere forklaret, så er der begået fejl i den indledende sagsbehandling i styrelsen, hvor der i denne sag var et for snævert fokus på dele af det samlede hændelsesforløb, hvilket førte til, at der ikke blev gennemført en tilstrækkelig analyse af AIS-data og skibets VDR-data (voyage data recorder – skibets "sorte boks"). Dette førte i første omgang til en fejlvurdering af hændelsen i sin helhed".
Det kan her tilføjes, at man må formode, at styrelsen rent faktisk havde nogle af disse date ved hånden, for det fremgår af Søfartsstyrelsens første rapport, at den i en mail allerede den 6. juli 2020 af Bornholmslinjen udbad sig blandt andet "VDR-data fra begge skibe dækkende hele den pågældende sejlads (inkl. afgang og ankomst)".
AIS står for "Automatic Identification System", som er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart. Det fungerer ved, at fartøjer, som er udstyret med en AIS-radiotransponder, med mellemrum udsender en digital radiobesked på et reserveret VHF-bånd.