Snart kan anlægget vokse men historien om biogas startede med kaos

20 års historie og et tab på over 100 millioner kroner vil være gået forud, hvis biogasanlægget ved Aakirkeby vokser til dobbelt størrelse i de kommende år.

Det meste af den bornholmske gylle kan blive til energi. Hvis Bornholms Bioenergi A/S får lov at udvide sit anlæg ved Aakirkeby til omkring den dobbelte størrelse af i dag. Blandt andet med seks nye tanke, der hver vil blive 27 meter høje.

Går den sag igennem, venter den store biogasvirksomhed Bigadan A/S som ejer af Bornholms Bioenergi at kunne omdanne 600.000 tons biomasse til energi om året.

Bornholm producerer cirka 700.000 tons gylle om året, men Bornholms Bioenergi bruger ikke kun gylle i de store tanke ved Aakirkeby. Man bruger for eksempel også slagteriaffald.

Det tager tid at få store anlæg godkendt. Derefter tager det tid at bygge dem. Ingen vil undre sig, hvis to eller tre år skulle gå, før anlægget midt på Bornholm er kommet op i den størrelse, som Bigadan A/S ønsker sig.

Skulle det gå sådan, vil der være gået 20 år fra de første tanker opstod om at omdanne gylle til energi på Bornholm. Men faktisk går historien endnu længere tilbage.

En agronom med vækst

I år 2000 stifter agronomen Karsten Buchhave fra Skanderborg virksomheden Bigadan A/S sammen med en tysk partner. Karsten Buchhave har her allerede 10 år bag sig i biogasbranchen. Tre år senere bliver han eneejer: Den tyske partner går konkurs, og Karsten Buchhave køber ham ud af Bigadan.

Det er ikke nogen dårlig forretning. Virksomheden er vokset og vokset frem til i dag, hvor Bigadan ejer og driver otte biogasanlæg.

Også overskuddene er vokset, særligt i de seneste år: 26 millioner kroner i 2020 blev til 45 millioner kroner året efter. Egenkapitalen udgjorde forrige år 221 millioner kroner.

Erhvervsmediet Finans opgjorde i november Karsten Buchhaves formue til 3,4 milliarder kroner. Kun 54 andre danskere er ifølge Finans endnu mere velhavende. Pengene er stødt til i takt med anlæggene, hvor Bigadan senest byggede ud i Frankrig og på Færøerne.

Og så altså på Bornholm, hvor Bigadan købte sig ind for helt nøjagtigt fire år siden: Kort efter nytår 2019, hvor Bigadan og Bornholms Energi og Forsyning (Beof) holdt fælles pressemøde på anlægget ved Aakirkeby.

Her kunne parterne sammen bekræfte, at Bigadan for en pris på 7,5 millioner kroner havde overtaget Beof's smertensbarn gennem flere år: Biokraft.

– Det er ikke et led i en overordnet strategi, men snarere fordi muligheden opstod, at vi valgte at købe. Vi har ikke nogen formuleret ekspansions- og opkøbsstrategi, men når muligheden opstår, gør vi det, som vi mener, er godt for Bigadan, fortalte vicedirektør Henrik Vestergaard Laursen den dag til Bornholms Tidende.

Karsten Buchhave, der ejer Bigadan, er i dag en af landets rigeste mænd. Arkivfoto: Berit Hvassum

Leverandør går konkurs

De første tanker om det senere Biokraft begynder på Bornholm i 2004. Året efter begynder biogasværket at skyde op på marken vest for Aakirkeby.

Biokraft er ejet af det daværende Østkraft, der har regionskommunen som eneaktionær, og som efter fusionen med Bornholms Energi nu er blevet til Beof. Derfor er Biokraft reelt ejet af de bornholmske forbrugere.

Det første prospekt til Biokraft fortæller, at man vil få leveret et biogasanlæg fra et unavngivet firma. Prospektet opgiver prisen til 75 millioner kroner.

Prospektet oplyser, at leverandøren tidligere har leveret biogasanlæg af samme type. Men det er ikke korrekt. Prospektet fortæller desuden, at leverandøren vil betale erstatning til Østkraft i op til 12 år, hvis anlægget ikke fungerer som forventet.

Og det gør anlægget ikke. Ikke i de første mange år. Men da det bliver relevant at gøre erstatningskravet gældende, er leverandøren gået konkurs i mellemtiden.

I stedet kommer et andet firma til at færdiggøre biogasanlægget. Her gælder erstatningskravet ikke, men for at beskytte sin investering vælger Østkraft at bygge Biokrafts anlæg færdigt, så det kan komme til at fungere.

Forbudt for børn

I 2008 begynder regningen for Biokraft at kunne ses i Østkrafts regnskab.

Hvor det kommunalt ejede forsyningsselskab kom ud af året før med et plus på næsten 21 millioner kroner, viser Østkraft-regnskabet nu et minus på lige over 56 millioner.

– Regnskabet bliver forbudt for børn, siger tidligere amtsborgmester Knud Andersen i sin egenskab af formand for Østkraft i starten af maj 2008.

