12 måneders dopingkarantæne afsonet: 'Det bliver godt at spille igen'

Mathias Christiansen må atter spille kampe efter 12 måneders dopingkarantæne. Det glæder han sig til, fortæller den bornholmske badmintonspiller, som tror på, at han og Alexandra Bøje kan komme tilbage til verdenstoppen - spørgsmålet er bare hvornår.

Mathias Christiansen fik 12 måneders dopingkarantæne, fordi han begik tre fejl inden for et år i forbindelse med indberetninger af sine ’whereabouts’, hvor topatleter skal indberette, hvor de dagligt opholder sig de kommende tre måneder.

Men nu er karantænen udløbet, og han må derfor igen deltage i officielle turneringer.

– Det er jeg glad for, at den nu er overstået, og det bliver godt at komme ud og spille igen. Det glæder vi os til, siger Mathias Christiansen, som fortsat har Alexandra Bøje som sin mixeddoublemakker.

Mathias Christiansen fortalte til Tidende før nytår, hvordan han dengang oplevede karantæneperioden. Den gav ham et nyt perspektiv på livet som badmintonspiller og fik ham til at værdsætte livet som professionel endnu mere. Også anden halvdel af karantæneperioden har han kunnet bruge konstruktivt.

– Jamen, den har egentlig været rigtig fin. Jeg havde en lille træningslejr til Asien i omkring slut januar, start februar. Det hjalp lidt at få et lille afbræk fra træningen herhjemme. Men ellers så synes jeg egentlig, at karantænen har forløbet ligesom den første halvdel rigtig godt. Og jeg tænker, at jo nærmere jeg er kommet på afslutningen, jo mere har jeg glædet mig til at komme tilbage og konkurrere.

– Nu har jeg trænet ude på centret i et par måneder, så det har nærmest følt som om, at min karantæne har været ovre, siger Mathias Christiansen, som fik lov til at være med til landsholdstræningen i Brøndby to måneder, før hans karantæne udløb den 21. juli.

Skadet i hånden

Fordi han har trænet med i Brøndby, føler han, at formen er rigtig god.

– Desværre er jeg lige løbet ind i sådan en lille småskavank, som potentielt godt kan blive en udfordring. Planen er, at vi skal spille i næste uge, men det er ikke sikkert, at vi kommer afsted, fordi jeg har er løbet ind i en lille skade, men formen er god, siger han og fortæller, at han har en mindre skade i hånden.

Hvordan har det været at måtte træne med din makker Alexandra Bøje igen, og hvordan er jeres samspil på nuværende tidspunkt?

– Det synes jeg har været rigtig godt. Vi har begge to glædet os til, at jeg måtte komme tilbage og træne. Jeg synes, at vi har haft nogle rigtig, rigtig gode træningsuger. Nu er det efterhånden et par måneder siden, jeg startede, og det synes jeg går rigtig godt. Jeg synes, at det bliver bedre og bedre hele tiden med vores spil. Det virker til, at vi er et rigtig godt sted, så det ser jeg meget positivt på.

Hvordan har det været at være tilbage i det miljø med landsholdstræningen?

– Jamen, det er jo noget, jeg har set frem til i lang tid, og det synes jeg har været rigtig fedt at komme tilbage til det professionelle træningsmiljø, der er ude på landsholdscentret. Det har været fedt at se alle mine kollegaer og mine træningsmakkere igen, så jeg synes, det har været to rigtig gode måneder.

Tror på bedre resultater end nogensinde før

Hvordan tror du, det kommer til at gå, når du skal spille din første kamp?

– Ja, det er godt nok svært at svare på. Der er ikke tvivl om, at vi nok skal komme tilbage og være konkurrencedygtige mod de bedste i verden, som vi var før. Men om vi lige gør det i første turnering, det synes jeg er meget svært at sige, fordi der er stor forskel på at træne og spille turneringskamp. Men jeg håber jo på, at vi kan få lavet nogle gode resultater. Og hvis de skal lade vente lidt på sig, så er det også okay.

– Vi vil gerne spille os op i top 32 så hurtigt som muligt, fordi når man er i top 32, så er det, at man automatisk kommer ind i alle de store turneringer. Så det kan man godt kalde det første delmål, det er ligesom at sikre sig at være inde i de store turneringer hver gang.

Så I har heller ikke sådan sat en tidsplan for, at på det her tidspunkt vil vi være tilbage i top 10, som I var før?

– Nej, det har vi egentlig ikke. Jeg tror, at det er jo en lidt uvant situation for os og for vores trænere og for alle. Så jeg tror lidt, at vi tager det, som det kommer, og selvfølgelig vil vi gerne op og nærme os samme sted, og forhåbentlig også bedre end det. Det er i hvert fald målsætningen, men det er sådan lidt ukendt terræn, når vi ikke har konkurreret i et år, så det tager vi stille og roligt.

Har I troen på, at I kan komme tilbage på det niveau I havde – eller bedre?

– Ja, absolut, som jeg sagde før, så jeg er stadig i tvivl om, at vi nok skal komme op på det niveau, og jeg tror også på - for at være helt ærlig - bedre end det. Men som sagt, så ved jeg ikke, om det lige bliver i næste uge, eller om det bliver om et halvt år, eller om det bliver om endnu længere tid. Det er svært at se, men jeg er slet ikke i tvivl om, at vi nok skal komme derhen.

Har savnet kampe

Når du så ser tilbage på det sidste års tid, hvordan ser du på det år? Er det spildt, eller kan du bruge det til noget konstruktivt?

– Det ved jeg ikke. Jeg har egentlig ikke så mange kommentarer til det. Jeg har ikke så meget mere at sige til det for at være helt ærligt. Det synes jeg, jeg har udtrykt. Men vi glæder os egentlig bare til at komme tilbage og komme ud og spille igen. Fordi det kan jeg mærke, at det har jeg savnet, og det har vi savnet, at komme ud og spille. Det er alt andet lige det, der er det sjoveste.