Det gys lever Bornholm med i et par uger, før årsunderskuddet på 56 millioner kroner bliver lagt frem med forklaring.

– Der er realiseret et underskud fra Biokraft på i hvert fald 71 millioner kroner, hvoraf de 61 millioner vedrører nedskrivning af aktiverne, og resten er udgifterne til at give Biokraft det rigtige nye startgrundlag, fortæller Østkraft-direktør Poul-Erik Sjøberg.

– Det er den væsentligste del af det.

I januar 2009 står Biokraft faktisk til at lukke. Men Østkraft skyder lånte penge ind. "En totalt forandret situation", siger Knud Andersen, der samtidig annoncerer, at Biokrafts primære drift snart vil give månedlige overskud på 150.000 kroner.

Hvornår kan Biokraft så have betalt de penge tilbage til Østkraft, som Østkraft har brugt på etableringen af Biokraft? spørger Bornholms Tidende derfor den tidligere amtsborgmester.

– Det har har jeg ikke noget bud på. Det tør jeg slet ikke sige, siger Knud Andersen.

– Der er brugt ekstremt mange penge på det her. I realiteten er der betalt for tre biogasanlæg, og det tager tid at betale det tilbage.

Bigadan ville ikke købe

Da det står mest kritisk til, krydser Bigadan A/S og Karsten Buchhave meget flygtigt Biokrafts spor for så vidt det kan spores eneste gang, før Bigadan ret præcis 10 år senere køber Biokraft.

– Jeg mener, den bedste løsning for Bornholm er at sælge anlægget, siger Karsten Buchhave 18. december 2008 til TV2/ Bornholm.

Det er Buchhaves konkurrent og direktørkollega Erik Lundsby fra biogasfirmaet Lundsby A/S i øvrigt helt enig i. Ingen af de to er dog samtidig selv interesseret i at byde på Biokraft.

Det er ikke uden grund. I hvert fald giver Biokraft også underskud i 2010: Minusset på 2,3 millioner er halveret i forhold til året forinden, men tallene er stadig røde på den nederste linje.

Da 2010 rinder ud, har Biokraft en negativ egenkapital på lige over 31 millioner kroner. Men Knud Andersens optimisme er intakt.

– Der er ingen tvivl om, at driften samlet set komme til at balancere i 2011, siger han.

I marts 2011 viser Østkrafts årsrapport, at det i alt har kostet 100 millioner kroner at opføre Biokrafts anlægsaktiver. Men der bliver stadig produceret langt mindre varme og el, end Biokraft selv har forventet og også har meldt officielt ud.

Året efter, i 2012, er Biokraft endnu en gang lukningstruet. Anlægget bliver kun reddet, fordi et nyt energiforlig på Christiansborg øger statens støtte til prisen på el fra biogas. Så værket kan stadig blive en god forretning.

– Det gør det fra første dag, hvor energiforliget slår igennem. Så er det en god og fornuftig forretning, siger Knud Andersen den 1. juni.

Og dog. For med Biokrafts næste årsberetning står det klart, at "2013 bliver et afgørende år for biogasanlæggets fortsatte drift".

– Man kan så beklage, at man valgte et forkert anlæg, og det er dét, vi stadig slås med. Men det er vi ved at få bragt på plads, så jeg synes kun, at der er grund til at være optimist omkring Biokraft, siger Knud Andersen den 11. juli 2013.

Tre politikere siger fra

Ikke alle i Østkrafts øverste ledelse ser lige lyst på biogasanlægget.

I maj 2014 vedtager i flertal i Østkraft Holdings bestyrelse at give Biokraft en treårig driftsgaranti. Garantien er gjort nødvendig af, at biogasanlægget nu indgår i det tilbud til Danish Crown, der ender som en del af slagteriets redningsplan.

Biokraft skal modtage blodaffald fra slagteriet og på den måde spare Danish Crown penge. Men det kan Biokraft kun gøre, hvis man kan garantere, at biogasanlægget faktisk findes. Derfor stiller Østkraft nu en driftsgaranti.

I Østkraft Holdings bestyrelse stemmer tre politisk valgte dog imod: Kristian Kirk Mailand (R), Leif Olsen (SF) og nu afdøde Torben Rønne-Larsen (DF).

– Man kan lige så godt se at få Biokraft solgt eller lukket, siger DF'eren.

– Jeg tror ikke på de budgetter, der er for Biokraft. Det er den korte version. Der er ingen af de budgetter, vi har set for Biokraft, der har holdt. Der er intet, der går, som det skal på Biokraft, og det har det aldrig gjort, siger Torben Rønne-Larsen.

Men nu lysner det faktisk. Fra da slagteriet bliver reddet, begynder det også at gå fremad for biogasanlægget. 2015 ender med det overskud på 2,5 millioner, der skal vise sig at blive Biokrafts største. De to næste år giver også overskud.

I starten af 2019 er Biokraft kommet i en tilstand, der gør det muligt at få selskabet solgt. Da det lykkes, annoncerer Bigadan A/S fra første færd, at man inden længe vil investere op mod 30 millioner kroner i anlægget.

Det er siden sket, og nu vil Bigadan altså investere endnu mere.